Forrige side (Flere afgørelser) | Udvikling i retspraksis

Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsnævnets afgørelser i perioden den 1. januar 2013 til 31. december 2015

Afgørelse af 18. december 2013, nr. 256 / 2013 (ikke i strid med ligelønsloven)

En kvindelig advokat i en arbejdsgiverforening klagede over, at hun fik lavere løn end sin mandlige kollega.

Nævnet fandt, at det var nødvendigt med mundtlige parts- og vidneforklaringer for at kunne belyse klagers og kollegaens kompetencer. Nævnet kunne således ikke behandle spørgsmålet om ligeløn.

Klager blev afskediget mindre end et år efter, at hun havde fremsat krav om ligeløn. Indklagede gjorde gældende, at afskedigelsen skyldtes omstruktureringer, og at indklagede fremover ville benytte sig af ekstern arbejdskraft til juridiske opgaver. Nævnet fandt, at indklagede havde bevist, at afskedigelsen af klager ikke skyldtes, at klager havde fremsat krav om ligeløn. Klager fik derfor ikke medhold i, at hun var blevet afskediget som følge af kravet om ligeløn.

Afgørelse af 18. december 2013, nr. 257 / 2013 (ikke i strid med ligelønsloven)

En kvindelig indkøbskonsulent ansat i en kommune klagede over, at hun fik lavere løn end en mandlig kollega, der var ansat i et barselsvikariat.

Kommunen gjorde gældende, at de to stillinger var usammenlignelige, da den mandlige kollegas stilling var mere fagligt kompleks. Klager var ansat i en HK stilling, mens den mandlige kollega var ansat i en AC-stilling. Nævnet fandt, at kommunen havde bevist, at klagers lavere løn ikke skyldtes hendes køn. Klager fik således ikke medhold.

Afgørelse af 30. april 2014, nr. 86 / 2014 (i strid med ligelønsloven)

En kvindelig pædagog og hendes kollega var begge på barsel, da der i 2010 skulle forhandles løn. De var de eneste i deres gruppe, som ikke blev inddraget i lønforhandlingerne. Indklagede erkendte at have begået en fejl, og klager fik tillagt tre løntrin med virkning fra den 1. januar 2013. På den baggrund fandt nævnet, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at det ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at klager først var tillagt tre løntrin med virkning fra 1. januar 2013 og ikke fra 1. april 2010, hvor de øvrige tillæg, der var forhandlet i april 2010, var gældende fra.

Klager fik således medhold, og indklagede skulle betale 51.524,92 kr. til klager, svarende til den manglende løn samt 10.000 kr. i godtgørelse efter ligelønsloven.

Afgørelse af 18. juni 2014, nr. 118 / 2014 (ikke i strid med ligebehandlingsloven)

En butikskonsulent fik under sin barselsorlov ændret sit arbejdssted til et andet storcenter, og klagede herover. I hendes kontrakt stod, at hendes arbejdssted ikke var fast. Klager sagde herefter op grundet utilfredshed over forflyttelsen, som hun mente forringede hendes indtjeningsmuligheder.

Nævnet udtalte, at en ændring af et arbejdsvilkår kan være så væsentlig, at den må sidestilles med en opsigelse. Nævnet fandt imidlertid ikke, at indklagedes ændring af arbejdsstedet eller de af klager påståede forringelser udgjorde en så væsentlig ændring af klagers arbejdsvilkår, at det kunne sidestilles med en opsigelse. I vurderingen lagde nævnet vægt på, at klager havde underskrevet en ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgik, at arbejdsstedet ikke var fast, og at det således var et vilkår for ansættelsen, at arbejdsstedet kunne variere. Endvidere lagde nævnet vægt på, at klager ikke overfor de af indklagede oplyste gennemsnitlige provisionstal havde godtgjort, at der skulle være tale om forskelle i den af klager hævdede størrelsesorden, og at et muligt mindre udsving i provisionsindtjeningen lå inden for rammerne af, hvad klager med rimelighed skulle tåle. Klager fik derfor ikke medhold.

Afgørelse af 29. oktober 2014, nr. 186 / 2014 (ikke i strid med ligestillingsloven)

Klagen drejede sig om hvorvidt, at ekstra SU-klip til studerende mødre (fødselsklip) udgjorde forskelsbehandling på grund af køn. Klager var studerende og nybagt far.

Nævnet fandt, at reglerne om ekstra SU-klip til mødre (fødselsklip) ikke var i strid med ligestillingsloven. Nævnet henviste til, at ligestillingsloven ikke var til hinder for indførelse eller opretholdelse af bestemmelser om gunstigere behandling af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Klager fik derfor ikke medhold.

Afgørelse af 10. december 2014, nr. 212 / 2014 (ikke i strid med ligelønsloven)

En kvinde ansat i en hælebar klagede over, at hun fik lavere løn end sine to mandlige kollegaer.

Klager var ansat som ekspedient, hvor hun betjente kunder og udførte forfaldende arbejde samt nøgle- og indgraveringsarbejde, ligesom hun udførte håndsyede reparationer. Hendes to mandlige kollegaer var de eneste som udførte egentligt skomagerarbejde. Nævnet fandt ikke, at der var fremkommet oplysninger, som underbyggede, at lønforskellen var begrundet i klagers køn. Ligeledes fandt nævnet ikke, at der var fremkommet oplysninger, der underbyggede, at klager havde udført samme arbejde eller arbejde af samme værdi som sine mandlige kollegaer. Klager fik således ikke medhold.

Afgørelse af 4. februar 2015, nr. 14 / 2015 (ikke i strid med ligelønsloven)

En kvinde, der blev ansat som sundhedskonsulent i et barselsvikariat, klagede over at være blevet indplaceret på et lavere løntrin end den mandlige sundhedskonsulent.

Nævnet fandt ikke, at den konstaterede lønforskel var kønsbestemt, hvorfor ligelønsloven ikke var overtrådt. Nævnet lagde til grund, at klager blev ansat som sundhedskonsulent i et barselsvikariat, hvor hun blev indplaceret på løntrin 4. Endvidere udtalte nævnet, at klager ved vurderingen af om ligelønsloven var overtrådt, ikke alene skulle sammenlignes med den mandlige sundhedskonsulent C, men også med de øvrige sundhedskonsulenter, hvoraf flere var kvinder, herunder den sundhedskonsulent B, som klager skulle afløse. B var indplaceret på samme trin som den mandlige sundhedskonsulent. Klager fik således ikke medhold.

Forrige side (Flere afgørelser) | Udvikling i retspraksis

Denne side er senest opdateret 01.12.2016.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...