Ikke til rådighed - bibeskæftigelse som selvstændig
Emneord for denne afgørelse: Selvstændig - bibeskæftigelse - rådighed - dagpengeret
Dato: 08-11-2019
Resumé
Medlemmet havde ikke ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, fordi han ikke altid kunne stå til rådighed for et lønarbejde med dags varsel.
Arbejdet i den selvstændige virksomhed var studenter- og optogskørsel. Køretøjet var særligt godkendt til det og kunne ikke umiddelbart bruges til andet formål.
Medlemmet indgik forpligtende aftaler om at køre på bestemte dage. Han havde derfor en interesse i at stille sig til rådighed for kunderne i de perioder, hvor det var aktuelt at køre studenter- og optogskørsel.
Afgørelse
Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har behandlet klagen over en afgørelse, som [a-kassen] traf den 26. september 2019.
Vi er kommet frem til: Du driver selvstændig virksomhed uden ret til dagpenge.
Du har ikke ret til dagpenge fra 1. oktober 2019.
Begrundelse
Selvstændig virksomhed
Du driver selvstændig virksomhed med enkeltmandsvirksomheden [navn], fordi dit personlige arbejde i virksomheden har et erhvervsmæssigt formål.
Det kan du se i § 57 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018 (loven) og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet (bekendtgørelsen).
Det er lagt til grund:
- Du har meldt dig ledig den 2. september 2019.
- Du har søgt om dagpenge fra 1. oktober 2019.
- Du har registreret din virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister den 1. april 2017.
- Du har afsluttet uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker den 30. august 2019. Du er optaget som dimittend i a-kassen på denne uddannelse.
- Du er ophørt med et arbejdsforhold hos [navn] A/S den 1. september 2019.
- Du er fuldtidsforsikret medlem af a-kassen.
Et medlem driver selvstændig virksomhed, når aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål og medlemmet udfører arbejdet i virksomheden. Aktiviteten anses herefter for selvstændig virksomhed, når virksomheden er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Vi har lagt vægt på følgende:
- Du kører studenterkørsel i juni måned og kørsel ved [årlig begivenhed] i august måned.
- Du oplyser, at virksomheden har selvangivet B-indkomst til SKAT inden for de seneste 3 år.
- Der er selvangivet efter reglerne for selvstændige.
Vi vurderer, at aktiviteten i virksomhed viser, at virksomheden har et erhvervsmæssigt formål, fordi du udfører arbejdet i virksomheden for at opnå en økonomisk gevinst. Du driver derfor selvstændig virksomhed med [navn].
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
Når et medlem er optaget med dimittendrettigheder, anses medlemmet for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
De seneste 6 måneder før indplaceringen i en dagpengeperiode sidestilles med løntimer, hvor uddannelsen svarer til 160,33 timer pr. måned.
Et medlem driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, når medlemmet har haft mindst 80 løntimer i gennemsnit i de seneste 6 måneder før indplaceringen i dagpengesystemet. Der skal herudover være indberettet én løntime i 5 måneder i de seneste 6 måneder forud for indplaceringstidspunktet.
Da du er optaget som dimittend i a-kassen, opfylder du betingelserne for at anse din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse.
Der henvises til § 57 a, stk. 2 og 3, i loven.
Rådighed
Det er en forudsætning for at modtage dagpenge, at bibeskæftigelsen som selvstændig ikke er til hinder for, at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager.
Bibeskæftigelsen skal være foreneligt med, at medlemmet med dags varsel vil kunne overtage et lønmodtagerarbejde eller møde op til samtaler i a-kassen eller på jobcenteret, jf. § 62, stk. 1, i loven.
Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 808 af 3. juni 2017 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen), at et medlem skal kunne overtage arbejde dagen efter, at medlemmet er henvist til arbejde af jobcenteret, a-kassen eller af anden aktør.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen, at medlemmet skal kunne møde til samtaler hos jobcenteret, a-kassen eller anden aktør dagen efter, at medlemmet har modaget en indkaldelse.
Du oplyser, at du i uge 26 og 27 kører studenterkørsel. Du har i 2019 haft 7 studenterkørsler. Når studenterkørslerne ligger på hverdage, har du afholdt ferie.
Du kører også optogskørsel for [begivenhed], som foregår en lørdag i august.
Du har oplyst, at du vil søge job som chauffør, fragt, distribution og blandet kørsel. Du vil også søge job som entreprenørmaskinmekaniker.
Du står til rådighed for arbejde, hvor du både kan komme til at arbejde på hverdage og i weekenden.
Det er styrelsens vurdering, at du ikke til enhver tid, kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du kører studenter- og optogskørsel.
Vi har lagt vægt på, at du indgår forpligtende aftaler med dine kunder om kørsel på bestemte dage. Du er bundet af, at køre for dine kunder på de dage, der er aftalt.
Vi har også lagt vægt på, at køretøjet har en særlig godkendelse til at køre studenter- og optogskørsel. Det vil umiddelbart ikke være muligt, at bruge køretøjet til et andet formål. Du vil derfor have interesse i at stille dig til rådighed for dine kunder, i den korte periode, hvor det kan være aktuelt at køre studenter- og optogskørsel.
Det kan ikke ændre styrelsens vurdering, at du har brugt feriedage, når det har været nødvendigt, for at udføre arbejdet i virksomheden.
Det vil ikke ændre på, at du har en forpligtelse til at stå til rådighed med dags varsel, som du ikke kan overholde, når du har indgået en kørselsaftale med dine kunder.
Mere om A-kasse medlemskab
Søgning og optagelse på videregående uddannelser
Stor forskel på studerendes tempo
Dimittendreglen for nyuddannede
Dagpengemodtager: Hvad må jeg deltage i af frivilligt arbejde og aktiviteter?
Kan ferieperioder bruges til optjening af dagpengeret?
Dagpengeret - sådan får du dagpenge (fra 01.07.2017)
Alt om det nye dagpengesystem fra 2017
Dagpengetællerne giver dig overblik over dine rettigheder i A-kassen
Reglerne om supplerende dagpenge
Vejledning om A-kasse og dagpengeregler
Love om ansættelsesforhold og afskedigelse
2017-overenskomster for privatansatte
2018-overenskomster for offentligt ansatte
Afskedigelser ved graviditet og barselsorlov
Stigende andel af job er på deltid
Stigende andel af de unge er medlem af en A-kasse
Flere bliver medlem af en fagforening
Stadig flere dagpengemodtagere er nyuddannede
Ny teknologi ændrer arbejdsmarkedet
Danske lønmodtagere pendler længere
Fagforeningerne's arbejde for ligeløn
A-kasse og dagpengeret efter Brexit
Studiestøtte og studerendes adfærd i de nordiske lande
Overførsel af dagpenge inden for EU
A-kasse ved arbejde inden for EØS
A-kasse når du ikke er fra et EU/EØS-land
Arbejdsløshedsforsikring i andre EU-lande
Mest populære A-kasser efter aldersgruppe
Så gode er A-kasserne til at få dig i beskæftigelse eller uddannelse
Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden
Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre
systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.
Forenkling af administrationen af G-dage
Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år
Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge
Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser
Seneste blog indlæg om dagpenge
Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender
Udgivet den 10. Juni, 2024 af A-kasser.dkBeskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...
Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023
Udgivet den 30. Januar, 2023 af A-kasser.dkEn ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...
2023 satser for dagpenge fra A-kasse
Udgivet den 30. November, 2022 af A-kasser.dkHvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...
Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats
Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dkDe to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...