Forløb i Akademikernes A-kasse meldt til politiet
Tilsynsundersøgelse afslører stærkt kritisable forhold i Akademikernes
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (star.dk), der hører under Beskæftigelsesministeriet har efter afslutning af tilsynsundersøgelse besluttet den 07.02.2019 at anmelde hændelsesforløbet i Akademikernes A-kasse til politiet.
Baggrunden for sagen er de meget kritisable forhold om bl.a. misbrug af medlemmernes penge til dyre fester, wellness-ophold, dyre vine m.m., der blev afsløret i en række artikler i efteråret 2018 i Ekstra-bladet.
Udover at der altså har været misbrug af medlemmernes penge, har der også iflg. flere aviser været tale om chikane fra ledelsens side af tillidspersoner i A-kassen.
Resultat af tilsynsundersøgelsen
Neden for gengives afgørelsen i tilsynssagen som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggjorde den 07.02.2019. Se afgørelsen som pdf.
Til
Bestyrelsen
Akademikernes A-kasse
Undersøgelsen af Akademikernes A-kasse
Idet der henvises til Styrelsens brev af 26. oktober 2018 og efterfølgende drøftelse i Styrelsen den 30. oktober om at iværksætte en nærmere undersøgelse af baggrunden for afskedigelsen af administrerende direktør i Akademikernes A-kasse Michael Valentin, har styrelsen sendt udkast til undersøgelse af 14. januar 2019 med påtænkte bilag til A-kassen.
A-kassen har den 22. januar 2019 afgivet sine bemærkninger til såvel udkastet til afgørelsen som resultaterne af undersøgelsen af 14. januar 2019.
På de punkter, hvor A-kassen i høringssvaret til styrelsens udkast til afgørelse har afgivet bemærkninger til styrelsens konklusioner og vurderinger, har styrelsen overvejet sagen på ny.
I forhold til A-kassens bemærkninger til resultatet af undersøgelsen af 14. januar 2019, har styrelsen noteret sig A-kassens bemærkninger til udgifter til fødselsdagsreceptionen, stigning i A-kassens vinkøb, udgifter til private vin- og madarrangementer, betaling til Borups Højskole, Folkemødet, A-kassens salg af hjemmeside og de afsluttende bemærkninger. Videre har styrelsen noteret A-kassens bemærkning til s. 39 i undersøgelsen om, at bemærkningen om en femdobling ikke er korrekt på grund af fusionen. Endelig har styrelsen noteret den faktuelle fejl på s. 53 under punktet Udgifter til Body Self Development.
Styrelsen har også noteret sig A-kassens bemærkninger om vanskelighederne forbundet med at tilbagesøge udgifter, som Michael Valentin måtte have afholdt uden A-kassens samtykke, men vil anmode A-kassen om i videst muligt omfang at tilbagesøge afholdte udgifter herunder også udgifterne til wellnessopholdet.
I. Orientering af politiet
Styrelsen har forstået, at A-kassen har indgivet en politianmeldelse angående forskellige forhold afdækket af en whistleblower. Styrelsen har selv tidligere til politiet fremsendt et notat udarbejdet af whistlebloweren med henblik på politiets undersøgelse.
Styrelsen har nu gennemgået de forskellige forhold nævnt af whistlebloweren, og som det fremgår, er der visse forhold, styrelsen ikke har kunnet undersøge til bunds. Styrelsen har derfor samtidig med fremsendelsen af høringsskrivelsen af 14. januar 2019 forespurgt politiet, om det ved de efterforskningsskridt, der står til politiets rådighed, kan undersøges, om der kan være strafbare forhold i det af whistlebloweren beskrevne.
Det kan oplyses, at kopi af denne afgørelse også sendes til politiet.
II. Undersøgelse som led i tilsyn
Herudover vil styrelsen særligt fremhæve følgende forhold, som undersøgelsen har afdækket, og styrelsens reaktioner herpå:
- Ledelsestilsyn
Undersøgelsen indikerer, at forhenværende direktør Michael Valentin i de undersøgte forhold har haft mulighed for at handle på eget initiativ og for egen vinding uden tilstrækkeligt ledelsestilsyn fra A-kassens bestyrelse og formand, idet undersøgelsen efterlader det indtryk, at der ikke har været fastsat tilstrækkeligt klare rammer for direktørens beføjelser, herunder varetagelse af bijob og tillidshverv, jf. også den manglende udmøntning af bilaget til direktørkontrakten. Det finder styrelsen kritisabelt - Bestyrelsens ansvar
Bestyrelsen skal som ansvarlig ledelse for A-kassen sikre, at bestyrelsen kan stille krav til ledelsesinformation på baggrund af aftalte forretningsgange om, hvordan direktionen betjener og informerer bestyrelsen, f.eks. ved hjælp af nøgletal, regelmæssig afrapportering og controlling. Det er afgørende for, at bestyrelsen kan løfte sin opgave med at sikre, at ledelsen varetager A-kassens interesser.
På den måde sikres, at bestyrelsen har indseende med at A-kassens vedtægter overholdes, og at A-kassens strategi, fastlagte målsætninger og budgetter m.v. udmøntes og overholdes som vedtaget af bestyrelsen.
Vedrørende flere af de forhold, som giver anledning til kritik af A-kassen, synes bestyrelsen at have haft lejlighed til at stille spørgsmålstegn ved forholdet, herunder eksempelvis omfanget af A-kassens involvering i Folkemødet, større donationer, og sponsorater og tilskud til forskellige større markedsføringsaktiviteter, omfattende vinindkøb og Michael Valentins fødselsdagsreception m.v.
Det er efter styrelsens vurdering kritisabelt, at bestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har taget stilling til, om de forskellige tilskudsformål lå inden for A-kassens vedtægter, og at der på det foreliggende grundlag ikke synes at være udvist skyldige økonomiske hensyn i de økonomiske dispositioner på bl.a. de nævnte områder.
Selvom der på det foreliggende ikke er grundlag for at fastslå et egentligt juridisk ansvar for bestyrelsen, er der unægteligt tale om et meget uheldigt sammentræf af omstændigheder, hvor en højere grad af agtpågivenhed sandsynligvis kunne have afværget de for A-kassen meget uheldige sager. Der henvises i øvrigt til undersøgelsens afsluttende bemærkninger i afsnit 28.
- Regnskabsføring og økonomistyring
Styrelsen skal på det foreliggende grundlag skarpt kritisere, at gennemgangen af en lang række regnskabsposter viser, at der ikke er en tilstrækkelig konsekvent regnskabs- og økonomistyring på de områder, som styrelsen har undersøgt.
Der synes ved tilrettelæggelsen af økonomistyringen ikke at være udvist skyldige økonomiske hensyn, kontering af udgiftsposter er tilfældig og vejledningen i brugen af kontoplanen er utilstrækkelig.
Det er således i forbindelse med den erklæring, som styrelsen har anmodet A-kassens revisor om at afgive på baggrund af en sammenligning mellem interne og eksterne regnskabsposter konstateret, at der, jf. revisors erklæring af 2. december 2018 (jf. undersøgelsens bilag 1), er blevet fundet flere bilag, hvor der ikke var sammenhæng mellem den ydelse, der står anført i den pågældende faktura, den anførte konteringstekst i A-kassens bogføringssystem samt konteringen på finanskonti.
Det synes på det foreliggende grundlag i sidste ende at have medført, at flere omkostninger er bogført på konti, de ikke tydeligt vedrører.
Det fremgår af revisors notat, at der ikke i alle tilfælde er fuld funktionsadskillelse mellem rekvirent og godkender. Det fremgår ikke, om der foretages løbende controlling af den fortagne bogføring/kontering, og om disse procedurer er nedskrevne i en formel forretningsgangsbeskrivelse og en konteringsvejledning.
I notatet fremgår det, at kontering kan variere fra person til person, idet der i alt er 37 personer, der kan kontere bilag. Det øger risikoen for forskelligartet kontering og svig, hvis udgifter med forsæt konteres fejlagtigt.
- Revisorens rolle og opgaver
Aktuelt har revisor ikke som led i sin revision afdækket de fejl og forhold, som undersøgelsen på det foreliggende grundlag har afdækket, og i tilstrækkelig grad påset, at forretningsgange overholdes, og om controlling og funktionsadskillelse lever op til gældende standarder, så regnskabet bliver retvisende og oplysende.
På den baggrund finder styrelsen på det foreliggende grundlag rigtigst at bede revisoren om en orientering om de konstaterede forhold, samt hvilke opstramninger og skærpede initiativer som en fornyet risikovurdering måtte give anledning til. Styrelsen skal kvittere for modtagelsen af revisors orientering af 24. januar 2019, som også er sendt til A-kassen.
- Interne og eksterne regnskaber
Såfremt der er forskel på de interne regnskaber, som bestyrelsen præsenteres for, og de eksterne regnskaber, kunne disse med fordel præciseres og tydeliggøres. Det vil sikre transparens af hensyn til bestyrelsens muligheder for at leve op til sit professionelle ansvar.
- Krav til forretningsgange og retningslinjer
Undersøgelsen viser også, at der helt generelt er behov for, at A-kassen fastsætter nærmere retningslinjer for eller præciserer gældende regler vedrørende:
- repræsentation, herunder fastsættelse af regler om udgiftsniveauer, fejring af mærkedage osv.
- regler om habilitet i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser, herunder også gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter og deltagelse i samarbejdsprojekter.
- markedsføringsaktiviteter og medlemshvervning, herunder tilskud til eksterne samarbejdspartnere.
- retningslinjer om personalegoder og -pleje på alle niveauer i organisationen.
- regler og rammer for regnskabs- og bogføring og bemyndigelser, samt viderefakturering af udgifter afholdt i forbindelse med samarbejde med 3. part.
- retningslinjer for og gennemførelse af beholdningskontrol i forbindelse med vareindkøb og disponering.
Styrelsen pålægger A-kassen at iværksætte den konkrete opfølgning på de respektive punkter i undersøgelsen og særligt at gennemgå, ajourføre eller udarbejde nye regler for de ovenfor nævnte punkter. Styrelsen kan på baggrund af A-kassens høringssvar af 22. januar 2019 give tilslutning til, at dette arbejde med revisorens og formandsskabets påtegning er afsluttet den 27. maj 2019.
- A-kassens medvirken i sagsoplysningen
Afslutningsvist skal styrelsen kritisere, at A-kassen efter styrelsens henvendelse medio september kun tøvende har medvirket til oplysning om baggrunden for afskedigelsen af Michael Valentin, og at man først efter styrelsens åbning af en undersøgelse den 26. oktober 2018 reelt har fået afdækket en række alvorlige svigt i A-kassens administration.
Endelig vil styrelsen skarpt kritisere, at A-kassen i sit brev til styrelsen den 9. oktober 2018 i forbindelse med A-kassens interne undersøgelse op til afskedigelsen havde konkluderet, at "der ikke er identificeret forhold, som klart er i strid med formålsbestemmelserne i Akademikernes A-kasse. Revisors undersøgelse har ikke identificeret forhold der afkræfter ovenstående".
Når indholdet i skrivelsen sammenholdes med indholdet af A-kassens egen advokats notat af 24. september 2018, synes konklusionerne i skrivelsen ikke at være en dækkende beskrivelse af de på det tidspunkt afdækkede forhold, idet Norrbom Vinding konkluderer, at..."Vi har endelig fået oplyst at Allan Luplau er af den opfattelse at økonomisk støtte til Løkkefonden er klart uden for AKA's formål, jfr. vedtægterne §25 stk. 1, jfr. § 1".
Med hensyn til A-kassens bemærkninger i høringssvaret den 22. januar 2019 om tilskuddet til Løkkefonden kan styrelsen henholde sig til A-kassens egen vurdering, som også er gengivet på side 63 i undersøgelsen.
Det er i forbindelse med A-kassens korrespondance med styrelsen, ikke mindst i kritiske sager, afgørende, at der fra A-kassen gives en fuldt dækkende beskrivelse af potentielt kritisable forhold.
Dette er efter styrelsens vurdering ikke sket ved fremsendelsen af skrivelsen af 9. oktober 2018. Uanset de supplerende bemærkninger, som A-kassen har peget på i brev af 19. december 2018 efter en avisartikel i Berlingske og A-kassens høringssvar af den 22. januar 2019, efterlader forløbet alligevel et sådant indtryk.Der henvises i øvrigt til de afsluttende bemærkninger i undersøgelsens afsnit 28.
Styrelsen medvirker gerne i en nærmere gennemgang af undersøgelsen og de konkrete reaktioner og opgaver, som A-kassen ved de påtænkte pålæg skal i gang med at udmønte.
Med venlig hilsen
S.T., Kontorchef
Tilsyn og kontrol,
STAR.dk
Mere om A-kasse medlemskab
Studerende
studerende
Ledigheden for nyuddannede på de videregående uddannelser
Søgning og optagelse på videregående uddannelser
Dimittendreglen for nyuddannede
Medlemsfordele
Medlemsfordele
I 9 A-kasser bliver det fra 2020 nemmere for den ledige
Deltids - eller fuldtidsforsikret A-kasse medlem?
Love & Regler
Love & Regler
Dagpengemodtager: Hvad må jeg deltage i af frivilligt arbejde og aktiviteter?
Kan ferieperioder bruges til optjening af dagpengeret?
Dagpengeret - sådan får du dagpenge (fra 01.07.2017)
Alt om det nye dagpengesystem fra 2017
Dagpengetællerne giver dig overblik over dine rettigheder i A-kassen
Reglerne om supplerende dagpenge
Vejledning om A-kasse og dagpengeregler
Love om ansættelsesforhold og afskedigelse
2017-overenskomster for privatansatte
2018-overenskomster for offentligt ansatte
Afskedigelser ved graviditet og barselsorlov
Tendens
Tendens
Stigende andel af job er på deltid
Stigende andel af de unge er medlem af en A-kasse
Flere bliver medlem af en fagforening
Stadig flere dagpengemodtagere er nyuddannede
Ny teknologi ændrer arbejdsmarkedet
Danske lønmodtagere pendler længere
Fagforeningerne's arbejde for ligeløn
International
International
A-kasse og dagpengeret efter Brexit
Overførsel af dagpenge inden for EU
A-kasse ved arbejde inden for EØS
A-kasse når du ikke er fra et EU/EØS-land
Arbejdsløshedsforsikring i andre EU-lande
Tal & Fakta
Tal & Fakta
Mest populære A-kasser efter aldersgruppe
Så gode er A-kasserne til at få dig i beskæftigelse eller uddannelse
Fremtid
Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden
Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre
systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.
Forenkling af administrationen af G-dage
Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år
Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge
Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser
Udvalgte blog indlæg
Antallet af langtidsledige falder
Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dkLangtidsledigheden steg kraftigt under corona-krisen, frem til april 2021. Siden april og frem til og med august, er antallet af langtidsledige dog faldet med næsten 8.000 fuldtidspersoner. Læs mere...
Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats
Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dkDe to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...
Regeringen foreslår ændring af dagpengesatser
Udgivet den 7. September, 2021 af A-kasser.dkSom en del af regeringens reformpakke der skal være med til at øge arbejdsudbuddet, foreslår regeringen ændring af dagpengesatsen. Nyuddannede uden børn skal have mindre mens andre ledige skal have kr. 5.000 mere om måneden i de første 3 måneder med ledighed. Læs mere...
Udfasning af digitale samtaler og møder
Udgivet den 6. Juli, 2021 af A-kasser.dkUdfasning af digitale samtaler og møder - Ny bekendtgørelsen medfører, at fra den 1. august 2021 skal alle samtaler og møder i jobcentre, kommuner og a-kasser igen holdes i overensstemmelse med de almindelige regler, dvs. som hovedregel med personligt fremmøde. Læs mere...