Nyledige skal opfylde et indkomstkrav

Er det første gang, du melder dig ledig – eller har du en gammel dagpengeret, der er udløbet – skal du opfylde et indkomstkrav for at få dagpengeret.

Som omtalt under de betingelser du skal opfylde for at kunne få dagpenge, er der for nyledige et krav om at man skal have haft en vis indtægt de seneste 3 år forud for ledighedsperiodens start, for at kunne få dagpenge.

Hvis du har en aktuel dagpengeret, herunder en forlænget dagpengeret eller du har timer på din beskæftigelseskonto, betragtes du ikke som nyledig. I så fald skal du optjene en ny dagpengeperiode ved at arbejde et vist antal timer, nemlig 1.924 timer inden for de sidste 3 år. Læs mere om beskæftigelseskravet.

Hvor meget skal du have tjent de sidste 3 år?

Er du fuldtidsforsikret, skal du have haft en indkomst på mindst 233.376 kr. (i 2019) inden for de sidste 3 år. Det svarer til 19.448 kroner om måneden (hvis indtjeningsperioden er 1 år). Det er samtidig maximumbeløbet for, hvad der bliver medregnet hver måned.
Det vil sige at uanset om du har haft en høj indtægt skal du altså stadig arbejde i 12 måneder før du kan opfylde indkomstkravet.
Personer med lave indtægter kan derimod komme ud for at det vil tage længere tid end 12 måneder at optjene ret til dagpenge.

Eksempel:
(2019-tal)
Hvis du tjener 18.200 om måneden, er du 13 måneder om at optjene dagpengeret. (233.376/18.200)
Hvis du tjener 30.000 om måneden, er det kun de 19.448 kr., der tæller med, og du vil altså være 12 måneder om at optjene dagpengeret.

Du kan kun medregne indkomst fra de perioder, hvor du har været medlem af en a-kasse.

Det er indkomstkravet og indkomstloftet (maximumbeløb der kan medregnes hver måned) i det år, hvor du søger dagpenge, der gælder.
Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2019, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2019 (kr. 233.376), og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2019 (kr. 19.448), uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2017 og 2018.

Indkomst, der er indberettet forud for en tidligere indplacering, eller hvor indberetningen har været anvendt til forlængelse af dagpengeperioden, kan ikke indgå i en opgørelse.

Hvilke indkomster tæller med ved indkomstkravet?

• Både A- og B indkomst der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af
• Udenlandsk indkomst, hvis der foreligger fornøden dokumentation. Udenlandsk indkomst indberettes ikke til indkomstregistret, hvorfor der istedet skal forelægges dokumentation.
• Timer for hvilke der udbetales løn, f.eks. ferie, løn i opsigelsesperiode, løn under barsel og sygdom.
• Indkomst fra selvstændig virksomhed

Lønnen skal være udbetalt i henhold til det aftalte i ansættelseskontrakten
Bemærk, at hvis du aftaler med din arbejdsgiver at du får udbetalt lønnen for en længere periode end aftalt i ansættelseskontrakten, så kan det medføre at A-kassen ikke vil opfatte det som løn på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og dermed at du ikke kan få lov at medregne indkomsten til opfyldelse af indkomstkravet. Det var tilfældet i en afgørelse af en klagesag fra 2018.

Der må ikke være udbetalt tilskud til lønnen
Det er kun ustøttet arbejde, der giver ret til dagpenge. Det betyder, at du ikke må have fået udbetalt tilskud til din løn.

En gennemført uddannelse kan evt. omregnes til indkomst

Har du afsluttet en uddannelse af minimum 18 måneders varighed indenfor de sidste 3 år fra indplaceringstidspunktet (=optjeningsperioden), som berettiger til dimittendrettigheder, men uden at du har fået ret til dagpenge på grundlag af uddannelsen, og du samtidig har haft lønarbejde efter uddannelsen er afsluttet, skal A-kassen ved opgørelsen af om du opfylder indkomstkravet, foruden din indtægt fra lønarbejde også medregne den del af uddannelsen, der ligger i optjeningsperioden (med kr. 19.448 pr. måned = indkomstloftet, der max. kan medregnes hver måned).
Bemærk at dette kun er muligt, hvis den sidste arbejdsdag i dit job, ligger efter færdiggørelsen af uddannelsen, og hvis du har været medlem af en A-kasse i mindst den periode, hvor uddannelse/løn skal medregnes til opfyldelse af indkomstkravet og også det seneste år inden du søger om dagpenge.
Men er dette opfyldt kan både job og uddannelse altså medgå til opfyldelse af indkomstkravet.

Denne mulighed for at sammenlægge indkomst fra job med uddannelsen for at opfylde indkomstkravet, er fastslået som gældende ret i CKA-afgørelse fra 03.11.2017.

Selvstændige

Som det gælder for lønmodtagere skal selvstændige også opfylde et indkomstkrav.
Til opfyldelse af indkomstkravet kan indgå al A- og B-indkomst. Det vil sige al den indkomst du betaler skat af, tæller med til optjeningen, uanset om det er indkomst som lønmodtager eller selvstændig. Bemærk at kun overskud fra afsluttede årsopgørelser i virksomheden kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet.

Dog gælder der for selvstændige hvis indtægt udelukkende kommer fra overskuddet af selvstændig virksomhed, og som ikke kan opfylde indkomstkravet inden for de sidste tre år, at de kan optjene ret til dagpenge, hvis de samlet set har haft et skattemæssigt overskud på minimum 233.376 kr. (2019 tal) inden for de sidste fem år.

Se vores særlige artikel om dagpengeret for selvstændige.

Kilde: FOA A-kasse og DANA A-kasse.

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...

Lediges dagpengeperiode forlænges med 3 mdr. p.g.a. corona-krise

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en markant hjælpepakke, indeholder hjælp til store som små virksomheder, almindelige Læs mere...

Ændrede regler om dagpenge under arbejdsfordeling

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge ændres, så det bliver lettere at tilrettelægge en arbejdsfordeling, der giver mulighed for dagpenge til Læs mere...

Opholdskrav ophæves fra 1. februar 2020

Afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge Finanslov 2020. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet Læs mere...