Greencard og etableringskort

Greencard

NB! Greencard-ordningen er ophævet med virkning fra den 10. juni 2016.
Indtil da var det muligt at få en opholdstilladelse for at søge job og arbejde i Danmark.
En opholdstilladelse efter Greencard-ordningen blev givet efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem.
Hvis man har en opholdstilladelse efter Greencard-ordningen, behøver man ikke en særskilt arbejdstilladelse.

Varighed af greencard

Perioden for et greencard (førstegangsansøgning) blev fra 01. januar 2015 beskåret fra 3 til 2 år, og hvis greencard-indehaveren efter det første år ikke har haft en indkomst på minimum 50.000 kr., inddrages greencardet.

Forlængelse af eksisterende Green card

Greencardhavere kan ansøge om forlængelse for en periode på op til 3 år. Man skal indgive forlængelsesansøgningen inden ens tilladelse udløber.

Opholdstilladelsen kan forlænges, hvis man opfylder et indkomstkrav. Det vil sige, hvis man i det seneste år før ansøgningen indgives, har tjent minimum hvad der svarer til den gældende gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked.
I 2017 svarer det til en årsløn på kr. 323.198.

Læs mere om forlængelse af Green Card på Udlændingestyrelsen's hjemmeside "Ny i Danmark".

Etableringskort

Internationale dimittender, der har afsluttet en dansk professionsbachelor-, bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan ansøge om at få et etableringskort.
De pågældende skal være selvforsørgende og må fx ikke få dagpenge på dimittendvilkår. Til gengæld er der ingen krav til, hvor meget de skal tjene.
Det er dog et krav, at man kan dokumentere, at man er i stand til at forsørge sig selv det første år i Danmark.

Det er endvidere et krav, at man indgiver ansøgningen om opholdstilladelse til et etableringsophold inden 1 år efter færdiggørelsen af uddannelsen.

Personer med et etableringskort vil være fritaget fra krav om arbejdstilladelse og må endvidere starte egen virksomhed.
Der kan gives etableringsophold én gang for en periode på 2 år, med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år.

Du kan få mere information på Ny i Danmark (etableringskort)
Ny i Danmark (Greencard-ordningen)

Denne side er senest ændret den 4. juni 2021.

Mere om A-kasse og dagpenge

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Forenkling af reglerne om rådighed og sanktioner

Forenkling af reglerne om regulering og tilbagebetaling

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Udgivet den 10. Juni, 2024 af A-kasser.dk

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

Udgivet den 30. Januar, 2023 af A-kasser.dk

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Udgivet den 30. November, 2022 af A-kasser.dk

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dk

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Gå til bloggen

Hjælp?