Dagpengekommissionens anbefalinger til et nyt dagpengesystem

Dagpengekommissionen under Beskæftigelsesministeriet udgav den 19.10.2015 deres rapport med anbefalinger til et nyt dagpengesystem.

Dagpengekommissionens forslag skal ses som en samlet pakke, der giver et langt mere trygt dagpengesystem, hvor færre opbruger dagpengeretten og samtidig giver større fleksibilitet, som understøtter den danske model.

De vigtigste anbefalinger

1. Fleksibel genoptjening
Den nuværende toårige dagpengeperiode bør suppleres med en ret til fleksibel genoptjening i op til yderligere et år.
Ledige opnår retten til at forlænge dagpengeperioden, hvis de arbejder undervejs i ledighedsforløbet.

2. Beregning af dagpengesats
Idéen om at man skal turde tage alle job – også dem med en lavere løn – ligger bag Dagpengekommissionens forslag om at ændre beregningen af dagpengesatsen.
Dagpengekommissionen foreslår, at genberegningen af satsen ikke sker fremover.
Dagpengemodtagere bør kunne tage ethvert kortvarigt job, også et lavtlønsjob, uden at risikere – efterfølgende – at blive sat ned i ydelse.

3. Forbrug af dagpengeret
Et tredje forslag handler om, hvordan man beregner den enkeltes forbrug af sin dagpengeret.
Der skal fremover være en én til én overensstemmelse mellem antallet af dage, man har modtaget dagpenge, og antallet af dage, eller i virkeligheden timer, man har tilbage.
Har man i løbet af syv uger arbejdet i 20 dage, så har man modtaget dagpenge i de resterende 15 dage.
Ergo skal man have klippet de 15 dage af dagpengeretten, hverken mere eller mindre. (Som det er idag kan man få "klippet" op til 7 ugers dagpenge ved at arbejde i 20 dage fordelt over 7 uger, selvom de 20 dage reelt kun svarer til 4 ugers arbejde).
Derved får al beskæftigelse også i denne henseende værdi, og dagpengesystemet bliver mere retfærdigt.

4. Karensdage
Dagpengekommissionen foreslår, at der som noget nyt indføres karensdage i dagpengeudbetalingen.
Konkret betyder det, at ledige, hver tredje måned vil opleve, at dagpengene falder bort i to af dagene i den månedlige udbetaling.
Det vil ske efter tre måneders ledighed, og igen efter seks, ni, tolv måneder etc.

Den ledige kan dog undgå, at de to dages ydelse bortfalder, hvis det lykkes at finde beskæftigelse.

Kommissionen ønsker at opnå/har som mål med forslagene:

I den helt korte version er Dagpengekommissionens mål med de nævnte forslag som følger:
Den fleksible genoptjening belønner den, der tager kortvarige job undervejs.
De nye regler for satsberegning sikrer, at ingen bliver straffet for at tage et lavtlønsjob i kortere perioder.
Reglerne om, at dagpengeretten klippes én til én sikrer, at man ikke bliver forskelsbehandlet for at tage noget job.
Karensreglerne betyder, at man også på den helt korte bane tilskyndes til at tage de job, der byder sig til undervejs, så man undgår karens.

Øvrige forslag i rapporten

5. Dimittender
Dagpengekommissionen op til, at dimittendordningen gøres en smule mindre gunstig end i dag.
Det skal fortsat være et attraktivt valg for nyuddannede at forsikre sig mod ledighed.
Dagpengekommissionen foreslår derfor, at incitamentet for dimittender (til at søge flere job) øges ved at reducere satsen fra de gældende 82 pct. til 78 pct. af dagpengemaksimum.

6. Supplerende dagpenge
Dagpengekommissionen ønsker, at det skal kunne betale sig at tage små og store job, uanset hvor i dagpengeperioden en forsikret ledig befinder sig.
Det betyder, at der fortsat skal være mulighed for at kombinere arbejdsindtægt med dagpenge – altså supplerende dagpenge.

Dagpengekommissionen foreslår, at reglerne om supplerende dagpenge ændres.
Supplerende dagpenge gives til ledige i perioder, hvor de ikke arbejder på fuld tid.
Ideen er, at lidt arbejde er bedre end intet arbejde.
Dagpengesystemet skal understøtte, at ledige også tager kortvarige job og deltidsjob fremfor at være på fulde dagpenge.

Hele rapporten er tilgængelig her.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet(Dagpengekommissionen)

Denne side er senest ændret den 19. oktober 2015.

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...