tilbage til oversigt

Emneord for denne afgørelse: Løntimer - indkomstkravet

Dato: 26-04-2019

Resumé

Medlemmet opfyldte ikke indkomstkravet, fordi han ikke var ansat på almindelige løn-og ansættelsesvilkår.

Arbejdsgiveren havde ikke indberettet løn til indkomstregisteret, og det kunne ikke dokumenteres, at der var udbetalt løn som oplyst i fremviste lønsedler.

I vurderingen indgik, at der ikke var bankudskrifter med indbetalt løn og der var ikke dokumentation for, at der var betalt skat af lønnen.

Det var heller ikke almindelige lønvilkår at få udbetalt store acontobeløb, som først blev afregnet ca. 2½ måneder efter ansættelsen.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du opfylder ikke et indkomstkrav på 223.428 kr.

Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke opfylder indkomstkravet på 223.428 kr. i perioden 1. december 2014 til 30. november 2017.

Det betyder, at du ikke har ret til dagpenge fra den 1. december 2017.

Vi vurderer, at dit arbejde hos [virksomhedens navn] ikke kan bruges til at opfylde indkomstkravet.

Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at der ikke er indberettet løn til indkomstregisteret fra [virksomhedens navn].

Vi lægger også vægt på, at der ikke er anden dokumentation for lønindkomst fra [virksomhedens navn] , der kan lægges til grund ved beregningen af opfyldelsen af indkomstkravet.

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at CKA i afgørelsen af 19. november 2018 oplyser, at det fremgår af dine personlige skatteoplysninger i R75- registeret, at der ikke er registreret en indkomst i 2017 fra [virksomhedens navn].

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at de 4 lønsedler, du har givet til a-kassen, ikke dokumenterer en lønindkomst fra [virksomhedens navn], der kan lægges til grund for beregningen af din indkomst i optjeningsperioden 1. december 2014 til 30. november 2017.

Vi har i den forbindelse noteret os, at du ikke ses at have reageret på a-kassens mail af 2. februar 2018, hvor a-kassen beder dig om at sende udskrift fra din bank, hvor man kan se indbetalingen af din løn fra [virksomhedens navn].

Det er også udvalgets opfattelse, at din ansættelse hos [virksomhedens navn] ikke kan anses for at være et sædvanligt ansættelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Begrundelsen herfor er, at der ikke er tale om almindelige løn- og arbejdsvilkår, når der ikke bliver betalt skat af din lønindtægt.

Det er herudover ikke almindelige lønvilkår at få udbetalt store acontobeløb, og at der først bliver afregnet løn efter ca. 2½ måneds ansættelse.

Vi er opmærksomme på, at du mener, at du opfylder betingelserne for at få dagpenge, og at du ikke kan forstå, at du skal være ansvarlig for din tidligere arbejdsgivers uærlighed.

Det ændrer ikke ved resultatet, fordi udvalget af de ovenfor nævnte grunde vurderer, at dit arbejde hos [virksomhedens navn] ikke kan bruges til at opfylde indkomstkravet.

Om reglerne
Efter reglerne opfylder et fuldtidsforsikret medlem et indkomstkrav, når arbejdsgiveren har indberettet en indkomst på 228.348 kr. inden for de seneste 3 år til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. (2018) pr. måned.

Opgørelse af indkomstkravet foretages på baggrund af indberettet A- og B-indkomst, hvoraf der er eller skal betales arbejdsmarkedsbidrag.

Indkomsten skal være indberettet i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen medregnes desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan dog ikke medregnes ved opgørelsen.

Indkomst, der er opnået ved lønarbejde, kan kun medregnes til indkomstkravet, hvis indkomsten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Det er et helt centralt element i arbejdsløshedsforsikringsloven, at beregningen af indkomstkravet for lønmodtagere i videst muligt omfang skal ske på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret.

Der er efter reglerne adgang til at lægge andre oplysninger end oplysninger fra indkomstregisteret til grund for en afgørelse, hvis der ved en fejl ikke foreligger oplysninger i indkomstregisteret, eller hvis disse er fejlbehæftet, mangelfulde eller lignende.

Denne adgang forudsætter, at disse andre oplysninger kan dokumenteres på anden vis. Dette kan fx ske via arbejdskontrakt, lønsedler, arbejdsgivererklæringer, udbetalingsoplysninger fra kommuner mv.

Bemærkninger til klagen

Du har oplyst, at du ikke kan forstå, hvorfor du skal være ansvarlig for din tidligere arbejdsgivers uærlighed.

Du mener, at du opfylder betingelserne for at opnå ret til dagpenge.

Dine oplysninger kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Vi bemærker, at du har mulighed for at tage kontakt til SKAT for at få rettet op på den manglende skattebetaling.

Hvis du modtager nye oplysninger fra SKAT, der dokumenterer den oplyste indkomst fra [virksomhedens navn] , kan du sende oplysningerne til os, og vi vil så på ny tage stilling til din sag om opfyldelse af indkomstkravet.

Regler

Love og bekendtgørelser
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsforsikringsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018.

• § 53, stk. 2, nr. 1, om indkomstkrav for et fuldtidssikret medlem.
• § 53, stk. 3, om opgørelse af indkomstkravet.
• § 53, stk. 6, 1. pkt., om krav om sædvanligt beskæftigelsesforhold.

Dagældende bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere (indkomstbekendtgørelsen) nr. 1709 af 26. december 2017.

• § 1, stk. 2, om oplysninger.
• § 4, stk. 1-3, om indkomstkravet.
• § 5, stk. 1, om opgørelse af indkomstkravet.
• § 5, stk. 3, om krav om sædvanligt beskæftigelsesforhold.

Vejledninger
Vi har også anvendt Vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere nr. 10334 af 27. december 2017

• Pkt. Til § 1

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...