Medlem af fagforening

Det danske arbejdsmarked reguleres i høj grad af arbejdsmarkedets parter selv og ikke gennem lovgivning. Den danske model betyder, at arbejdsgivere og lønmodtagere laver frivillige overenskomster om løn- og arbejdsforhold. Fagforeningerne spiller en central rolle på det danske arbejdsmarked, og der er en høj organisationsgrad i Danmark, da mange lønmodtagere er medlem af en fagforening.

En fagforening hjælper i sager om løn- og arbejdsvilkår og kan hjælpe i forbindelse med arbejdsskadesager, revalidering og andet. Nogle fagforeninger kan også tilbyde personlig rådgivning og karriereplanlægning eller tilbyde bonusordninger i form af rabatkort til benzin, indkøbscentre, forsikringer etc. Det varierer, hvad den enkelte fagforening tilbyder alt efter område.

Valg af fagforening

Historisk har arbejdstagere (og arbejdsgivere) været organiserede efter fag i landsdækkende forbund og organisationer. Vi har lavet en oversigt over de største hovedorganisationer og udvalgte brancheorganisationer, som repræsenterer henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere.

I "gamle dage" var valg af fagforening derfor altid afhængig af uddannelse/stilling samt virksomhed.
Udviklingen gennem de seneste 10-12 år er gået i retning af at flere lønmodtagere vælger i stedet at blive medlem af en "gul" fagforening - det vil sige en fagforening, som ikke er en del af det traditionelle "røde" fagforeningsfællesskab.

I modsætning til de traditionelle fagforeninger deler de gule sig ikke op efter fag, men er samlet under én organisation.
De gule fagforeninger har stort set ingen overenskomster, er ikke særligt aktive med at sikre bedre arbejdsvilkår og frasiger sig generelt retten til at strejke.
Til gengæld er kontingenterne i de gule fagforeninger lavere end i de traditionelle fagforeninger.

De gule fagforeninger er Det Faglige Hus, Krifa, FRIE samt ASE lønmodtager.

Spørger man de gule og uorganiserede om motivet for at fravælge den traditionelle fagforening, er det mest udbredte argument et højt kontingent. Men hver tredje angiver politiske årsager for fravalget, og hver fjerde har oplevet ikke at få den ønskede service fra fagforeningen.

Selv om man vælger gult, får man typisk fordelene ved de røde overenskomster alligevel – fordi vi har områdeoverenskomster.
En overenskomstdækket arbejdsgiver er forpligtet til at give alle ansatte, som arbejder inden for overenskomstens område, overenskomstmæssige vilkår. Hvis virksomheden ansætter en person, der ikke er medlem af den fagforening, virksomheden har indgået overenskomst med, skal den person altså alligevel have samme løn- og ansættelsesvilkår, som de øvrige ansatte i virksomheden.

Fagforeningerne har arbejdsløshedskasser tilknyttet, men man behøver ikke være medlem af både fagforening og arbejdsløshedskasse – man kan godt nøjes med kun at være medlem af enten fagforeningen eller den tilhørende faglige a-kasse.

Ingen A-kasse eller fagforening kan således kræve dobbeltmedlemskab af a-kasse og fagforening.

Du kan også frit kombinere mellem "gul" og traditionel:
Du kan således f.eks. vælge at være medlem af en "tværfaglig/gul" A-kasse men samtidig vælge en fagforening der dækker dit faglige område. Eller du kan omvendt vælge at være medlem af en "gul" fagforening men vælge en A-kasse der dækker dit fagområde.

Der er p.t. 11 tværfaglige/gule A-kasser i Danmark hvor alle kan søge om optagelse uanset fag. Se nærmere hvilke A-kasser der er tværfaglige.
Se vores sammenligning af pris for medlemskab af A-kasse

Relevante links

Find den relevante fagforening for din branche hos en af de 2 hovedorganisationer:

FHO -oversigt over medlemsorganisationer

AC - oversigt over medlemsorganisationer  

(Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Faos, Københavns Universitet med flere)

< Forrige | Indhold | Næste >

Tværfagligt og fagligt afgrænsede a-kasser

Læs mere

Dagpengeret og udbetaling af dagpenge

Læs mere

Studerende og medlem af en A-kasse?

Læs mere

Hvad er mine rettigheder som dimittend?

Læs mere