Side 1 ("Dagpenge til nyuddannede")

Dagpenge til nyuddannede (side 2)

Blandt nyuddannede i 2015, der færdiggjorde en mellemlang eller lang videregående uddannelse, modtog godt 60 pct. dagpenge på dimittendsats i mindst én uge i det første halve år efter endt uddannelse. Blandt nyuddannede, der havde afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, var det kun knap 30 pct., jf. figur 4.

Figur 4
Nyuddannede i 2015, der modtog dagpenge i mindst én uge efter endt uddannelse

Nogle nyuddannede har optjent ret til dagpenge på fuld sats på grund af tidligere beskæftigelse. Det er typisk nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Det ændrer imidlertid ikke billedet af, at nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser i mindre grad modtager dagpenge end nyuddannede med videregående uddannelser.

Ser man på tidligere år, er billedet det samme. Både i 2000, 2005 og 2010 var det nyuddannede med videregående uddannelser, herunder især mellemlange og lange videregående uddannelse, hvor relativ flest modtog dimittenddagpenge, jf. figur 6-8.

Figur 5
Nyuddannede i 2015, der modtog dagpenge i mindst én uge efter endt uddannelse

Figur 6
Nyuddannede i 2010, der modtog dagpenge i mindst én uge efter endt uddannelse

Figur 7
Nyuddannede i 2005, der modtog dagpenge i mindst én uge efter endt uddannelse

Figur 8
Nyuddannede i 2000, der modtog dagpenge i mindst én uge efter endt uddannelse

I stedet for at se på andelen af nyuddannede, der modtager dagpenge i mindst én uge, kan man se på andelen af nyuddannede, der modtager dagpenge i hver enkelt uge i de første 26 uger efter endt uddannelse. Tilgangen giver omtrent det samme billede. Nemlig at nyuddannede med videregående uddannelser – og især nyuddannede med lange videregående uddannelse – benytter dimittendordningen mest, jf. bilag (side 3).

Der er med andre ord tegn på, at brugen af dimittendreglerne adskiller sig strukturelt på tværs af uddannelsesniveauer.

Når nyuddannede med en videregående uddannelse i højere grad trækker på dimittenddagpenge end personer med en erhvervsfaglig uddannelse, kunne det afspejle, at personer med en videregående uddannelse har brug for en længere periode til at finde et jobmatch. Der er imidlertid ikke tegn på, at personer med videregående uddannelser har vanskeligere ved at finde et arbejde og få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det solide fodfæste på arbejdsmarkedet bliver blandt andet bekræftet, hvis man ser på beskæftigelsesfrekvensen året efter uddannelsen er afsluttet. Omkring 85 pct. af alle nyuddannede er i beskæftigelse året efter uddannelsen er afsluttet. Og nyuddannede med videregående uddannelser har mindst en lige så stærk tilknytning til arbejdsmarkedet som nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser, jf. figur 9.

Figur 9
Beskæftigelsesfrekvens for personer i året efter de afsluttede deres uddannelse

Hvis det var vanskeligt for personer med en videregående uddannelse at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, ville man også forvente, at relativt mange ville vende tilbage til dagpengesystemet, når de har fået det første job. Men nyuddannede med mellemlange og lange videregående uddannelser, som påbegynder et dagpengeløb efter endt uddannelse, er mindre tilbøjelige til at vende tilbage til dagpengesystemet end nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser eller andre, der påbegynder et dagpengeforløb.

Blandt nyuddannede, der afsluttede en lang videregående uddannelse i 2013 og efterfølgende modtog dimittenddagpenge, var det kun 15 pct. som på et tidspunkt i løbet af 2016 modtog dagpenge. Blandt nyuddannede med erhvervsfaglige uddannelser var det 30 pct. Og blandt andre, der påbegyndte et dagpengeforløb i 2013, modtog 25 pct. dagpenge på et tidspunkt i løbet af 2016, jf. figur 10.

Figur 10
Nyuddannede i 2013 med dimittenddagpenge, der modtog dagpenge i 2016

Den strukturelle forskel i brugen af dimittendreglerne synes derfor at bero mere på andre faktorer end beskæftigelsesmuligheder. Det kan blandt andet være, fordi dimittendreglerne gør det økonomisk muligt at udskyde jobsøgningen til uddannelsen er afsluttet og søge i lang tid efter ”ønskejobbet” (jf. Arbejdsmarkedskommissionen 2009, "Velfærd kræver arbejde"). Dimittendsatsen udgør således mere end det dobbelte af SU-satsen, som mange nyuddannede med en videregående uddannelse kommer fra.

Side 1 ("Dagpenge til nyuddannede")

side 3 (Bilag)

Beskæftigelsesministeriet skærper sammenlægningsreglen for dimittender

Beskæftigelsesministeriet har ved at ændre to bekendtgørelser begrænset muligheden for at anvende den såkaldte sammenlægningsregel Læs mere...

Ændring i dagpengeregler fra 1. maj 2023

En ny bekendtgørelse fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen betyder, at dagpengetiltagene fra Aftale om hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder fra 2022 træder i kraft 1. maj i år. Læs mere...

2023 satser for dagpenge fra A-kasse

Hvert år den 1.1. sker der en regulering af satser på dagpengeområdet. Der er tale om en række satser, bl.a. dagpengesatsen - altså hvor meget en ledig kan få i dagpenge, men også indkomstkravet for ret til dagpenge reguleres, ligesom nogle omregningsfaktorer. Læs mere...

Store fagforeninger støtter nu nedsættelse af dimittendsats

De to store fagforeninger for akademikere, IDA og MA, er nu parate til at acceptere en sats på 9500 kroner, hvis den nuværende dimittendsats på 13.815 kroner bliver fastholdt i de første tre til seks måneder Læs mere...