Dagpengeret for nyledige

Nyledige skal opfylde et indkomstkrav

Er det første gang, du melder dig ledig - eller har du en gammel dagpengeret, der er udløbet - skal du opfylde et indkomstkrav for at få dagpengeret.

Som omtalt under de betingelser du skal opfylde for at kunne få dagpenge, er der for nyledige et krav om at man skal have haft en vis indtægt de seneste 3 år forud for ledighedsperiodens start, for at kunne få dagpenge.

Hvis du har en aktuel dagpengeret, herunder en forlænget dagpengeret eller du har timer på din beskæftigelseskonto, betragtes du ikke som nyledig. I så fald skal du optjene en ny dagpengeperiode ved at arbejde et vist antal timer, nemlig 1.924 timer inden for de sidste 3 år. Læs mere om beskæftigelseskravet.

Hvor meget skal du have tjent de sidste 3 år?

Er du fuldtidsforsikret, skal du have haft en indkomst på mindst 273.504 kr. (i 2025) inden for de sidste 3 år. Det svarer til 22.792 kroner om måneden (hvis indtjeningsperioden er 1 år). Det er samtidig maximumbeløbet for, hvad der bliver medregnet hver måned.
Det vil sige at uanset om du har haft en høj indtægt skal du altså stadig arbejde i 12 måneder før du kan opfylde indkomstkravet.
Personer med lave indtægter kan derimod komme ud for at det vil tage længere tid end 12 måneder at optjene ret til dagpenge.

I 2024 var indkomstkravet kr. 263.232 og maximumbeløbet der kunne medregnes hver måned var kr. 21.936.

Eksempel:
(2025-tal)
Hvis du tjener 22.500 om måneden, er du 13 måneder om at optjene dagpengeret. (273.504/22.500)
Hvis du tjener 30.000 om måneden, er det kun de 22.792 kr., der tæller med, og du vil altså være 12 måneder om at optjene dagpengeret.

Du kan kun medregne indkomst fra de perioder, hvor du har været medlem af en a-kasse.

Det er indkomstkravet og indkomstloftet (maximumbeløb der kan medregnes hver måned) i det år, hvor du søger dagpenge, der gælder.
Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2025, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2025 (kr. 273.504), og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2025 (kr. 22.792), uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2023 og 2024.

Indkomst, der er indberettet forud for en tidligere indplacering, eller hvor indberetningen har været anvendt til forlængelse af dagpengeperioden, kan ikke indgå i en opgørelse.

Optjeningsperiode

Indkomstkravet skal opfyldes inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden) forud for indplaceringstidspunktet. Indplacering i dagpengeperioden sker fra den 1. i den måned, hvor et medlem har ret til og får udbetalt dagpenge.

Da det kun er indkomst i medlemsperioder, som regnes med til at opgøre indkomstkravet, kan optjeningsperioden tidligst starte den dag du meldte dig ind i A-kasse.

Eksempel. Et A-kasse medlem:

• blev optaget som medlem i a-kassen den 22. juli 2022.
• er fuldtidsforsikret medlem af a-kassen.
• har anmodet om dagpenge fra den 16. oktober 2023

Optjeningsperioden vil i eksemplet være fra den 22. juli 2022, hvor personen blev indmeldt i a-kassen, til den 30. september 2023 (fordi indplaceringstidspunktet er 1. oktober 2023).

Hvilke indkomster tæller med ved indkomstkravet?

• Både A- og B indkomst der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af
• Udenlandsk indkomst, hvis der foreligger fornøden dokumentation. Udenlandsk indkomst indberettes ikke til indkomstregistret, hvorfor der i stedet skal forelægges dokumentation.
• Timer for hvilke der udbetales løn, f.eks. ferie, løn i opsigelsesperiode, løn under barsel og sygdom.
• Indkomst fra selvstændig virksomhed

Efter reglerne kan der kun medregnes indkomst, der er indberettet på tidspunktet for ledighedens indtræden. Der kan dog medregnes indkomst, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten har betydning for opfyldelse af indkomstkravet.

Kun løn fra sædvanligt arbejdsforhold kan bruges

Efter reglerne kan indkomst og løntimer, der er opnået ved lønarbejde, kun medregnes til indkomst- og beskæftigelseskravet, hvis beskæftigelsen er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring har fastslået at A-kassen skal gå ind i en nærmere vurdering af din lønindkomst, hvis din timeløn er under 142,15 kr. pr. time.
Er den det, vil indkomsten kun tælle med til opfyldelse af indkomstkravet, hvis vilkårene for beskæftigelsen og den udbetalte løn ikke adskiller sig væsentligt fra vilkårene i en sammenlignelig overenskomst.

Du kan få en fornemmelse af hvilke ting A-kassen vil se på når de skal vurdere om et beskæftigelsesforhold er sædvanligt, i vores artikel "Hvad er et sædvanligt beskæftigelsesforhold?". Heri ser vi på en række afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) hvor det fremgår hvilke forhold ved en ansættelse der kan betyde at lønnen herfra kan/ikke kan bruges til at opfylde indkomstkravet med.

Der må ikke være udbetalt tilskud til lønnen

Det er kun ustøttet arbejde, der giver ret til dagpenge. Det betyder, at du ikke må have fået udbetalt tilskud til din løn.

En gennemført uddannelse kan evt. omregnes til indkomst

Har du afsluttet en uddannelse af minimum 18 måneders varighed indenfor de sidste 3 år fra indplaceringstidspunktet (=optjeningsperioden), som berettiger til dimittendrettigheder, men uden at du har fået ret til dagpenge på grundlag af uddannelsen, og du samtidig har haft lønarbejde efter uddannelsen er afsluttet, skal A-kassen ved opgørelsen af om du opfylder indkomstkravet, foruden din indtægt fra lønarbejde også medregne den del af uddannelsen, der ligger i optjeningsperioden (med kr. 22.792 pr. måned = indkomstloftet, der max. kan medregnes hver måned).
Bemærk at dette kun er muligt, hvis den sidste arbejdsdag i dit job, ligger efter færdiggørelsen af uddannelsen, og hvis du har været medlem af en A-kasse i mindst den periode, hvor uddannelse/løn skal medregnes til opfyldelse af indkomstkravet og også det seneste år inden du søger om dagpenge.
Men er dette opfyldt kan både job og uddannelse altså medgå til opfyldelse af indkomstkravet.

Denne mulighed for at sammenlægge indkomst fra job med uddannelsen for at opfylde indkomstkravet, er fastslået som gældende ret i CKA-afgørelse fra 03.11.2017.

Selvstændige

Som det gælder for lønmodtagere skal selvstændige også opfylde et indkomstkrav.
Til opfyldelse af indkomstkravet kan indgå al A- og B-indkomst. Det vil sige al den indkomst du betaler skat af, tæller med til optjeningen, uanset om det er indkomst som lønmodtager eller selvstændig. Bemærk at kun overskud fra afsluttede årsopgørelser i virksomheden kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet.

Dog gælder der for selvstændige hvis indtægt udelukkende kommer fra overskuddet af selvstændig virksomhed, og som ikke kan opfylde indkomstkravet inden for de sidste tre år, at de kan optjene ret til dagpenge, hvis de samlet set har haft et skattemæssigt overskud på minimum 273.504 kr. (2025 tal) inden for de sidste fem år.

Se vores særlige artikel om dagpengeret for selvstændige.