Find billigste A-kasse

Find hurtigt

den billigste A-kasse

Vi sammenligner pris og andet
for ALLE A-kasser i Danmark

Stigende andel af unge er medlem af en A-kasse

Denne artikel er baseret på en analyse fra april 2018 udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Download analyse i pdf.

Indholdsfortegnelse

Denne side: Generelt om forsikring mod arbejdsløshed
Denne side: Uddannelse og forsikringsgrader
Side 2: Alder og forsikringsgrader
Side 2: Nyuddannede og forsikringsgrader.

Indledning
Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som er kendetegnet ved stor fleksibilitet i forhold til at ansætte og afskedige medarbejdere.

Tilslutningen til dagpengesystemet er markant og har været forholdsvis stabil de seneste 25 år. I alderen 25-59 år, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet er størst, er 70 pct. forsikret mod ledighed. Og ser man på personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe, er godt 80 pct. medlem af en a-kasse.

Personer med en uddannelse forsikrer sig i væsentlig højere grad end ufaglærte. Blandt personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse er omkring 80 pct. forsikret mod ledighed, mens det kun gælder omkring 50 pct. af ufaglærte i alderen 25-59 år. Forskellen skal især ses i lyset af, at de fleste personer med en uddannelse er en del af arbejdsstyrken, mens mange ufaglærte ikke er en del af arbejdsstyrken, og dagpenge derfor som hovedregel ikke er en mulighed. Ser man alene på personer i arbejdsstyrken, er forskellen i forsikringsgraderne betydeligt mindre på tværs af uddannelsesgrupper.

9 ud af 10 nyuddannede, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse, forsikrer sig mod ledighed. Siden 2009, hvor det har været gratis for studerende at være medlem af en a-kasse, sker indmeldelsen gradvist i årene op til uddannelsens afslutning. Tidligere skete indmeldelsen typisk i forbindelse med uddannelsens afslutning.

Forsikring mod arbejdsløshed i Danmark

Danmark er et af de lande i verden, hvor en statsstøttet arbejdsløshedsforsikring først så dagens lys. Den første lov om arbejdsløshedsforsikring blev vedtaget i 1907, og forsikringsmulighederne har gennem tiderne ændret sig af mange omgange.

I dag forudsætter retten til arbejdsløshedsdagpenge blandt andet, at man – som hovedregel – har været forsikret mod arbejdsløshed i en anerkendt a-kasse i mindst ét år og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dagpengeperioden er som udgangspunkt to år med mulighed for fleksibel forlængelse i op til et år. En måneds arbejde giver mulighed for to måneder mere med dagpenge.

I alderen 25-59 år, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet er størst, er 7 ud af 10 forsikret mod ledighed. Og blandt personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe er godt 8 ud af 10 medlem af en a-kasse, jf. figur 1.
Figur 1. 25-59-årige som er forsikret mod ledighed, 1990-2016
25-59-årige som er forsikret mod ledighed, 1990-2016
Anm.: A-kassemedlemmer, der er enten heltids- eller deltidsforsikret, opgjort ultimo året. Ekskl. modtagere af overgangsydelse.

Siden starten af 90’erne har der været gennemført flere justeringer af dagpengesystemet, herunder afkortning af dagpengeperioden og skærpede optjeningskrav, som har bidraget til lavere ledighed og højere beskæftigelse.

Stramningerne har ikke betydet, at andelen af befolkningen, der er forsikret mod ledighed, er faldet. En stabil andel af befolkningen har været medlem af en a-kasse i løbet af de sidste 25 år. Det kan der være flere forklaringer på.

Først og fremmest har justeringerne ikke været målrettet arbejdsstyrkens kernetropper, der typisk kun har kortere ledighedsforløb. For det andet er a-kassebidraget stadig relativt beskedent i forhold til den samlede dækning, herunder dagpengeniveauet, og samtidigt er adgangen til efterlønsordningen bundet op på medlemskab af en a-kasse. Tillægsforsikringer til den statsstøttede arbejdsløshedsforsikring er også blevet gradvist mere udbredt i de seneste år. Endelig kan et stigende uddannelsesniveau i befolkningen også have bidraget til at styrke forsikringsgraden.

Uddannelse og forsikringsgrader

Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse forsikrer sig i højere grad mod ledighed end ufaglærte. Omkring 80 pct. med enten en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse er forsikret mod ledighed, mens det kun gælder omkring 50 pct. af de ufaglærte i aldersgruppen 25-59 år, jf. figur 2.
Figur 2. Forsikringsgrader for 25-59-årige efter uddannelse, 2016
Forsikringsgrader for 25-59-årige efter uddannelse, 2016
Anm.: Forsikringsstatus er ultimo året. ”Ufaglært” omfatter personer, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, en gymnasial uddannelse eller uoplyst.

Forskellen skal blandt andet ses i lyset af, at personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse i højere grad er i beskæftigelse end ufaglærte, hvorfor flere har en tilskyndelse til at forsikre sig mod ledighed. Ufaglærte står i højere grad uden for arbejdsmarkedet og modtager andre offentlige ydelser, herunder kontanthjælp og førtidspension.

Ser man i stedet på 25-59-årige i arbejdsstyrken, er forskellen i forsikringsgraden betydeligt mindre. Omkring 70 pct. af de ufaglærte i arbejdsstyrken i alderen 25-59 år er forsikret mod ledighed, mens det gælder omkring 85 pct. af personerne med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Forsikringsgraden for personer i arbejdsstyrken med en erhvervskompetencegivende uddannelse har været omtrent uændret de seneste 25 år, mens den for ufaglærte er faldet fra omkring 80 pct. til 70 pct., jf. figur 3.
Figur 3. Forsikringsgrader for 25-59-årige i arbejdsstyrken efter uddannelse, 1990-2016
Forsikringsgrader for 25-59-årige i arbejdsstyrken efter uddannelse, 1990-2016
Anm.: Se anmærkning til figur 2.

Med dagpengereformen, som trådte i kraft 1. juli 2017, er muligheden for fleksibel genoptjening af dagpengeretten introduceret, hvilket kan være med til at fastholde personer, der har en lidt løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og relativt mange kortvarige jobs, i dagpengesystemet.

Udviklingen i såvel befolkningens uddannelsesniveau som forsikringsgraden blandt ufaglærte har betydet, at kun knap 20 pct. af de forsikrede i aldersgruppen 25-59 år i dag er ufaglærte. I 1990 udgjorde ufaglærte tæt på 40 pct. af de forsikrede i aldersgruppen. Modsat udgør personer med en videregående uddannelse nu godt 40 pct. af de forsikrede i alderen 25-59 år mod 20 pct. i 1990, jf. figur 4.
Figur 4. Forsikrede i alderen 25-59 år fordelt efter uddannelse, udvalgte år
Forsikrede i alderen 25-59 år fordelt efter uddannelse, udvalgte år
Anm.: Se anmærkning til figur 2.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste indlæg om dagpenge

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Udgivet den 27. Maj, 2020 af A-kasser.dk

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...

Lediges dagpengeperiode forlænges med 3 mdr. p.g.a. corona-krise

Udgivet den 19. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en markant hjælpepakke, indeholder hjælp til store som små virksomheder, almindelige Læs mere...

Ændrede regler om dagpenge under arbejdsfordeling

Udgivet den 14. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge ændres, så det bliver lettere at tilrettelægge en arbejdsfordeling, der giver mulighed for dagpenge til Læs mere...

Opholdskrav ophæves fra 1. februar 2020

Udgivet den 3. December, 2019 af A-kasser.dk

Afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge Finanslov 2020. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet Læs mere...

Gå til bloggen