Betingelser for at få dagpenge

For at kunne få dagpenge skal du opfylde en række betingelser:

• du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år
• du skal være registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret
• Hvis du er nyledig, skal du opfylde et særligt indkomstkrav, som betyder at du inden for de sidste 3 år skal have haft en vis indtægt.
  Har du en aktuel ret til dagpenge, evt. en forlænget dagpengeperiode eller har du optjente timer på din beskæftigelseskonto, skal du - for at genoptjene en ny dagpengeperiode - istedet for opfylde et beskæftigelseskrav.
• du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
• du skal have haft en væsentlig tilknytning til Danmark (eller EU) inden for de sidste 12 år. Læs om opholdskravet.

Har du selv opsagt dit job uden en gyldig grund, eller er du blevet afskediget af en grund, som A-kassen vurderer væsentligst skyldes dig selv, har du stadig ret til dagpenge, men som "selvforskyldt ledig" får du 3 ugers karantæne, inden du kan begynde at få dagpenge.

Hvor meget kan du få i dagpenge?

Dagpengene kan maksimalt være på 90 pct. af din tidligere lønindtægt og aldrig højere end maksimumsatsen. Maksimumsatsen er pr. 1. januar 2019 kr. 18.866 pr. måned for et fuldtidsforsikret medlem.
Det er dine bedste 12 måneder med A- og B-indkomst, inden for de sidste 24 måneder, der vil danne grundlag for beregningen af din dagpengesats.
Har du haft måneder med merarbejde, eller har du fået bonus, kan det altså hjælpe dig til en højere sats.

Har du ikke haft 12 måneder med indtægt, beregner din A-kasse din dagpengesats på baggrund af alle måneder med indtægt indenfor 24-månedersperioden.
Har du ikke haft indtægt i de seneste 2 år, beregnes din sats ud fra alle måneder, hvor du har haft indtægt i de seneste 3 år. Altså inden for en periode på 36 måneder i stedet for en 24 måneders periode.

Ikke ny sats, så længe du er ledig
Du beholder din dagpengesats i hele ledighedsperioden. Du kan altså påtage dig alle typer vikariater og småjob, mens du er ledig, uden du går ned i dagpengesats. Også selv om du tager job til en lavere løn, end du har været vant til. Du skal først have beregnet en ny dagpengesats, når du har optjent en helt ny dagpengeret på 2 år.
Dette gælder dog ikke dimittender. Er du nyuddannet og får dimittenddagpenge, kan du stadig få beregnet en højere dagpengesats efter 6 måneder. Se særkilt sektion om dimittendreglen.

Selvstændige

Når du søger om dagpenge, efter du er ophørt som selvstændig, skal du have beregnet en dagpengesats.
Her gælder som udgangspunkt samme beregningsgrundlag som for lønmodtagere, nemlig de bedste 12 indtjeningsmåneder inden for de sidste 24 måneder.
Bemærk, at fra 01.01.2018 har selvstændige kunnet medregne al A- og B-indkomst til opfyldelse af indkomstkravet og samtidig indgår samme indkomst til beregning af dagpengesatsen.

For selvstændige der ikke er istand til at opfylde indkomstkravet, vil dagpengesatsen blive udregnet på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de sidste fem år.

Bemærk at kun overskud fra afsluttede årsopgørelser i virksomheden kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet og beregning af dagpengesatsen.

Det er ikke længere (fra 01.10.2018) muligt for selvstændige med en meget lav indtægt at få udbetalt en fast minimumsats. Der gælder således nu det samme som for lønmodtagere, at der ikke er nogen minimumgrænse for din dagpengesats.

Du kan højst få 90% af gennemsnittet af de 12 bedste måneder, dog ikke højere end maksimumsatsen på kr. 18.866 pr. måned (i 2019).

Hvordan optjener du ret til dagpenge som selvstændig? - se vores artikel om dagpengeret for selvstændige.

Nyuddannede

Er du nyuddannet får du en særlig dimittendsats svarende til 71,5% af højeste dagpengesats, hvis du er dimittend uden forsørgelsespligt. Dette svarer pr. 1. januar 2019 til kr. 13.489.
Er du dimittend med forsørgelsespligt er du berettiget til kr. 15.470 svarende til 82% af højeste dagpengesats.
Er du nyuddannet anbefales du at læse vores guide for nyuddannede.

1 karensdag hver fjerde måned

Hver gang du har været ledig i en 4-måneders periode, vil der fra 1. juli 2017 være en karensdag. Det er en nedsættelse af dine dagpenge, som svarer til værdien af 1 dags dagpenge. Du undgår en karensdag, hvis du arbejder mere end 148 timer inden for 4-måneders perioden.

I hvor lang tid kan du få dagpenge?

Fra den 1. juli 2017 indførtes et månedsbaseret dagpengesystem. Det betyder at udbetalingerne af dagpenge for både fuldtids- og deltidsforsikrede sker i forhold til et fast timetal.
Dagpenge udbetales pr. kalendermåned og ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede mens det for deltidsforsikrede ydes for indtil 130 timer pr. måned.

Udgangspunktet er en toårig dagpengeperiode (3.848 timer) med mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden med op til et år (med 1.924 timer).
Forlængelsen af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2. En måneds arbejde giver to ekstra måneder med dagpenge. En times arbejde giver 2 ekstra timer med dagpenge o.s.v. På den måde kan man arbejde sig til en længere dagpengeperiode, også ved selv meget kortvarige arbejdsforhold.
A-kassen holder styr på dine arbejdstimer på din beskæftigelseskonto. Det er alle de arbejdstimer der er registreret på beskæftigelseskontoen, som danner grundlag for forlængelse af dagpengeperioden.
Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden. Du bruger kun af dine dagpenge for de timer, du reelt får udbetalt.

Den 2-årige dagpengeperiode (3.848 timer) skal være forbrugt inden for en 3-årig periode, som kaldes referenceperioden.
Arbejdstimer der medfører forlængelse af dagpengeperioden, betyder også at referenceperioden forlænges. Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, dog maksimalt med 1,5 år.

Den samlede maksimale dagpengeperiode kan således udgøre 3 år (svarende til i alt 5.772 timer for fuldtidsforsikrede og 4.680 timer for deltidsforsikrede) indenfor en periode på 4 år og 6 måneder (svarende til i alt 54 måneder).

Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug

Fra den 1. juli 2017 sker der afkortning af medlemmets dagpengeperiode, hvis pågældende inden for de seneste 96 måneder har modtaget dagpenge i sammenlagt 7.696 timer for fuldtidsforsikrede og for deltidsforsikrede 6.240 timer.
Afkortningen sker med 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og med 130 timer for deltidsforsikrede.

Genoptjening af ny dagpengeperiode

Et medlem kan genoptjene retten til dagpenge på grundlag af løntimer indberettet til indkomstregisteret.
Det bemærkes altså at det ved genoptjening af dagpengeretten er antal løntimer ("beskæftigelseskravet") der er afgørende, hvorimod det ved nyledige er indkomsten inden for de seneste 3 år ("Indkomstkravet") der er afgørende for om medlemmet har ret til dagpenge.

Kilde: FOA A-kasse.

Rapport med forslag til forenkling af A-kasse lovgivning

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem fra oktober 2015, at der skal ske en gennemskrivning af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da loven er meget omfattende og kan være vanskelig Læs mere...

A-kasse og kommune får fra 2019 mere frihed til at planlægge indsats for ledige

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har indgået en aftale, der forenkler beskæftigelsesindsatsen. Aftalen betyder først og fremmest, Læs mere...

Regeringen havde planer om at halvere dimittendsatsen

Dokumenter som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af viser at Regeringen i november 2017 under forhandlingerne om en erhvervs- og iværksætterpakke forslog i et forhandlingsudspil til Læs mere...

Færre opbruger dagpengeretten end tidligere

Antallet af personer, der opbruger dagpengeretten, ligger fortsat på et lavt niveau i forhold til sidste år. I gennemsnit opbrugte 114 personer pr. uge i årets første fire måneder Læs mere...