Dagpengeret for selvstændige

De nye regler for selvstændige der trådte i kraft 01.10.2018 indeholder de samme bærende principper som det nye dagpengesystem for lønmodtagere, der trådte i kraft i løbet af 2017. Dagpengesystemet for lønmodtagere og selvstændige er på den måde - med de nye regler - blevet harmoniseret, så selvstændige, honorarlønnede og freelancere i langt højere grad bliver ligestillet med lønmodtagere.

Pjece om de nye dagpengeregler for selvstændige

Læs om de nye regler og se eksempler på hvordan du optjener dagpengeret som selvstændig.
➞ Se pjece her

Reglerne tilpasses nye beskæftigelseformer

Formålet med lovændringerne for selvtændige er især at gøre dagpengesystemet mere moderne og fleksibelt, så det kan håndtere nye, skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer.
Samtidig giver de nye regler større vished og forudsigelighed om rettigheder for de selvstændige og atypiske beskæftigede.

Rettigheder baseret på objektive kriterier

Afgørelser i sager om dagpengeret for selvstændige var efter de gamle regler i mange tilfælde baseret på skøn fra sagsbehandleren i A-kassen, og dermed uforudsigelige for den enkelte selvstændige.
Med de nye regler fra 2018 blev dagpengesystemet i højere grad baseret på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
Således er det nye system baseret på, at a-kasserne henter oplysninger om indtægter fra både lønmodtagerjob og selvstændig virksomhed direkte hos Skat, og så bliver grundlaget for at modtage dagpenge beregnet ud fra det.

Lovændringens hovedpunkter

• Fokus på aktiviteten fremfor personens status som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
  Det er ikke længere personen, som defineres som selvstændig eller lønmodtager, men derimod personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet.
• Dagpenge optjenes ved en summering af al A- og B-indkomst og overskud i selvstændig virksomhed.
  Det vil sige personer der både har lønarbejde og selvstændig virksomhed, kan bruge begge dele til at optjene ret til dagpenge jfr. indkomstkravet.
• Dagpengesatsen beregnes ved en summering af al A- og B-indkomst og overskud i selvstændig virksomhed, efter samme satsberegningsmodel, som gælder for lønmodtagere ("de 12 bedste måneder inden for 24 måneder").
• Definitioner på hoved- og bibeskæftigelse bliver på objektive kriterier fremfor et skøn.

Betingelser for at kunne få dagpenge

For at kunne få dagpenge skal du opfylde en række betingelser:

• du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år
• du skal være registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret
• Hvis du er nyledig, skal du opfylde et indkomstkrav, som betyder at du inden for de sidste 3 år skal have haft en vis indtægt.
  Har du en aktuel ret til dagpenge, evt. en forlænget dagpengeperiode eller har du optjente timer på din beskæftigelseskonto, skal du - for at genoptjene en ny dagpengeperiode - i stedet for opfylde et beskæftigelseskrav.
• du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Opfyldelse af indkomstkravet for selvstændige

Selvstændige har 2 muligheder for at optjene dagpengeret

• ...ved at opfylde det normale indkomstkrav der også gælder for lønmodtagere:
  For at kunne få dagpenge er det et krav at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft en indkomst (totalt) på mindst 263.232 kr. (2024-tal).
  Efter denne optjeningsmetode kan der højst medregnes 21.936 kr. (2024) pr. måned.
  Det skattemæssige overskud fra selvstændig virksomhed omregnes til måneder ved at dividere med antal måneder i virksomhedens regnskabsår. Det er derfor uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.
• ...ved at opfylde særligt indkomstkrav kun med indtægt fra selvstændig virksomhed:
  Hvis en person ikke opfylder optjeningskravet nævnt ovenfor, kan personen optjene dagpengeret alene på baggrund af den selvstændige virksomhed – her er optjeningsperioden 5 år. Indtægten skal være mindst 263.232 kr. (2024) inden for de seneste 5 år. Det vil sige at der skal have været et skattemæssigt overskud på 52.646 kr. pr. år i gennemsnit i de 5 år. År med negativ skattemæssig resultat fratrækkes ikke på tværs af årene.
  Efter denne metode gælder ikke noget maksimumbeløb der højst kan medregnes pr. måned.

Indtægter der indgår i opfyldelse af indkomstkravet

Som nævnt er det al A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed der indgår når A-kassen skal vurdere om et medlem opfylder indkomstkravet, hvilket er en betingelse for at kunne få dagpenge.

Indkomsten nævnt nedenfor medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen:

• indkomst fra en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster med fradrag for evt. overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle
• B-indkomst, der indgår i virksomhedens overskud eller underskud
• A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse
• B-indkomst i afsluttede indkomstår

Bemærk, at kun indtægter der fremgår af afsluttede årsopgørelser kan indgå til opfyldelse af indkomstkravet. Iflg. denne afgørelse er der først tale om en endelig årsopgørelse, når tidsfristerne for at selvangive i skattekontrolloven er udløbet, det vil p.t. sige den førstkommende 1. juli.
Endvidere skal man være opmærksom på at kun hele måneder, hvori virksomheden har eksisteret medregnes. Se dette eksempel hvor en virksomhed var registreret i CVR midt i januar, hvorfor kun indtægt fra de resterende 11 måneder i året kunne medregnes.

B-indkomst som fremgår af årsopgørelsen omregnes til måneder ved at dividere med 12.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.

For så vidt angår indkomst som er indberetningspligtig til indkomstregistret, kan A-kassen lave et opslag på SKAT.dk og se dette. B-indkomst som er indberettet til indkomstregisteret, omregnes til måneder ved at dividere med 12.

B-indkomst fra igangværende år
Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er), arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i de(n) måned(er) indkomsten er indberettet i.

Beregning af dagpengesats

Det bemærkes at den faste sats (mindstesats) for selvstændige, der gjaldt efter de gamle regler, blev afskaffet med de nye regler fra 2018.
Som for lønmodtagere gælder således at der ikke er nogen mindste dagpengesats.

Man kan få 90% af sin hidtidige indtægt i dagpenge, dog maksimalt kr. 20.359 pr. måned (2024) for et fuldtidsforsikret medlem.
For loyale A-kasse medlemmer er der mulighed for at få et tillæg oven i den maksimale dagpengesats i de første 3 måneder. Læs mere om beskæftigelsestillæg.

Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.
For medlemmer der udelukkende har indtægt fra selvstændig virksomhed, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse indgår i opgørelsen.

Aktivitet i form af selvstændig virksomhed?

Som nævnt ovenfor er det med de nye regler ikke længere personen der defineres som lønmodtager eller selvstændig, men derimod aktiviteten som den pågældende udfører.

Om aktiviteten defineres som lønmodtageraktivitet eller selvstændig virksomhed har ikke væsentlig betydning i relation til dagpengesystemet, da indkomst fra begge disse to aktiviteter kan bruges til optjening af ret til dagpenge og satsberegning, og de to aktiviteter skal typisk ophøre for at man kan få ret til dagpenge (se dog neden for om virksomhed som bibeskæftigelse).

Men det er relevant at afgrænse aktiviteter i form af selvstændig virksomhed overfor aktiviteter i form af formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse.

En aktivitet defineres som selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål og medlemmet har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten. Derudover skal et eller flere af følgende forhold være opfyldt:

• Aktiviteten er registreret med CVR-nr./SE-nr., medmindre indkomsten fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.
• Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor modtageren har afgørende indflydelse i selskabet, hvorved forstås, at medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
• Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle i ægtefælles personligt ejet virksomhed uden lønaftale efter kildeskatteloven. Det betyder samtidig at medarbejdende ægtefæller, der har en ansættelseskontrakt (lønaftale i h.t. kildeskatteloven), men ikke selv er medejer af virksomheden, i det nye system bliver anset som lønmodtagere (i modstætning til hvad der gjaldt efter de gamle regler).
  Denne eksempel sag fra en A-kasse viser dog at der ikke behøver at været indgået en lønaftale efter § 25 A i kildeskatteloven for at medarbejdende ægtefælle kan anses som lønmodtager.
• Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Det er som nævnt et generelt krav for definitionen af en aktivitet som selvstændig virksomhed, at aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og at personen er eller har været personligt beskæftiget med aktiviteten. Derfor vil der være tilfælde, hvor enten virksomheden har et CVR-nummer, eller hvor indkomsten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed, men hvor der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personligt arbejde forbundet med aktiviteten. I så fald vil aktiviteten typisk være formueforvaltning.

Formueforvaltning

Formueforvaltning anses ikke for selvstændig virksomhed i relation til dagpenge.
Formueforvaltning kan derfor hverken bruges til optjening af ret til dagpenge eller til satsberegningen. Formueforvaltning kan fortsætte hele dagpengeperioden og eventuelle indtægter fradrages ikke i dagpengene.

Formueforvaltning kan fx være køb og salg af aktier, anparter, obligationer og lignende værdipapirer. Det kan også være indtægter fra fast ejendom, fx udlejning af enkeltværelser i ejerens private hus eller af et fritidshus, der også benyttes privat, eller passivt ejerskab af en virksomhed, hvor ejeren ikke har personligt arbejde i virksomheden, eller hvor virksomheden er bortforpagtet.

Kun personligt arbejde i "meget begrænset omfang"
Det er i Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, §3, stk. 2, fastsat, hvor mange arbejdstimer, der skal forstås ved »meget begrænset omfang«. Det følger heraf, at et medlem kan have personligt arbejde med en aktivitet, der anses for formueforvaltning, i 5 timer pr. måned.

Et medlem, der har personligt arbejde med en erhvervsmæssig aktivitet, der overstiger de 5 timer pr. måned, kan ikke anses for at have formueforvaltning. I disse tilfælde vil der formentlig være tale om selvstændig virksomhed efter § 2.

Det personlige arbejde med en erhvervsmæssig aktivitet, er ikke kun den direkte deltagelse i driften, men kan f.eks. også være en mere indirekte deltagelse gennem administrative funktioner eller bestyrelsesarbejde i virksomheden.

Da udgangspunktet ved formueforvaltning er, at et medlem ikke har personligt arbejde forbundet med den erhvervsmæssige aktivitet ved formueforvaltning, vil vurderingen af, om der er tale om »meget begrænset omfang« være restriktiv.

Eksempler på A-kasse sager, hvor det blev vurderet om en aktivitet var formueforvaltning eller ej: eksempel 1 (Interessentskab ændrede karakter til formueforvaltning), eksempel 2 (Konsulentvirksomhed havde ændret karakter til formueforvaltning), eksempel 3 (en webshop var ikke ændret til formueforvaltning).

Fritidsbeskæftigelse

Fritidsbeskæftigelse defineres som de aktiviteter, der ikke er omfattet af definitionerne af hverken lønmodtageraktiviteter, aktiviteter fra selvstændig virksomhed eller formueforvaltning. Der skal dog være tale om en erhvervsmæssig aktivitet.

Det er uden betydning for vurderingen af om der er tale om fritidsbeskæftigelse, at man kun bruger få timer på arbejdet, og at man selv opfatter sin virksomhed som fritidsbeskæftigelse. Hvis aktiviteten opfylder definitionen af selvstændig virksomhed, jfr. ovenfor, kan der ikke være tale om fritidsbeskæftigelse. Se denne afgørelse.

Det indebærer, at aktiviteter, der ikke er registreret med et CVR/SE-nummer, og aktiviteter som hverken beskattes som personlig indkomst eller overskud af selvstændig virksomhed, betragtes som fritidsbeskæftigelse.

Derudover vil der være tale om fritidsbeskæftigelse, hvis aktiviteten står på en særlig liste med blandt andet: deltidslandbrug, drift af en udlejningsejendom med op til 10 lejemål, drift af fredskov på højst fem hektar, ubetydeligt arbejde i forbindelse med egne vedvarende energikilder (solceller, vindmøller mv.), biavl med op til 20 bistader. Du skal i disse tilfælde træffe beslutning om, hvorvidt en aktivitet skal anses for selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse, når du melder dig ledig.

Det faktum at en aktivitet er registreret med et CVR betyder ikke nødvendigvis at aktiviteten ikke kan være fritidsbeskæftigelse. Det fremgår af denne afgørelse, hvor indkomsten i et PMV registreret med CVR blev beskattet som lønmodtager- eller honorarindkomst (indberettet til felt 36).
En PMV ("Personligt ejet mindre virksomhed") er bl.a. en mulighed, hvis du vil køre en deltids- eller fritidsbeskæftigelse med overskud for øje (journalistisk virksomhed, foredrag, tøjdesign, etc.) i form af en virksomhed.

Fritidsbeskæftigelse kan ikke bruges til optjening af ret til dagpenge eller satsberegning. Timer brugt på fritidsbeskæftigelse skal modregnes i udbetalingen af dagpenge.
Bemærk, at det er muligt at udføre nogle typer frivilligt arbejde uden fradrag i dagpengene. Vi har lavet en særlig artikel om frivilligt arbejde mens du får dagpenge.

Vi har samlet nogle afgørelser truffet i klagesager over A-kasse, hvor der er taget stilling til spørgsmålet om hvorvidt en aktivitet er fritidsbeskæftigelse eller ej.
Se afgørelser om fritidsbeskæftigelse.

Hoved- eller bibeskæftigelse?

Bliver du fyret fra dit lønmodtagerjob, kan det være af væsentlig betydning for dig at få en evt. virksomhed du har drevet samtidig med arbejdet som lønmodtager, vurderet som din bibeskæftigelse i stedet for din hovedbeskæftigelse.
Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har du nemlig ret til dagpenge samtidig med at du fortsætter din virksomhed. Forudsætningen er dog, at du kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet (kan overtage arbejde med dags varsel). Det betyder at du skal kunne flytte arbejdsopgaverne til et andet tidsrum – fx hvis du får tilbudt arbejde gennem jobcentret, eller hvis du bliver indkaldt til møde i a-kassen eller på jobcentret.
Din aktivitet skal have en sådan karakter, at det med dags varsel vil være muligt at flytte din arbejdstid og arbejdsopgaver. Der kan derfor ikke gives tilladelse til en selvstændig aktivitet, hvis dit arbejde er baseret på at skulle udføres på bestemte tidspunkter. Se eksempel sag 1 og eksempel sag 2 fra A-kasse.
Det er ikke længere - som det var tilfældet med de gamle regler - et krav at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid.

Hvis den selvstændige virksomhed ikke er bibeskæftigelse, er der tale om hovedbeskæftigelse, der skal ophøre, for at du kan få ret til dagpenge.
Endvidere gælder, at hvis du har drevet din selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse umiddelbart inden du blev ledig, og er begyndt at modtage dagpenge, så får du en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvilket betyder at du skal søge job i mindst 6 måneder inden du kan starte en ny virksomhed op. Starter du alligevel virksomheden op igen før de 6 måneder er gået, mister du retten til dagpenge, indtil de 6 måneder er gået.

Der er med de nye regler fatsat en nem måde at afgøre om der er tale om bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse.
Drift af selvstændig virksomhed forud for ledigheden, anses ved ledighedens indtræden som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet:

• i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit har fået indberettet mindst 80 løntimer for fuldtidsforsikret eller 53 løntimer for deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og
• inden ledigheden er indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder

Et medlems aktivitet anses som selvstændig hovedbeskæftigelse hvis ikke den opfylder disse krav til at blive anset som bibeskæftigelse.

Opstart af virksomhed som ledig

Med de nye regler fra 2018, er det nu også blevet tilladt som ledig at starte en virksomhed op, samtidig med at du får supplerende dagpenge, med henblik på at gøre virksomheden til din fuldtidsbeskæftigelse.
Der gælder de samme betingelser som nævnt ovenfor for om at du stadig skal kunne stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.

Starter du den selvstændige bibeskæftigelse mens du er på dagpenge, vil der ikke være et krav om at du skal have haft et vist antal lønmodtagertimer.

Har du inden du starter selvstændig bibeskæftigelse, modtaget supplerende dagpenge til lønmodtagerarbejde på nedsat tid, skal du være opmærksom på, at disse uger tæller med i din begrænsede dagpengeret på 30 uger.

Maksimalt 30 uger med supplerende dagpenge

Perioden hvor man kan få dagpenge med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, blev med de nye regler fra 2018 forkortet fra 78 uger til kun 30 uger. Herefter må man enten lukke virksomheden eller fortsætte uden mulighed for at få dagpenge.

I denne periode på maksimalt 30 uger hvor man altså kan få dagpenge samtidig med at man forsøger at gøre sin virksomhed til sit forsørgelsesgrundlag, skal der ske fradrag i dagpengene for arbejdstimer i virksomheden, som personen oplyser om på tro og love på dagpengekortet. Det betyder samtidig, at selve indtjeningen i virksomheden, herunder B-indkomst, der indgår i den selvstændige virksomhed, ikke har betydning for fradragets størrelse.
Til gengæld kan du bruge det overskud du har i virksomheden til at optjene en ny dagpengeret.

Du begynder at bruge af din ret til supplerende dagpenge til din bibeskæftigelse fra den 1. i den måned, hvor du driver din virksomhed og samtidig får supplerende dagpenge.
Har du fx startet din virksomhed den 15. november, vil din begrænsede dagpengeret (30 uger), starte den 1. november.
Derefter vil kun de uger, hvor du faktisk får udbetalt dagpenge til selvstændig bibeskæftigelse, tælle med i dit forbrug.

Mulighed for at forlænge de 30 uger med yderligere 12 uger
En person, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med, at personen modtager dagpenge, vil få forlænget tidsbegrænsningen med 4 uger, hvis personen ikke modtager dagpenge i én måned på et vilkårligt tidspunkt, mens personen fortsat har sin selvstændige virksomhed. Der kan i alt forlænges med op til 12 uger.

Mulighed for en ny 30 ugers periode
Man kan optjene ret til en ny 30 ugers periode med dagpenge ved siden af selvstændig bibeskæftigelse på følgende måder:

• Ved 6 måneders lønmodtagerbeskæftigelse, svarende til 146 timer pr. måned, uden dagpenge.
• Ved en samlet indtægt (A- og B-indkomst samt overskud i den selvstændige virksomhed) i et år på 263.232 kr. (2024) uden dagpenge det pågældende år.

Kilder: IVÆKST, DANA A-kasse og ASE.