Beregning af dagpengesats - hævet opsparet overskud i virksomhed

tilbage til oversigt

Emneord for denne afgørelse: Dagpengesats - årsopgørelse - indtægt - hævet opsparet overskud

Dato: 12-08-2019

Resumé

Det skattemæssige overskud, som fremgik af rubrik 151 på medlemmets årsopgørelse for 2017, kunne indgå i beregningen af dagpengesatsen.

Ved beregningen af dagpengesatsen var det afgørende, at den beskattede indkomst fremgik af årsopgørelsen. Det var uden betydning, at det skattemæssige overskud henstod i virksomheden fra et tidligere indkomstår.

Afgørelse

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har behandlet din klage over en afgørelse, som [a-kassen] traf den 20. marts 2019.

Vi er kommet frem til: I beregningen af din dagpengesats kan indgå et beløb, som fremgår af rubrik 151 på årsopgørelsen for 2017.
A-kassen skal foretage en ny beregning.

Vi har sendt en kopi af afgørelsen til a-kassen. Du kan eventuelt kontakte din a-kasse for at få yderligere vejledning.

Begrundelsen for afgørelsen

Et beløb i felt 151 på årsopgørelsen for 2017, kan indgå i beregningen af en dagpengesats, fordi beløbet udgør et skattemæssigt overskud i virksomheden, jf. § 48, stk. 1, nr. 3, i loven.

Efter reglerne kan en selvstændig erhvervsdrivende få beregnet en dagpengesats på et skattemæssigt overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse og som fremgår af årsopgørelsen.

Det kan du se i § 48, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018 (loven) og § 3, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1584 af 18. december 2018 om beregning af dagpengesatsen (bekendtgørelsen).

På årsopgørelsen for 2017 fremgår det af rubrik 151, at du har haft en indkomst på 149.040 kr. Det er ”Hævet opsparet overskud 25 %”.

Det er et overskud i virksomheden, som er hensat på en særlig konto. Det vil sige, at overskuddet bliver i virksomheden og kan bl.a. bruges til virksomhedens fremtidige investeringer. Beløbet beskattes med en lempeligere skatteprocent.

Når det hensatte overskud tages ud af virksomheden (udbetales til ejeren), beskattes beløbet som personlig indkomst med fradrag for den skat, der allerede er indbetalt. Det udbetalte overskud fremgår af rubrik 151.

Det er lagt til grund:

  • Du er ophørt med drift af selvstændig virksomhed.
  • Du er ledig fra 5. marts 2019.
  • A-kassen har beregnet en dagpengesats i beregningsperioden fra 1. marts 2017 til 28. februar 2019.
  • I beregningen er indgået overskud fra virksomheden fra 1. marts til 31. december, som fremgår af årsopgørelsen for 2017 (rubrik 111).

 

Vi har lagt vægt på, at der skal beregnes på et beskattet overskud, som fremgår af en årsopgørelse.

Det er styrelsens vurdering, at det ikke gør nogen forskel, at overskuddet henstår i virksomheden fra et tidligere indkomstår.

I beregningsmæssig henseende er det afgørende, at den beskattede indkomst fremgår af en årsopgørelse, som skal lægges til grund for beregning af en dagpengesats.

A-kassen skal foretage en ny beregning, hvor beløbet fra rubrik 151 indgår i beregningen.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg om dagpenge

COVID-19 suspension og forlængelse af dagpengeret - få overblikket

Udgivet den 10. Februar, 2021 af A-kasser.dk

Siden marts 2020 er der af flere omgange som følge af COVID-19 vedtaget lovændringer der enten suspenderer dagpengeforbruget eller forlænger dagpengeretten - få overblikket her Læs mere...

Højere dagpenge kan kickstarte økonomien

Udgivet den 27. Maj, 2020 af A-kasser.dk

Hvis politikerne vil sætte gang i forbruget efter corona-krisen ved at udbetale penge til danskerne, er det mest effektive at give dem til Læs mere...

Lediges dagpengeperiode forlænges med 3 mdr. p.g.a. corona-krise

Udgivet den 19. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en markant hjælpepakke, indeholder hjælp til store som små virksomheder, almindelige Læs mere...

Ændrede regler om dagpenge under arbejdsfordeling

Udgivet den 14. Marts, 2020 af A-kasser.dk

Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge ændres, så det bliver lettere at tilrettelægge en arbejdsfordeling, der giver mulighed for dagpenge til Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?
X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q&A

X

Brug for hjælp?

Stil et spørgsmål i vores
Q&A