Betingelser for kontingentfritagelse var ikke opfyldt

tilbage til oversigt

Emneord for denne afgørelse: Kontingentfritagelse - ledig - betingelser - efterbetaling

Dato: 23-09-2019

Resumé

Medlemmet skulle efterbetale medlemsbidrag for de perioder, hvor betingelserne for kontingentfritagelse ikke var opfyldt.

Kravet på efterbetaling af medlemsbidrag var ikke omfattet af reglerne om forældelse af fordringer i forældelsesloven.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du kan ikke blive fritaget fra at betale medlemsbidrag for perioder, hvor du ikke et tilmeldt jobcentret.

Det betyder, at du skal efterbetale medlemsbidrag for de perioder, hvor betingelserne ikke var opfyldt, hvis du ønsker at bevare dit medlemskab af a-kassen. A-kassen skal som første instans opgøre kravet.

A-kassens vejledning er ikke kritisabel.

Det betyder, at vi stadfæster CKA’s afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.

Begrundelsen for afgørelsen om fritagelse for medlemsbidrag

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke kan fritages fra at betale medlemsbidrag for perioder, hvor du ikke er tilmeldt jobcentret.

Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at a-kassen den 21. juni 2017, 6. februar 2017, 8. august 2016, 8. februar 2016, 16. juli 2015, 3. marts 2015, 6. august 2014, 20. januar 2014 og 6. august 2013 har fritaget dig fra at betale medlemsbidrag til a-kassen.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det fremgår klart af a-kassens afgørelser, at du skal kontakte a-kassen, hvis du ikke længere opfylder betingelserne for kontingentfritagelse. Det fremgår videre, at betingelserne for kontingentfritagelse er, at du er fuldt ledig, at du ikke må have generhvervet retten til dagpenge, at du ikke må modtage kontanthjælp eller bistandshjælp og at du skal være tilmeldt jobcentret.

Vi lægger også vægt på, at a-kassen i forbindelse med din ansøgning om kontingentfritagelse for perioden 5. februar 2018 til 4. august 2018 blev opmærksomme på, at du i perioden fra 6. januar 2015 til 30. januar 2018 har været afmeldt jobcentret i alt 29 gange.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du har pligt til at kontakte a-kassen, hvis du ikke længere opfylder betingelserne for at blive fritaget fra at betale medlemsbidrag.

Da du ikke har været berettiget til kontingentfritagelse i de perioder, hvor du ikke har været tilmeldt jobcentret som ledig, skal du efterbetale kontingent for de perioder.

Vi er opmærksomme på, at a-kassen har vurderet, at du alene skal efterbetale kontingent for de perioder, hvor du ikke har været tilmeldt jobcentret 3 år tilbage fra den 6. januar 2015.

CKA har i den forbindelse vurderet, at efterbetaling af medlemsbidrag ikke er en fordring, som er omfattet af forældelsesreglerne i forældelsesloven. CKA har blandt andet begrundet deres vurdering med, at betaling af medlemsbidrag er en forudsætning for at opnå ret til dagpenge og bevare de rettigheder, som følger af medlemskabet af a-kassen. CKA henviser desuden til, at konsekvensen af manglende efterbetaling af medlemsbidrag vil være, at du bliver slettet som medlem af a-kassen med tilbagevirkende kraft.

Vi er enige med CKA i vurderingen af, at a-kassens krav på efterbetaling af medlemsbidraget ikke er omfattet af reglerne om forældelse af fordringer i forældelsesloven.

A-kassen skal på den baggrund tage stilling til, om du i perioder før 6. januar 2015 ikke har opfyldt betingelserne for at være kontingentfritaget. A-kassen skal på den baggrund opgøre kravet på indbetaling af medlemsbidrag på ny.

Om reglerne
Et medlem kan blive fritaget for at betale medlemsbidrag, bortset fra administrationsbidrag, hvis medlemmet er ledig, tilmeldt som arbejdssøgende i jobcentret og retten til dagpenge er ophørt.

Medlemmet skal skriftligt anmode a-kassen om fritagelse. Medlemmet bliver fritaget fra den dato, hvor a-kassen har modtaget medlemmets anmodning.

Medlemmet kan ikke blive fritaget, hvis medlemmet modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende lovgivning.

Medlemmet skal efterbetale medlemsbidraget for fritagelsesperioden, hvis det efterfølgende viser sig, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at været fritaget. Hvis medlemmet er fritaget, fordi medlemmet har mistet retten til dagpenge, skal der kun efterbetales for de dage eller den periode, hvor medlemmet havde arbejde.

Begrundelse for afgørelse om a-kassens vejledning

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere a-kassens vejledning.

Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at a-kassen i deres afgørelser af 21. juni 2017, 6. februar 2017, 8. august 2016, 8. februar 2016, 16. juli 2015, 3. marts 2015, 6. august 2014, 20. januar 2014 og 6. august 2013 har vejledt dig om betingelserne for kontingentfritagelse. Det fremgår af brevene, at du skal kontakte a-kassen, hvis du ikke opfylder betingelserne.

Vi lægger også vægt på, at a-kassen den 13. februar 2015 telefonisk har vejledt dig om, at du skal være tilmeldt jobcentret uden ydelser og være jobsøgende for at blive fritaget fra at betale kontingent.

A-kassen har ligeledes den 2. maj 2013 telefonisk vejledt dig om, at du skal være tilmeldt jobcentret som ledig uden ydelse for at være fritaget for kontingentbetaling.

Vi lægger endvidere vægt på, at du i ansøgningerne om kontingentfritagelse har skrevet under på, at du er klar over, at du skal kontakte a-kassen, hvis du ikke længere opfylder betingelserne for kontingentfritagelse. Du har samtidig erklæret, at du er tilmeldt jobcentret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer på den baggrund, at a-kassen har vejledt dig korrekt om reglerne for kontingentfritagelse. Vi finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere a-kassens vejledning.

Om reglerne
A-kassen skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til medlemmer, som retter henvendelse med spørgsmål indenfor a-kassens sagsområde.

Bemærkninger til klagen

Du har oplyst, at du er uenig i CKA’s afgørelse.

Dine oplysninger kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Regler

Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.

Love og bekendtgørelser
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (arbejdsløshedsforsikringsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018.

  • § 65, stk. 1, om vejledningspligt.

 

Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag, nr. 723 af 20. juni 2013

  • § 8, nr. 2, om fritagelse fra betaling af medlemsbidrag, når retten til dagpenge er udløbet.
  • § 8, stk. 2, om skriftlig anmodning.
  • § 8, stk. 5, om betingelser for fritagelse.
  • § 8, stk. 8, om efterbetaling, hvis betingelserne for fritagelse ikke er opfyldt.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg om dagpenge

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Udgivet den 10. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Udgivet den 27. Maj, 2020 af A-kasser.dk

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...

Lediges dagpengeperiode forlænges med 3 mdr. p.g.a. corona-krise

Udgivet den 19. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en markant hjælpepakke, indeholder hjælp til store som små virksomheder, almindelige Læs mere...

Ændrede regler om dagpenge under arbejdsfordeling

Udgivet den 14. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge ændres, så det bliver lettere at tilrettelægge en arbejdsfordeling, der giver mulighed for dagpenge til Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?
X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q&A

X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q&A