Normale løn- og arbejdsvilkår ved arbejde i udlandet

tilbage til oversigt

Emneord for denne vejledende udtalelse: indkomstkrav - indtægt - udland

Dato: 28-09-2020

Resumé

Vejledende udtalelse om normale løn- og arbejdsvilkår ved beskæftigelse i udlandet, hvor lønindtægt skal bruges til at opfylde et indkomstkrav.

Forsikringslandet vil være ansættelseslandet, når det skal vurderes, om medlemmet har været ansat på normale løn- og arbejdsvilkår, hvis lønindtægten er optjent i et EU/EØS-land eller Schweiz.

Hvis arbejdet er udført i det øvrige udland, der ikke er omfattet af forordning nr. 883/04, skal ansættelsen vurderes i forhold til reglerne i ansættelseslandet.

Forespørgsel fra A-kasse

A-kassen har spurgt, hvordan indkomstkravet opgøres, når det stammer fra indtægt i udlandet, og hvor det ikke er defineret, hvilket land, der betragtes som ansættelsesland.

A-kassen anfører, at det har betydning for om medlemmet har været ansat på almindelige vilkår i det pågældende land, og om der skal foretages en indeksering af indkomsten.

Vejledende udtalelse

Vi er klagemyndighed i forhold til de afgørelser, som a-kasserne træffer. Vi kan derfor kun vejlede generelt om reglerne.

A-kassen opstiller 2 eksempler på problemstillinger.

Ex 1:

Medlemmet er ansat af et rejseselskab i Schweiz, men arbejder for rejseselskabet i Grækenland.

Af kontrakten fremgår, at arbejdsforholdet er dækket af Schweizisk lovgivning. På lønsedlerne fremgår arbejdsgiverens schweiziske adresse.

Medlemmet betaler græsk skat og aflønnes i euro (ikke i schweiziske franc). 750 euro pr. måned.

Medlemmet er i perioden forsikret i Schweiz.

Lønniveauet i Schweiz er væsentlig højere end i Grækenland, og medlemmet ville, hvis arbejdet havde været udført i Schweiz, antageligt have modtaget en langt højere månedsløn for det udførte arbejde.

Hvis der i dette tilfælde indekseres ud fra indekseringsfaktoren i Schweiz, så bliver resultatet en meget lav indtægt i danske kroner. Såfremt der indekseres ud fra den græske indekseringsfaktor bliver indtægten i danske kroner ca. 4 gange så høj.

Hvis Schweiz anses for ansættelseslandet, så er der ikke tale om almindelige lønvilkår for ansættelsen.

Hvis Grækenland anses for ansættelseslandet, så er der tale om almindelige lønvilkår for ansættelsen.

Er Schweiz eller Grækenland ansættelseslandet?

Såfremt Grækenland efter omstændighederne anses for ansættelseslandet, skal indekseringen så foretages efter Schweiz, idet Schweiz er forsikringslandet?


Ad. ex 1.

Beskæftigelse som udføres uden for Danmark er reguleret i § 30 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge (bekendtgørelsen).

Der skelnes mellem forsikrings- og arbejdsperioder udført i et EU/EØS-land og Schweiz, jf. § 30, stk. 3, og perioder udført i det øvrige udland, jf. § 30, stk. 1 og stk. 5, i bekendtgørelsen.

Styrelsen henviser også til forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som blandt andet regulerer forsikrings- og arbejdsperioder i EU/EØS og Schweiz. Schweiz og Grækenland er omfattet af forordningen.

Vi har lagt til grund, at lønmodtageren er udsendt af en schweizisk arbejdsgiver til arbejde i Grækenland, og at lønmodtageren under arbejdsforholdet er forsikret i Schweiz.

Det er forsikringslandet regler som er afgørende for, om arbejdet kan anses for udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Da medlemmet er forsikret i Schweiz, må det lægges til grund, at medlemmet er omfattet af lovgivningen i dette land, herunder de ansættelsesretlige regler der gælder for arbejdsforholdet.

A-kassen oplyser, at Schweiz er forsikringslandet, men det fremgår ikke, om dette er dokumenteret ved et dokument PD U1.

Det fremgår af forordningens artikel 11, stk. 3, litra a, at en person, der udøver lønnet beskæftigelse i en medlemsstat, er omfattet af denne medlemsstats lovgivning. Det betyder, at lønmodtageren som udgangspunkt skal være forsikret i det land, hvor arbejdet fysisk udføres.

Der kan dog være undtagelser, blandt andet hvis lønmodtageren kan anses som udstationeret af arbejdsgiveren.

Ved vurderingen af, hvilket land a-kassen skal lægge til grund ved indeksering, jf. § 30, stk. 3, i bekendtgørelsen, har a-kassen som udgangspunkt brug for et dokument PD U1, SED U002 eller SED U017, da disse dokumenter er afgørende for, at medlemmet kan medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Dokumenterne udstedes af myndighederne i det land, medlemmet har været forsikret i, og bekræfter forsikrings- og beskæftigelsesperioder udført i overensstemmelse med reglerne i landet.

Om Schweiz eller Grækenland skal anses som forsikringslandet afhænger derfor som udgangspunkt af dokument PD U1, SED U002 eller SED U017.

Det er et dokument PD U1 udstedt af en Schweizisk myndighed, som er dokumentationen for, at medlemmets ansættelsesforhold skal vurderes efter regler gældende for Schweiz.

Udstedelsen af et dokument PD U1 er a-kassens dokumentation for, at medlemmet har været ansat på normale løn- og arbejdsvilkår i Schweiz.

Da Schweiz anses for forsikringslandet er landet også ansættelseslandet.

Medlemmets indtægt skal omregnes efter § 30, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Det vil efter a-kassens oplysninger medføre, at medlemmet ikke har været ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Grækenland kan dog blive ansættelseslandet, hvis det konstateres, at Grækenland efter forordning 883/04 skulle have været forsikringslandet.

Hvis det senere viser sig, eksempelvis ved modtagelse af dokument PD U1, at medlemmet har været forsikret i Grækenland, skal a-kassen beregne indkomstkravet på ny på grundlag af indekseringsfaktoren for Grækenland.

Såfremt Grækenland er forsikringslandet, skal arbejdsforholdet vurderes efter græske ansættelsesretlige regler.

Ex 2:

Medlemmet er ansat af et rejseselskab i Schweiz, men arbejder for rejseselskabet i Tyrkiet.

Af kontrakten fremgår, at arbejdsforholdet er dækket af Schweizisk lovgivning. På lønsedlerne fremgår arbejdsgiverens schweiziske adresse.

Medlemmet betaler skat i Schweiz og aflønnes i Euro (omregnet fra Franc). 770 euro pr. måned.

Medlemmet er i perioden forsikret i Schweiz.

Samme forhold omkring forskel i lønniveauerne de to lande imellem gør sig også gældende i dette eksempel.

Hvis Schweiz anses for ansættelseslandet, så er der ikke tale om almindelige lønvilkår for ansættelsen.

Hvis Tyrkiet anses for ansættelseslandet, så er der tale om almindelige lønvilkår for ansættelsen.

Er Schweiz eller Tyrkiet ansættelseslandet?

Såfremt Tyrkiet efter omstændighederne anses for ansættelseslandet, skal indekseringen så foretages efter Schweiz, idet Schweiz er forsikringslandet?


Ad. ex 2.

Schweiz er omfattet af forordning 883/04, men det er Tyrkiet ikke.

Såfremt et udstedt dokument PD U1 viser, at Schweiz er forsikringslandet, skal indkomsten omregnes efter § 30, stk. 3, i bekendtgørelsen. Schweiz vil så også være ansættelseslandet.

Det er ikke hensigten med reglerne, at forsikringslandet, jf. § 30, stk. 3, og ansættelseslandet, jf. § 30, stk. 1, skal kunne bruges samtidig. Forsikringslandet har forrang for ansættelseslandet, således at hvis medlemmet har været forsikret i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, så skal a-kassen anvende reglerne i § 30, stk. 3, ved vurderingen af indkomstkravet.

Såfremt Schweiz ikke kan anses for forsikringslandet efter forordning 883/04, vil vurderingen skulle foretages efter § 30, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Efter § 30, stk. 1, skal Tyrkiet anses for ansættelseslandet. Medlemmet skal være ansat på normale løn- og arbejdsvilkår i Tyrkiet.

Der skal ske omregning af indkomsten efter § 30, stk. 5, i bekendtgørelsen.

Indtægten omregnes til danske kroner med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen.

Vi skal endelig bemærke, at såfremt medlemmet ikke har været forsikret i Schweiz under arbejdet i Tyrkiet, da er det et krav, at medlemmet har været medlem af en dansk a-kasse under arbejdet i Tyrkiet, for også at kunne opfylde anciennitetskravet i loven.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring, § 53.

Bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, § 30.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg om dagpenge

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Udgivet den 10. Juni, 2024 af A-kasser.dk

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Fagforening til hele familien for 99 kr. pr. måned

Udgivet den 17. August, 2023 af A-kasser.dk

ASE tilbyder et nyt produkt i form af fagforening for hele familien til 99 kroner pr. måned. Læs mere...

Nu kan du holde møder med din A-kasse digitalt

Udgivet den 21. Marts, 2023 af A-kasser.dk

Fra 22. marts 2023 kan et A-kasse medlem vælge, om samtaler med a-kassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

Udgivet den 30. Januar, 2023 af A-kasser.dk

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

Gå til bloggen