Ikke til rådighed - bibeskæftigelse som selvstændig

tilbage til oversigt

Emneord for denne afgørelse: Selvstændig - bibeskæftigelse - rådighed - dagpengeret

Dato: 08-11-2019

Resumé

Medlemmet havde ikke ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, fordi han ikke altid kunne stå til rådighed for et lønarbejde med dags varsel.

Arbejdet i den selvstændige virksomhed var studenter- og optogskørsel. Køretøjet var særligt godkendt til det og kunne ikke umiddelbart bruges til andet formål.

Medlemmet indgik forpligtende aftaler om at køre på bestemte dage. Han havde derfor en interesse i at stille sig til rådighed for kunderne i de perioder, hvor det var aktuelt at køre studenter- og optogskørsel.

Afgørelse

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har behandlet klagen over en afgørelse, som [a-kassen] traf den 26. september 2019.

Vi er kommet frem til: Du driver selvstændig virksomhed uden ret til dagpenge.
Du har ikke ret til dagpenge fra 1. oktober 2019.

Begrundelse

Selvstændig virksomhed
Du driver selvstændig virksomhed med enkeltmandsvirksomheden [navn], fordi dit personlige arbejde i virksomheden har et erhvervsmæssigt formål.

Det kan du se i § 57 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018 (loven) og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1182 af 26. september 2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet (bekendtgørelsen).

Det er lagt til grund:

  • Du har meldt dig ledig den 2. september 2019.
  • Du har søgt om dagpenge fra 1. oktober 2019.
  • Du har registreret din virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister den 1. april 2017.
  • Du har afsluttet uddannelsen til landbrugsmaskinmekaniker den 30. august 2019. Du er optaget som dimittend i a-kassen på denne uddannelse.
  • Du er ophørt med et arbejdsforhold hos [navn] A/S den 1. september 2019.
  • Du er fuldtidsforsikret medlem af a-kassen.

 

Et medlem driver selvstændig virksomhed, når aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål og medlemmet udfører arbejdet i virksomheden. Aktiviteten anses herefter for selvstændig virksomhed, når virksomheden er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).

Vi har lagt vægt på følgende:

  • Du kører studenterkørsel i juni måned og kørsel ved [årlig begivenhed] i august måned.
  • Du oplyser, at virksomheden har selvangivet B-indkomst til SKAT inden for de seneste 3 år.
  • Der er selvangivet efter reglerne for selvstændige.

 

Vi vurderer, at aktiviteten i virksomhed viser, at virksomheden har et erhvervsmæssigt formål, fordi du udfører arbejdet i virksomheden for at opnå en økonomisk gevinst. Du driver derfor selvstændig virksomhed med [navn].

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
Når et medlem er optaget med dimittendrettigheder, anses medlemmet for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

De seneste 6 måneder før indplaceringen i en dagpengeperiode sidestilles med løntimer, hvor uddannelsen svarer til 160,33 timer pr. måned.

Et medlem driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, når medlemmet har haft mindst 80 løntimer i gennemsnit i de seneste 6 måneder før indplaceringen i dagpengesystemet. Der skal herudover være indberettet én løntime i 5 måneder i de seneste 6 måneder forud for indplaceringstidspunktet.

Da du er optaget som dimittend i a-kassen, opfylder du betingelserne for at anse din selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse.

Der henvises til § 57 a, stk. 2 og 3, i loven.

Rådighed
Det er en forudsætning for at modtage dagpenge, at bibeskæftigelsen som selvstændig ikke er til hinder for, at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager.

Bibeskæftigelsen skal være foreneligt med, at medlemmet med dags varsel vil kunne overtage et lønmodtagerarbejde eller møde op til samtaler i a-kassen eller på jobcenteret, jf. § 62, stk. 1, i loven.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 808 af 3. juni 2017 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen), at et medlem skal kunne overtage arbejde dagen efter, at medlemmet er henvist til arbejde af jobcenteret, a-kassen eller af anden aktør.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen, at medlemmet skal kunne møde til samtaler hos jobcenteret, a-kassen eller anden aktør dagen efter, at medlemmet har modaget en indkaldelse.

Du oplyser, at du i uge 26 og 27 kører studenterkørsel. Du har i 2019 haft 7 studenterkørsler. Når studenterkørslerne ligger på hverdage, har du afholdt ferie.

Du kører også optogskørsel for [begivenhed], som foregår en lørdag i august.

Du har oplyst, at du vil søge job som chauffør, fragt, distribution og blandet kørsel. Du vil også søge job som entreprenørmaskinmekaniker.

Du står til rådighed for arbejde, hvor du både kan komme til at arbejde på hverdage og i weekenden.

Det er styrelsens vurdering, at du ikke til enhver tid, kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når du kører studenter- og optogskørsel.

Vi har lagt vægt på, at du indgår forpligtende aftaler med dine kunder om kørsel på bestemte dage. Du er bundet af, at køre for dine kunder på de dage, der er aftalt.

Vi har også lagt vægt på, at køretøjet har en særlig godkendelse til at køre studenter- og optogskørsel. Det vil umiddelbart ikke være muligt, at bruge køretøjet til et andet formål. Du vil derfor have interesse i at stille dig til rådighed for dine kunder, i den korte periode, hvor det kan være aktuelt at køre studenter- og optogskørsel.

Det kan ikke ændre styrelsens vurdering, at du har brugt feriedage, når det har været nødvendigt, for at udføre arbejdet i virksomheden.

Det vil ikke ændre på, at du har en forpligtelse til at stå til rådighed med dags varsel, som du ikke kan overholde, når du har indgået en kørselsaftale med dine kunder.

Mere om A-kasse medlemskab

Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden

Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.

Forenkling af administrationen af G-dage

Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år

Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge

Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser

Seneste blog indlæg om dagpenge

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Udgivet den 10. Juni, 2024 af A-kasser.dk

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

Udgivet den 30. Januar, 2023 af A-kasser.dk

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Udgivet den 30. November, 2022 af A-kasser.dk

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

Udgivet den 2. November, 2021 af A-kasser.dk

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...

Gå til bloggen