< Forrige | Indhold | Trend 3 >

TREND 2: DIGITALE INDFØDTE – PÅ OVERFLADEN

Teknologisk udvikling har en stor betydning for generation next, som er vokset op med digitale medier som en naturlig forlængelse af armen. Helt fra generation next var små, har langt de fleste haft nem adgang til smartphones, tablets og computere – både som underholdnings- og læringsplatform. Udviklingen er gået stærkt; i 2014 ejede 73 pct. af danskerne en smartphone, og der fandtes en tablet i 45 pct. af de danske hjem. Disse tal var hhv. 33 pct. og 9 pct. i 2011. Og der ses en tendens til, at de yngste mellem 16 og 24 år er de hyppigste brugere af digitale medier (Danmarks Statistik 2014).

IT har også fået en større rolle i uddannelsessystemet. Af regeringens strategi for IT i folkeskolen fra 2011 fremgår det bl.a., at regeringen havde aftalt med kommunerne, at alle elever frem mod 2014 skulle have adgang til en computer (stationær pc, bærbar pc, tablet eller lignende) i undervisningen (Regeringen 2011). Langt de fleste unge har altså været vant til at bruge IT både derhjemme og i skolen. Men de unges digitale kompetencer overføres ikke automatisk til læring og motivation i uddannelsessammenhænge (Ryberg 2009).

Som vi allerede har været inde på, har brugen af sociale medier haft stor betydning for generation next – de medfører en ny måde at interagere med omverdenen på, og de påvirker vores evne til at være tilstede i nuet. Generation next er enormt gode til at navigere i den digitale verden – og der bliver ikke brugt tid på at læse brugsanvisninger. Generation next navigerer hurtigt, men det kan samtidig betyde, at de ikke har tålmodighed til at gå i dybden og vedholdenhed til at lede efter den rette information. Der opstår således et dilemma mellem digitalt engagement og vedholdenhed. På den ene side er de unge enormt engagerede i den digitale verden, og på den anden side medfører det en risiko for, at de kan blive overfladiske i deres digitale brug – og det afspejler sig i deres motivation og læring.

Uddannelse er ikke den eneste vej til viden

Mange unge er konstant koblet til et medie, hvor de både kan kommunikere med eget netværk og samtidig søge informationer fra hele verden. Tilgængeligheden i den digitale verden har betydning for de unges tilgang til uddannelse. Viden er ikke længere noget, som nødvendigvis afhænger af en alvidende lærer eller en tyk bog, fordi viden er tilgængelig for alle med adgang til internettet – hele tiden. Det betyder også, at de unge i princippet ikke behøver gå i skole for at få adgang til information – de kan lige såvel selv finde den på internettet, mens de sidder i toget.

Men brugen af internet kobler sig også til de eksisterende skole- og uddannelsessammenhænge. Spørger man generation next, er internettet også den måde, hvorpå de oftest finder viden, når de skal løse en opgave på uddannelsen. Det fremgår af nedenstående figur.

Figur 1. Generation nexts tilgang til opgaveløsninger på deres uddannelser

Næsten tre ud af fire af alle unge fra generation next (73 pct.) søger på nettet, når de skal løse en opgave på deres uddannelse. Søgning på internettet er altså blevet en integreret del af undervisningen. Men bøger, som er købt eller udleveret på uddannelsen, bliver stadig anvendt næsten lige så ofte (68 pct.). Endvidere er lærere og venner også anvendte kilder – her er det interessant, at vennerne bliver brugt i næsten lige så høj grad som læreren. Biblioteket og forældre er de mindst anvendte kilder til opgaveløsning.

Mens de unges faktiske brug af vidensformer er én ting, er spørgsmålet om, hvorvidt kilderne til viden virker motiverende, en anden. Når vi spørger de unge, ligger digitale platforme og værktøjer nemlig ikke øverst på listen over de mest motiverende undervisningsformer. Her tyder det på, at de unge i lige så høj grad motiveres af mange andre undervisningsformer, fx at arbejde i grupper, at arbejde med cases og at fordybe sig alene. Se figur 3 (neden for) over de unges holdninger til motiverende undervisningsformer.

Digitale medier er vigtige, men ikke vigtigst

Digitale medier spiller en stor rolle i de unges hverdag. Det er vigtigt at være online og kunne komme i kontakt med hele verden gennem de digitale teknologier. Karakteristisk for de unges brug af digitale medier er, at den forpligter dem på deres tid, fordi der er en forventning om, at de er tilgængelige og besvarer henvendelser kort efter, at de har modtaget dem.

En nyere dansk undersøgelse blandt gymnasieelever i alderen 16-19 år viser, at mere end 70 pct. af de unge vil svare på en sms inden for højst fem minutter (Hansen 2015). Generation next reagerer og svarer på henvendelser med det samme, men det afspejles ikke i de unges prioritering af sociale relationer i hverdagen. For når man spørger de unge, hvad der er vigtigt for dem i deres hverdag, så er digitale medier ikke vigtigere end familie, venner, skole, fritidsinteresser og arbejde. Det fremgår af figur 2.

Figur 2. Generation nexts vurdering af, hvad der er vigtigt i hverdagen

Over halvdelen (52 pct.) af de unge vurderer, at sociale medier er meget eller ret vigtige i deres hverdag, men relativt set er andre faktorer vigtigere. Øverst på listen over mest betydningsfulde faktorer ligger familie og venner: 89 pct. og 85 pct. af generation next vurderer hhv. familie og venner som meget eller ret vigtige i deres hverdag.

Digital overflade og manglende vedholdenhed

Selv om generation next er vokset op som digitalt indfødte, er der også en tendens til, at deres digitale evner er overfladiske. De interviewede studievejledere oplever, at de unge skal have hjælp til at komme i dybden med at søge og navigere på nettet, når de søger informationer om uddannelse og job. Man kan altså ikke tage for givet, at alle unge nødvendigvis behersker eller formår at udnytte digitale kompetencer og digitale programmer, blot fordi de er en del af generation next.

De er digitale unge, men de har brug for en håndsrækning alligevel. For de har lidt svært ved at gå i dybden med det, de arbejder med; ofte ser de blot det første, de møder, og mangler at få det sidste med, som ofte er de informationer, de mangler.
– Gitte Dybdal, studie- og karrierevejleder, Studievalg Midt- og Vestjylland

Den konstante brug af digitale medier betyder også, at feedback og information konstant tikker ind til de unge i løbet af en dag. Og det påvirker deres koncentration.
En undersøgelse viser, at vores “attention span” – hvor længe vi holder vores opmærksomhed på en ting – er faldet fra 12 sekunder i år 2000, da de digitale medier slog igennem, til blot otte sekunder i 2015. Især den unge generation bruger – og påvirkes af – den konstante feedback, de får gennem de sociale medier (McSpadden 2015). Det kan være en del af forklaringen på, at de unges opmærksomhed er sværere at fastholde. Hvis ikke indholdet vurderes som relevant eller interessant, er opmærksomheden altså forsvundet i løbet af få sekunder.

Studievejledere oplever det som manglende fokus og tålmodighed og peger på, at det har negative konse- kvenser for de unges fordybelse og vedholdenhed på deres uddannelse.

De unge har svært ved at holde fokus, forstået på den måde, at tingene skifter hele tiden. Der er hele tiden nye indtryk, de skal forholde sig til, som også er vigtige. Der pinger hele tiden noget ind på smartphonen, som får dem ud af fokus.
– Jan Svendsen, afdelingsleder, Studievalg København

Ifølge vejlederne kan det derfor være en udfordring at motivere generation next til at bruge tid på en uddannelse, hvis de først har besluttet sig for, at det ikke er den rigtige uddannelse for dem. De unge kan således være svære at fastholde og er hurtige til at rykke videre.

Motivation gennem afvekslende undervisning

De unges brug af digitale medier kan altså ikke direkte overføres til motivation og læring i undervisningsverdenen, og brugen af digitale platforme i undervisningen er ikke automatisk motiverende for de unge.

Når man spørger generation next, hvilke undervisningsformer der motiverer dem, viser der sig også et mere broget billede, som det fremgår af figur 3.

Figur 3. Generation nexts motivation for diverse undervisningsformer

Der er ikke nogen undervisningsformer, der i særdeleshed træder ud som den førende vej til motivation. Generation next motiveres derimod næsten lige meget af de forskellige undervisningsformer. De unge motiveres både af at arbejde sammen med venner og af at fordybe sig alene. Og de motiveres både af gruppearbejde og samtale på tværs af klassen. Det tyder derfor på, at det handler om at skabe en alsidig og afvekslende undervisning, hvor flere forskellige undervisningsformer indgår.

< Forrige | Indhold | Trend 3 >

Denne side er senest opdateret 05.08.2016.

Kilde: Tænketanken DEA.

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...