Afskedigelser ved graviditet og barselsorlov
Hvordan er dine rettigheder i forhold til afskedigelse?
- Indledning....side 1
- Lovgrundlagt....side 1
- Eksempler på afgørelser og forlig....side 2
- Fra Arbejdsgiverorganisationer....side 2
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)....side 2
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)....side 3
Danske Regioner....side 4
Kommunernes Landsforening (KL)....side 5 - Fra Lønmodtagerorganisationer....side 6
Landsorganisationen i Danmark (LO)....side 6-7
FOA (under LO)....side 8
HK (under LO)....side 9-12
FTF....side 13
Kommunikation og Sprog (under Akademikerne)....side 14
DJØF (under Akademikerne)....side 15
Arkitekter og designere (under Akademikerne)....side 16
Dansk Magisterforening (under Akademikerne)....side 17
Lederne....side 18-19
- Retspraksis....side 20
- Fra Domstolene....side 20-21
- Fra Ligebehandlingsnævnet....side 22
- Sammenfatning....side 23
- Fra Arbejdsgiverorganisationer....side 2
Indledning
Nogle af de største A-kasser og fagforeninger er blevet bedt om at indberette de sager de har haft i perioden 2012-2014 vedørende afskedigelser (og anden forskelsbehandling) på grund af graviditet og barselsorlov. De enkelte sager beskrives kort, og resultatet i form af forlig eller afgørelse i en retsinstans.
Der er således ikke nødvendigvis tale om sager som er endt i retten. Mange sager løses i stedet ved forlig. Alle sager der i perioden 2012-2014 er endt ved domstolene eller Ligebehandlingsnævnet, har vi beskrevet i afsnittet "Retspraksis".
Priser for medlemskab af A-kasse?
Se vores Se pris oversigtLovgrundlaget
Forbuddet mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption fremgår af ligebehandlingsloven (LBL).
Loven er ændret to gange de seneste 5 år, henholdsvis ved lov nr. 553 af 18/06/2012 og lov nr. 217 af 05/03/2013.
Med lovændringen i 2013 blev det præciseret, at ligebehandlingslovens § 9, § 16, stk. 2 og stk. 4, ikke kun er gældende ved afskedigelse, men også anden mindre gunstig behandling. Endvidere præciseres det, at § 9 er gældende, såfremt forældre har fremsat anmodning om ændringer af arbejdstid og - mønstre, jf. § 8 a, stk. 2. Med ændringerne er der ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.
Afskedigelsessager
Af ligebehandlingslovens § 9 fremgår følgende:
"En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barsellovens §§ 6-14, har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs § 8 a, stk. 2, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption."
Det fremgår af § 9, at det er årsagen til afskedigelsen, der er relevant, når det skal vurderes om ligebehandlingsloven er overtrådt. Der er således ikke forbud mod at opsige en medarbejder under graviditet, barsel eller adoption, såfremt det kan dokumenteres, at det skyldes saglige kriterier.
Højesteret anførte i sin dom af 20. februar 2012, at § 9 tillige dækker ved afskedigelser på grund af sygefravær, der skyldes graviditet, uanset om arbejdsgiveren var eller burde være bekendt med graviditeten. Arbejdsgiveren overtræder ligebehandlingsloven, såfremt arbejdsgiveren gøres bekendt med, at sygefraværet er betinget af graviditet, og såfremt arbejdsgiveren fortsat opretholder afskedigelsen.
Reglen om forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption gælder for alle typer ansættelser og gælder for såvel kvinder som mænd. Højesteret har fastslået, at § 9 tillige omfatter afskedigelser, der er begrundet med kunstig befrugtning. Beskyttelsen gælder også manden under moderens graviditet.
Forbuddet mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel eller adoption omfatter perioden fra graviditeten indtræder, og til kvinden har afholdt sin fulde barsel. I Højesterets dom af 29. marts 2012 fandt en dissentierende dommer, at beskyttelsen mod afskedigelse indtræder fra det tidspunkt, hvor en kvinde henvises til sygehus eller fertilitetsklinik med henblik på at blive gravid ved kunstig befrugtning.
Beskyttelsen mod afskedigelse på grund af graviditet, barsel, adoption eller kunstig befrugtning gælder tillige efter endt barsel, men her gælder en delt bevisbyrde, jf. § 16 a. Se mere om bevisbyrdereglerne i næste afsnit.
Skifte A-kasse?
Se vores guideBevisbyrdereglerne
Såfremt en lønmodtager afskediges under graviditet, barsel eller i varslingsperioder vedrørende barsel, gælder princippet om omvendt bevisbyrde. Omvendt bevisbyrde betyder, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldes graviditet m.m.
Af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4 fremgår følgende:
"Såfremt en afskedigelse eller en anden mindre gunstig behandling finder sted under graviditet, fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14 og i varslingsperioder efter barsellovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrundet i disse forhold".
Kan arbejdsgiveren påvise, at beslutningen er taget før eller efter den angivne periode, træder § 16 a i stedet i kraft, hvorefter princippet om delt bevisbyrde gælder.
Det indebærer, at personen, der anser sig for krænket, skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, hvorefter det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsloven ikke er overtrådt. Det fraviger derfor fortsat udgangspunktet i dansk ret om ligefrem bevisbyrde.
Underkendelse af afskedigelse
Såfremt en afskedigelse er sket i strid med ligebehandlingslovens § 9, har lønmodtageren krav på underkendelse af afskedigelsen eller en godtgørelse. Det følger af ligebehandlingslovens § 16, stk. 1, at såfremt der nedlægges påstand om, at en afskedigelse er i strid med § 9, så skal afskedigelsen underkendes.
Underkendelse indebærer, at lønmodtageren fortsætter i sit arbejde til trods for afskedigelsen. Der er dog kun få eksempler på, at afskedigelsen er blevet underkendt.
Ved vurderingen af om afskedigelsen skal underkendes, skal der foretages en afvejning af, om forholdet mellem ansat og arbejdsgiver er så ødelagt af forløbet, at det findes urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. I stedet fastsættes der oftest en økonomisk godtgørelse.
Få gratis A-kasse!
..som studerende. Læs mereGodtgørelse
Såfremt afskedigelsen er sket i strid med § 9, og afskedigelsen ikke underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, jf. § 16, stk. 2. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lægges der vægt på lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt, jf. § 16, stk. 3.
Domstolene har primært begrundet størrelsen på godtgørelsen med medarbejderens anciennitet, men i enkelte tilfælde har domstolene også henvist til virksomhedens økonomiske situation. Retspraksis viser, at også andre omstændigheder kan have betydning. Her kan nævnes lønmodtagerens sociale situation, herunder alder, økonomi og efterfølgende arbejdstid.
Hvis der er skærpende omstændigheder i sagen, kan der idømmes højere godtgørelse end, hvad der normalt fastsættes. Et eksempel på skærpende omstændigheder er Østre Landsrets dom af 19. december 2013, hvor en gravid medarbejder blev afskediget. Virksomheden havde afholdt en samtale med medarbejderen, som i grunden handlede om at afdække mulighederne for at opsige medarbejderen pga. hendes graviditet. Virksomheden var blevet frarådet af sin advokat at afskedige den gravide medarbejder, men gjorde det til trods herfor. Østre Landsret fastsatte af disse grunde en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Godtgørelsernes størrelse har, siden de blev hævet ved højesteretsdom i 2002, varieret mellem løn svarende til 6 og 12 måneder. 9 måneder har været den hyppigste størrelse.
Godtgørelse, frem for underkendelse af afskedigelse, er det mest hyppige udfald i de sager, som vi omtaler neden for, og som gælder for perioden 2012-2014.
Mere om A-kasse medlemskab
Søgning og optagelse på videregående uddannelser
Stor forskel på studerendes tempo
Dimittendreglen for nyuddannede
Dagpengemodtager: Hvad må jeg deltage i af frivilligt arbejde og aktiviteter?
Kan ferieperioder bruges til optjening af dagpengeret?
Dagpengeret - sådan får du dagpenge (fra 01.07.2017)
Alt om det nye dagpengesystem fra 2017
Dagpengetællerne giver dig overblik over dine rettigheder i A-kassen
Reglerne om supplerende dagpenge
Vejledning om A-kasse og dagpengeregler
Love om ansættelsesforhold og afskedigelse
2017-overenskomster for privatansatte
2018-overenskomster for offentligt ansatte
Afskedigelser ved graviditet og barselsorlov
Stigende andel af job er på deltid
Stigende andel af de unge er medlem af en A-kasse
Flere bliver medlem af en fagforening
Stadig flere dagpengemodtagere er nyuddannede
Ny teknologi ændrer arbejdsmarkedet
Danske lønmodtagere pendler længere
Fagforeningerne's arbejde for ligeløn
A-kasse og dagpengeret efter Brexit
Studiestøtte og studerendes adfærd i de nordiske lande
Overførsel af dagpenge inden for EU
A-kasse ved arbejde inden for EØS
A-kasse når du ikke er fra et EU/EØS-land
Arbejdsløshedsforsikring i andre EU-lande
Mest populære A-kasser efter aldersgruppe
Så gode er A-kasserne til at få dig i beskæftigelse eller uddannelse
Mulige ændringer af dagpengeregler i fremtiden
Der pågår løbende overvejelser om at ændre dagpengelovgivningen. Det kan være for at forenkle administrationen for A-kasser, gøre
systemet enklere at bruge for virksomheder og borgere. Der kan også være ændringer på vej, som følge af ny EU-lovgivning.
I artiklerne neden for kan du se hvilke dagpenge-områder, der må forventes at ske ændringer på.
Forenkling af administrationen af G-dage
Forenkling af dagpengeregler for unge under 25 år
Forenkling af reglerne om A-kassen's fradrag i dine dagpenge
Blog om job, arbejdsmarked og A-kasser
Udvalgte blog indlægSelvstændige, der har været omfattet af hjælpepakke får nemmere adgang til dagpenge
Udgivet den 30. August, 2020 af A-kasser.dkRegeringen og et stort flertal af Folketingets partier er enige om at selvstændige, der ikke længere er omfattet af en kompensationsordning, i stedet får lettere adgang til dagpenge Læs mere...
Selvstændige kan få dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemsskab
Udgivet den 15. Juni, 2020 af A-kasser.dkRegeringen og et stort flertal af Folketingets partier er enige om at udfase de succesfulde hjælpepakker og erstatte dem med en omfattende Læs mere...
Mistede dagpenge for at leje sin bil ud via GoMore
Udgivet den 16. Maj, 2016 af A-kasser.dkEr du en af dem, som spekulerer i deleøkonomi og gerne udlejer din bil eller lejlighed, så er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Læs mere...