Hvis et medlem får udbetalt en ydelse af a-kassen, som pågældende ikke har ret til, skal beløbet betales tilbage. Det kan ske enten ved efterregulering eller tilbagebetaling.

Regler vedrørende tilbagebetaling og sanktioner

De gældende regler om månedlig regulering betyder, at a-kassen efter månedsafslutningen skal samkøre medlemmets oplysninger på ydelseskortet med de oplysninger, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret for samme måned. Hvis der er forskel, skal a-kassen efterregulere i medlemmets kommende udbetaling af ydelse. En efterregulering er ikke et udtryk for en fejludbetaling, da de dagpenge der er udbetalt, er udbetalt aconto, indtil udbetalingen er endelig.

De gældende regler om tilbagebetaling vedrører de situationer, hvor et medlem eller et tidligere medlem af en a-kasse har givet urigtige oplysninger eller ikke har oplyst a-kassen om forhold, der har betydning for udbetaling af ydelser, eller har undladt at oplyse a-kassen om, at ydelser er modtaget med urette.

Nedenstående uddybes reglerne om hhv. efterregulering og tilbagebetaling.

Efterregulering: Gæld efter § 85 e

Den 1. juli 2017 overgik udbetalingen af dagpenge til et månedssystem, hvor dagpengene udbetales aconto den sidste bankdag i måneden. Dette betyder, at den ledige skal udfylde og indsende sit dagpengekort inden for den sidste uge i måneden.

Når de endelige oplysninger findes i indkomstregistret, sker der en samkøring af oplysningerne på dagpengekortet og i indkomstregistret. Hvis en samkøring viser, at der er uoverensstemmelse mellem, hvad der er oplyst af medlemmet på dagpengekortet og indberettet til indkomstregisteret, skal medlemmets dagpengeudbetaling efterreguleres efter lovens § 85 e. Hvis medlemmet har fået for meget udbetalt efterreguleres det for meget udbetalte i de følgende måneder.

Til det formål oprettes der en § 85 e-gæld. Gælden modregnes i kommende dagpengeudbetalinger, hvilket vil sige, at det for meget udbetalte beløb trækkes fra i den næstkommende dagpengeudbetaling, mens for lidt udbetalte beløb efterbetales til medlemmet. Modregningen sker om muligt i dagpengene inden for 3 måneder efter den måned, hvor samkøringen har vist en difference.

Hvis gælden ikke har kunnet modregnes, skal medlemmet betale gælden tilbage efter de regler, der gælder for tilbagebetaling af gæld efter § 86. Dog kan et medlem ikke slettes for manglende betaling.

Tilbagebetaling: Gæld efter § 86

Hvis et medlem har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der vedrører retten til ydelse, eller hvis medlemmet i øvrigt har indset eller burde have indset, at der ikke var ret til ydelse, skal a-kassen vurdere, om der er tale om svig eller uagtsomhed hos medlemmet.

• Der er tale om svig, når et medlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger til a-kassen for derved at få eller beholde en ydelse med urette. Bliver svigen opdaget inden udbetaling, er der tale om forsøg på svig.
• Der er tale om uagtsomhed, når et medlems handling eller undladelse ikke er sket bevidst, men forholdet kan bebrejdes pågældende, fordi medlemmet burde have indset, at handlingen eller undladelsen kunne føre til, at der blev udbetalt ydelser med urette.

A-kassen skal fortsætte med at udbetale ydelser, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem (§ 65 a). Figur 1 viser forløbet forud for afgørelse i § 86-sager.

Figur 1: Procedure ved mistanke om, at en ydelse er udbetalt med urette.

Medlemmet skal både ved svig og uagtsomhed betale det beløb, der er udbetalt med urette tilbage til a-kasse, og der oprettes således en gæld. Denne gæld kan ikke indgå som en regulering i de efterfølgende udbetalinger, men skal tilbagebetales med det samme. Der kan evt. laves et frivilligt forlig og en afdragsordning. Betaler medlemmet ikke tilbage eller overholder det frivillige forlig, kan medlemmet blive slettet.

Yderligere sanktioner ved svig og uagtsomhed

Den tilhørende sanktion for svig og uagtsomhed afhænger som udgangspunkt af det beløb, som et medlem skal betale tilbage. Figur 2 viser en oversigt over reglerne for udmåling af sanktioner.

Figur 2: Regler for udmåling af sanktioner til medlemmer ved henholdsvis svig og uagtsomhed.

Problem med nuværende regler

A-kasserne påpeger at reglerne dels er svære at forstå for A-kasse medlemmerne, ligesom de er besværlige at administrere og vejlede om for A-kasserne.

Bl.a. siger A-kasserne, at det ofte er svært at afdække, om et medlem har begået svig eller har handlet uagtsomt, fordi vurderingen er forbundet med et betydeligt element af skøn, foretaget af den enkelte sagsbehandler. En konsekvens heraf kan være, at der ikke altid bliver foretaget den rette vurdering, samtidig med at det konkrete skøn kan være svært at forstå og gennemskue for medlemmet. Hertil kommer, at svigs-vurderingen i forsikringssystemet er en anden end i det strafferetlige system. Dette har som konsekvens, at mange svigs-sager ”falder igennem” i det strafferetlig system og dermed skal genvurderes af a-kasserne.
Dette giver således dobbelt administrativt arbejde for a-kasserne, da de allerede har vurderet sagen én gang.

Forslag til forenkling af reglerne

For at adressere de beskrevne problemstillinger, opstilles følgende to forslag til, hvordan reglerne omkring tilbagebetaling og sanktionering kan forenkles. Samlet set foreslås der således et mere enkelt tilbagebetalingssystem, hvor der ikke skal sondres mellem svig og uagtsomhed i udmålingen af sanktioner, samtidig med at regulerings-/opkrævningsreglerne sammenskrives.

• Sammenskrivning af regulerings-/opkrævningsreglerne.
• Sondring mellem svig og uagtsomhed ophæves.

Sammenskrivning af regulerings-/opkrævningsreglerne

For at understøtte et mere enkelt system omkring gældsinddrivelse, foreslås det, at regulerings-/opkrævningsreglerne (§ 85 e og § 86) skrives sammen til én regel, med udgangspunkt i lovens gældende § 85 e. Det har i praksis vist sig administrativt vanskeligt for a-kasserne at skelne mellem regulering efter § 85e og tilbagebetaling efter § 86, stk. 1.

Forslaget vil i praksis betyde, at a-kasserne kan efterregulere et medlems dagpenge i alle situationer. Det vil sige, at der ikke kun efterreguleres i de situationer, hvor der er differencer mellem et medlems oplysninger på dagpengekortet og arbejdsgivers oplysninger om løntimer i Indkomstregisteret, men fx også i de situationer, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, som medlemmet i øvrigt ikke har haft ret til, fx på grund af svig eller uagtsomhed.

Der oprettes i alle situationer en gæld, som søges modregnet i medlemmets udbetalinger i op til tre måneder efter den seneste dato for gældens oprettelse (dagen for reguleringen) eller afgørelsesdatoen. Hvis gælden ikke er fuldt opkrævet/modregnet inden for de tre måneder, får medlemmet et påkrav om indbetaling indenfor 14 dage eller indgåelse af frivilligt forlig og afdragsordning. Hvis dette ikke sker, vil gælden blive overdraget til SKAT og der vil ske en inddrivelse som efter § 86 i dag.

Der vil forsat være mulighed for at pålægge rentekrav og sanktioner ved større tilbagebetalingssager.

Ændringen vil føre til, at a-kassen hurtigere, smidigere og mere ensartet kan få beløb, som medlemmet ikke har haft ret til, tilbagebetalt. Samtidig vil systemet være enklere at forstå for medlemmet.

Såfremt en gæld alene er opstået grundet forhold hos a-kassen, samt at medlemmet ikke vidste eller burde have vidst, at der var tale om dagpenge, som medlemmet ikke skulle have haft, skal medlemmet ikke tilbagebetale og a-kassen bærer omkostningen alene (eneansvar).

Sondring mellem svig og uagtsomhed ophæves

Det foreslås, at sondringen mellem svig eller uagtsomhed ophæves.

Ved fejludbetalte ydelser skal A-kassen give en sanktion, hvis et medlem har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder for at få en ydelse med urette, og der skal reguleres (er udbetalt med urette) for mere end 37 timer.

Forslaget om at der først sanktioneres efter de første 37 timer læner sig op ad de regler, der gælder i forbindelse med reguleringer – hvor man, hvis der skal reguleres for mere end 37 timer, skal vurdere, om der er tale om, at medlemmet bevidst har forsøgt at få udbetalt ydelser, som medlemmet ikke har ret til.

Det foreslås, at hvis der skal sanktioneres, at denne sanktion udmøntes i form af, at medlemmet udelukkes fra ret til ydelser for det dobbelte antal timer, som der skal reguleres for.

Ved dokumentfalsk og komplot foreslås det dog, at der gives en stærkere sanktion i form af udelukkelse af ret til ydelser for det firdobbelte antal timer, som der skal reguleres for. Der sanktioneres i disse tilfælde fra den 1. time.

Forslaget indebærer, at sanktionen (karantænen) følger én fast udmålingsmetode, og at udmålingen sker ved hjælp af objektive kriterier, og beror ikke på skøn fra den enkelte sagsbehandler.

I sager, hvor a-kasserne vurderer, at medlemmet bevidst har modtaget dagpenge med urette, vil a-kasserne fortsat skulle foretage en politianmeldelse, men forslaget betyder, at a-kasserne undgår, at skulle behandle sagen på ny i de situationer, hvor politiet frafalder sigtelsen eller sagen ender med en frifindende dom.

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Fagforening til hele familien for 99 kr. pr. måned

ASE tilbyder et nyt produkt i form af fagforening for hele familien til 99 kroner pr. måned. Læs mere...

Nu kan du holde møder med din A-kasse digitalt

Fra 22. marts 2023 kan et A-kasse medlem vælge, om samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...