Rådighedskrav - ikke relistisk jobsøgning og manglende evner
Emneord for denne afgørelse: Rådighedsvurdering - manglende evner - sprogkundskaber
Dato: 26-04-2019
Resumé
Medlemmet stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, da hun ikke havde været realistisk og seriøs i sin jobsøgning. Der var ikke et tilstrækkeligt bredt arbejdsmarked, som hun kunne stå til rådighed for med hendes erfaring og øvrige kvalifikationer.
Medlemmet var ufaglært, havde intet kørekort og kunne kun enkelte danske og engelske ord.
Hun havde søgt flere job, hvor hun ikke opfyldte de krav, der var i jobopslaget. Det var derfor ikke realistisk, at hun kunne få disse job.
Det forhold, at medlemmet efterfølgende var kommet i deltidsarbejde kunne ikke føre til et andet resultat.
Afgørelse
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det betyder, at du ikke har ret til dagpenge fra den 22. august 2018.
Det betyder også, at vi stadfæster CKA’s afgørelse, da vi er kommet til samme resultat.
Begrundelsen for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det betyder, at du ikke har ret til dagpenge fra den 22. august 2018.
Du har igen ret til dagpenge, når du har fået indberettet 300 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 276 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at der ikke er et tilstrækkeligt bredt arbejdsmarked, som du kan stå til rådighed for med din erfaring og dine øvrige kvalifikationer på tidspunktet for a-kassens afgørelse af 26. september 2018.
Vi lægger i den forbindelse vægt på,
- at du er ufaglært
- at du i 2 år har arbejdet som avisbud i Danmark, hvor du fik hjælp af en bulgarsk kollega,
- at du herudover har erfaring fra et arbejde i en blomsterbutik i Bulgarien,
- at du taler bulgarsk og forstår russisk. Du kan kun få danske ord og færre engelske ord, og vil kun kunne gøre dig forståelig med hjælp af Google Translate eller tolk,
- du har ikke kørekort.
- at det fremgår af din aftale ”Krav til jobsøgning” af 5. september 2018 med a-kassen, at du skal søge fuldtidsjob inden for fagområderne bud, fabrik og rengøring i Holbæk og Kalundborg. Du har til a-kassen også nævnt opvasker eller køkkenmedhjælper som mulige jobmuligheder.
Vi lægger også vægt på, at du i perioden 22. august 2018 til 26. september 2018 har søgt 10 job. Ud fra de 7 jobopslag og oversigten fra joblog, der er i sagen, har du søgt 8 job, hvor du ikke opfylder de krav, der er oplyst i jobopslaget, og som det derfor ikke er realistisk, at du kan få. Du har herudover søgt det samme job 2 gange.
Du har således søgt 4 rengøringsjob, der kræver, at du kan tale dansk eller engelsk, og det ene af dem har du søgt to gange. Du har derudover søgt et job i [virksomhed] til personer med kognitive vanskeligheder, der får førtidspension, et job som grisepasser, der kræver, at du er faglært landmand, et job som kantinemedarbejder med flere års erfaring, og et job som skrædder. 7 af de 10 stillinger, du har søgt, er deltidsstillinger.
Du har ikke uopfordret søgt job i perioden.
Det fremgår desuden af notat fra møde i a-kassen den 12. september 2018, at du søger job ved at sende mails, du ikke kender indholdet af, og som du får hjælp til at sende af en veninde.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er på den baggrund enig i a-kassens og CKA’s vurdering af, at der inden for de jobområder, du kan stille dig til rådighed for, kun vil være ganske få job, som du reelt kan få.
Vi er samtidig også enige i a-kassens og CKA’s vurdering af, at du ikke har været realistisk og seriøs i din jobsøgning.
Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at du er kommet i deltidsarbejde den 10. oktober 2018, på trods af dine sproglige vanskeligheder, og du derfor mener, at der er et arbejdsmarked for personer uden uddannelse, der ikke taler dansk.
Vi er også opmærksomme på, at du mener, at det er på grund af a-kassens mangelfulde og forhastede vejledning, at du ikke har søgt stillinger, der passede til din profil.
Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi af de ovenfor nævnte grunde vurderer, at du ikke har været realistisk og seriøs i din jobsøgning, og der ikke er et tilstrækkeligt bredt arbejdsmarked, som du med din erfaring og dine kompetencer, kan stå til rådighed for.
Det er også udvalgets opfattelse, at du er vejledt tilstrækkeligt af a-kassen om pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne få dagpenge.
Begrundelsen herfor er, at du har modtaget generel vejledning om rådighed og jobsøgning i a-kassens brev af 24. august 2018 vedlagt brochuren ”Jobsøgende – vi hjælper dig videre; ligesom du har været til samtale i a-kassen den 5. september 2018, hvor du samme dag fik sendt ”Krav til jobsøgning”, der er a-kassens aftale med dig af 5. september 2018.
Det er samtidig udvalgets opfattelse, at det ikke er sandsynligt, at din urealistiske jobsøgning kan tilskrives en utilstrækkelig vejledning. Dette understøttes også af dine registreringer på joblog, hvor du også efter a-kassens rådighedssamtale med dig den 12. september 2018 og a-kassens afgørelse samme dag om manglende rådighed, hovedsageligt har søgt job, der ikke er realistiske for dig at få.
Om reglerne
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog.
Medlemmet skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende faglige område. Medlemmet skal endvidere søge helårsarbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.
Medlemmet skal søge arbejde, som pågældende er vejledt om i »Krav til jobsøgning«.
Medlemmet skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område.
A-kassen skal undersøge og vurdere medlemmets rådighed, hvis der opstår tvivl, om medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet.
A-kassen skal løbende følge med i medlemmets jobsøgning i joblog og vurdere, om medlemmet søger et tilstrækkeligt antal job og i øvrigt opfylder »Krav til jobsøgning«, herunder om der er behov for at vurdere medlemmets rådighed ved en samtale.
Under en samtale skal a-kassen som minimum sikre sig, at
- medlemmet har gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at medlemmet har søgt et tilstrækkeligt antal job og været realistisk i sin jobsøgning,
- medlemmet har søgt konkrete job efter pålæg af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør,
- medlemmet har overholdt ”Min Plan”,
- medlemmet har deltaget i kurser, tilbud og aktiviteter, som medlemmet er pålagt, eller som øger mulighederne for at få arbejde,
- medlemmet har fulgt a-kassens tidligere pålæg eller vejledning,
- medlemmets oplysninger i CV’et til enhver tid er korrekte og fyldestgørende,
- medlemmet ikke har helbredsmæssige problemer, som forhindrer medlemmet i at overtage arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, og
- der ikke er andre faktiske eller retlige forhold, som forhindrer medlemmet i at overtage arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret.
A-kassen skal ved vurderingen af medlemmets jobsøgning tage udgangspunkt i »Krav til jobsøgning«, de jobsøgningsaktiviteter, som medlemmet har registreret i joblog, og de jobansøgninger, som medlemmet har uploadet i joblog. A-kassens vurdering af medlemmets jobsøgning skal også tage udgangspunkt i, om medlemmet har overholdt de aftaler om jobsøgning, som medlemmet har indgået med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør ved en samtale.
Manglende danskkundskaber vil ikke i sig selv være nok til, at medlemmet ikke er til rådighed. A-kassen skal dog sikre sig, at der er et arbejdsmarked for medlemmet trods de manglende danskkundskaber.
Hvis et medlem ikke anses for at stå til rådighed kan medlemmet ikke få dagpenge.
Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har fået indberettet 300 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger eller 276 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14- dages-indberetninger.
Bemærkninger til klagen
Din partsrepræsentant [ ... ] har oplyst, at du er kommet i deltidsarbejde den 10. oktober 2018, på trods af dine sproglige vanskeligheder. [Partsrepræsentanten] mener derfor, at der er et arbejdsmarked for personer uden uddannelse, der ikke taler dansk.
[Partsrepræsentanten] oplyser også, at du fik en mangelfuld og forhastet vejledning fra a-kassen, derfor havde du ikke søgt stillinger, der passede til din profil.
Din partsrepræsentants oplysninger er indgået i vores vurdering af sagen. De kan dog ikke føre til en anden afgørelse.
Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.
Regler
Her er de regler, vi har afgjort din sag efter.
Love og bekendtgørelser
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. (arbejdsløshedsforsikringsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018.
- § 62, stk. 1, nr. 1, om rådighed, og stk. 10 om bemyndigelse.
Bekendtgørelse om rådighed nr. 808 af 23. juni 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 460 af 8. maj 2018, og bekendtgørelse nr. 958 af 28. juni 2018.
- § 3, om den generelle rådighedsforpligtelse.
- § 13, stk. 1, om jobsøgning og joblog.
- § 35, om a-kassens rådighedsvurdering ved tvivl.
- § 36, om a-kassens løbende opfølgning i joblog.
- § 37, om samtaler i a-kassen.
- § 40, om tab af dagpengeret og arbejdskrav.
Vejledninger
Vi har også anvendt Vejledning til bekendtgørelse om rådighed nr. 9399 af 28. april 2017.
- Pkt. Til § 13 om registrering i joblog.
- Pkt. Til § 35, stk. 1, B. Deltagelse i særlige forløb for svage ledige, bl.a. undervisning i dansk.
- Pkt. Til § 36 om tvivl om rådighed og frist.
- Pkt. til § 37, stk. 3 og 4 om rådighedsvurdering ved samtale i akassen.
Mere om A-kasse medlemskab
Søgning og optagelse på videregående uddannelser
Stor forskel på studerendes tempo
Dimittendreglen for nyuddannede
Dagpengemodtager: Hvad må jeg deltage i af frivilligt arbejde og aktiviteter?
Kan ferieperioder bruges til optjening af dagpengeret?
Dagpengeret - sådan får du dagpenge (fra 01.07.2017)
Alt om det nye dagpengesystem fra 2017
Dagpengetællerne giver dig overblik over dine rettigheder i A-kassen
Reglerne om supplerende dagpenge
Vejledning om A-kasse og dagpengeregler
Love om ansættelsesforhold og afskedigelse
2017-overenskomster for privatansatte
2018-overenskomster for offentligt ansatte
Afskedigelser ved graviditet og barselsorlov
Stigende andel af job er på deltid
Stigende andel af de unge er medlem af en A-kasse
Flere bliver medlem af en fagforening
Stadig flere dagpengemodtagere er nyuddannede
Ny teknologi ændrer arbejdsmarkedet
Danske lønmodtagere pendler længere
Fagforeningerne's arbejde for ligeløn
A-kasse og dagpengeret efter Brexit
Studiestøtte og studerendes adfærd i de nordiske lande
Overførsel af dagpenge inden for EU
A-kasse ved arbejde inden for EØS
A-kasse når du ikke er fra et EU/EØS-land
Arbejdsløshedsforsikring i andre EU-lande
Mest populære A-kasser efter aldersgruppe
Så gode er A-kasserne til at få dig i beskæftigelse eller uddannelse
Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden
Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre
systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.
Forenkling af administrationen af G-dage
Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år
Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge
Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser
Seneste blog indlæg om dagpenge
Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender
Udgivet den 10. Juni, 2024 af A-kasser.dkBeskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...
Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023
Udgivet den 30. Januar, 2023 af A-kasser.dkEn ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...
2023 satser for dagpenge fra A-kasse
Udgivet den 30. November, 2022 af A-kasser.dkHvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...
Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats
Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dkDe to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...