Studerende fra lande uden for EU/EØS

Du skal søge om tilladelse til at opholde dig i Danmark, mens du studerer, hvis du kommer fra et land uden for Norden og EU.
Tilladelsen kan udformes på forskellige måder:
Hvis du skal gennemføre en hel uddannelse i Danmark, kan du få udstedt en opholdstilladelse for den periode, uddannelsen er normeret til.
Hvis du kun skal gennemføre en del af uddannelsen i landet, vil opholdstilladelsen blive udstedt for den normerede længde af den del af uddannelsen, som du skal følge.
Du kan dog højest få udstedt en tilladelse på to år.

Man skal normalt have fået en opholdstilladelse inden, man rejser ind i Danmark.
Man kan indgive ansøgningen på en dansk repræsentation (ambassade eller generalkonsulat) i sit hjemland for at få den behandlet.
Repræsentationen sender ansøgningen videre til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Danmark, hvor den bliver behandlet.
Man kan desuden selv sende ansøgningen fra udlandet til styrelsen i Danmark, enten som almindelig post eller elektronisk/online.

For at få opholdstilladelse som studerende i Danmark skal du opfylde visse betingelser. Som ansøger skal du:

• være optaget på en uddannelsesinstitution, der er godkendt af en statslig myndighed
• kunne forsørge dig selv under opholdet
• vedlægge dokumentation for, at studieafgiften for 1. semester, eller evt. 1. år, er betalt, hvis du er optaget på en videregående uddannelse, hvor der skal betales studieafgift
• kunne tale og forstå undervisningssproget, samt tale og forstå dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på et rimeligt niveau
• være studieaktiv og deltage i kurserne under hele uddannelsesforløbet.

Hvis ikke du er studieaktiv, vil din opholdstilladelse kunne inddrages. Deltagelse i kurserne er et formelt adgangskrav for, at du kan følge den videregående uddannelse.

Uddannelsen skal være led i en videregående uddannelse, som du enten har påbegyndt i hjemlandet eller er tilrettelagt af en dansk uddannelsesinstitution eller et dansk ministerium - fx ved et stipendium fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

• Eksamenshåndbogen - vurdering af udenlandske eksaminer på fivu.dk (nyt vindue)
• Uddannelses- og Forskningsministeriet (nyt vindue)
• Om når du søger opholdstilladelse til studier (nyt vindue)
• Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (BEK nr 904) (nyt vindue)

Kilder: Borger.dk
Ny i Danmark

EU- og EØS-statsborgeres mulighed for ophold i Danmark

Udlændinge, som er EU- eller EØS-statsborgere, samt statsborgere fra Schweiz kan opholde sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser.
Hvem er EU/EØS-statsborgere?
EU-statsborgere er statsborgere fra Belgien, Bulgarien, Cypern (kun det græsk-cypriotiske område), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
EØS-statsborgere er statsborgere fra Island, Liechtenstein og Norge.
Statsborgere fra Schweiz bedømmes efter de samme regler som EU- og EØS-statsborgere. Alle regler, som nævnes nedenfor, gælder således også for schweiziske statsborgere.

Ophold i Danmark – hvor længe?

En EU/EØS-statsborger kan opholde sig frit i Danmark i op til 3 måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren søger efter arbejde under opholdet, må han eller hun være her i op til 6 måneder og herefter så længe, den arbejdssøgende kan dokumentere, at han eller hun fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat.
Hvis EU/EØS-statsborgerens ophold forventes at vare ud over 3 måneder, skal han eller hun ansøge om et registreringsbevis. EU/EØS-statsborgere, som søger efter arbejde, skal dog ikke ansøge om et registreringsbevis. Et registreringsbevis er – i modsætning til en opholdstilladelse udstedt efter reglerne i udlændingeloven – alene et bevis på de rettigheder, som EU/EØS-statsborgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed.

Ophold i mere end 3 måneder
Når en EU/EØS-statsborger, der ikke samtidig er nordisk statsborger, vil opholde sig i Danmark i mere end 3 måneder, skal han eller hun søge om registreringsbevis hos Statsforvaltningen efter EU-reglerne. Ansøgningen skal indgives inden, der er gået 3 måneder fra indrejsen. EU/EØS-statsborgere som søger efter arbejde, skal dog ikke ansøge om et registreringsbevis, så længe han eller hun er arbejdssøgende.
Hvornår gives der registreringsbevis?
En EU/EØS-statsborger kan få udstedt et registreringsbevis, hvis han eller hun:
har lønnet arbejde,
driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
leverer en tjenesteydelse i Danmark,
er pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyder,
er udstationeret,
er studerende ved en institution, der er godkendt eller finansieret af det offentlige, og kan forsørge sig selv under sit ophold i Danmark, eller
er selvforsørgende, det vil sige, at pågældende råder over tilstrækkelige indtægter eller midler, så vedkommende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde.

Jobsøgningsophold for studerende, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark

Hvis man får opholdstilladelse for at deltage i og afslutte en videregående uddannelse i Danmark, får man samtidig opholdstilladelse i 6 måneder ekstra efter afslutningen af studiet.
Ordningen skal give én mulighed for at søge arbejde i Danmark efter afsluttet studie.

Hvis man afslutter en videregående uddannelse uden på forhånd at have fået de ekstra 6 måneders opholdstilladelse, kan man få forlænget sin opholdstilladelse med 6 ekstra måneder efter afslutningen af studiet for at søge arbejde i Danmark.
Det får man ved at indgive en ansøgning om forlængelse.

Arbejdstilladelse

Som studerende på en videregående uddannelse eller på et adgangsgivende kursus, som er godkendt af Undervisningsministeriet, har man lov til at arbejde 20 timer ugentligt og fuld tid i månederne juni, juli og august.
Det samme gælder i jobsøgningsperioden, når du har afsluttet dit studie.

Økonomi/finansiering

Udenlandske studerende, som uddanner sig i Danmark, får som udgangspunkt ingen støtte til opholdet og skal selv finansiere studierne. Der er dog mulighed for at få SU, hvis du som studerende opfylder en række særlige betingelser.
Læs nærmere om udenlandske statsborgeres mulighed for at få SU.

EU-domstolen har den 21. februar 2013 afsagt dom i sag C-46/12, L.N. Sagen har betydning for udlændinges ret til SU efter EU-retten
Det følger af dommen, at EU-borgere, der studerer i Danmark og samtidig har reel og faktisk beskæftigelse i et sådan omfang, at de får status af "arbejdstager" efter EU-retten, ikke kan nægtes SU, der gives til danske statsborgere.

I praksis betyder det at en studerende fra et andet EU-land - for at kunne få SU - skal have faktisk og reel beskæftigelse i Danmark med normalt mindst 10 – 12 timers arbejde ugentligt eller være selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.

Udlændinges ret til at blive medlem af en A-kasse/få dagpenge som nyuddannet

Når det drejer sig om dagpenge som nyuddannet, er kravene til udlændinge blandt andet, at de skal
1. Bo i Danmark inden studiestart (se nærmere herom neden for),
2. har arbejdstilladelse, og at
3. uddannelsen har en varighed af min. 18 måneder (se nærmere om dette her).

Generelt for alle

Det er en betingelse at kravet om bopæl og ophold, jf. lovens § 41, stk. 1, er opfyldt umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
Det er ikke nødvendigt at have bopæl og ophold i Danmark under selve uddannelsen, men det er et krav, at man senest 2 uger efter uddannelsens afslutning opfylder begge betingelser på ny.

Kilde: Ny i Danmark

Denne side er senest ændret den 08. maj 2016.

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...