Vejledning om udbetaling af dagpenge, kap. 1-2

I bekendtgørelse nr. 875 af 24. juni 2025 er der fastsat regler om udbetaling af dagpenge. Der er i bekendtgørelsen fastsat regler for udbetaling af dagpenge, fradrag for arbejde, indtægter og frivilligt, ulønnet arbejde, løbende karens ved manglende beskæftigelse, supplerende dagpenge og arbejdsfordeling. Der henvises til §§ 46, § 51 a, 56 a, 58, 59, 60 og 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

I denne vejledning beskrives og uddybes bekendtgørelsens regler.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9979 af 28. november 2023 om udbetaling af dagpenge.

Oversigt over kapitler fra loven

Inddelingen i vejledningen følger kapitlerne i bekendtgørelsen

• Kapitel 1-2: Anvendelsesområde og personkreds, udbetaling af dagpenge.
• Kapitel 3: Fradrag for arbejde m.v.
• Kapitel 4-6: Beregning af fradrag m.v., tekniske belægninger, løbende karens ved manglende beskæftigelse.
• Kapitel 7-8: Supplerende dagpenge.

Til Kapitel 1

Til § 2

Udbetaling af dagpenge

Dagpenge udbetales for en måned ad gangen med et fast timetal på 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og på 130 timer for deltidsforsikrede medlemmer. Der kan således maksimalt udbetales dagpenge for 160,33 henholdsvis 130 timer for en måned. Udbetalingen sker bagud for en måned.

Til stk. 2

Hvis et medlem omforsikres til fuldtidsforsikring eller til deltidsforsikring i løbet af en måned, har omforsikringen virkning for udbetaling af dagpenge fra den 1. i den efterfølgende måned. Det betyder, at beregning og udbetaling af dagpenge samt eventuelle belægninger på dagpengekortet for f.eks. G-dage, sygdom, ferie, sker med den forsikringsstatus pågældende havde den 1. i måneden, uanset at medlemmet i løbet af måneden har skiftet forsikringsstatus.

Til stk. 3

Udbetalingen af dagpenge sker på baggrund af et dagpengekort (månedsoplysninger), som medlemmet udfylder og indsender til a-kassen tidligst en uge før en måned udgang.

Medlemmet skal på dagpengekortet oplyse om løntimer og indkomst i måneden samt om andre forhold, der har betydning for a-kassens udbetaling af dagpenge for måneden. Medlemmet skal herudover oplyse om forventede løntimer og indkomst på dagpengekortet samt om andre forventede forhold af betydning for udbetalingen af dagpenge fra tidspunktet for indsendelse af dagpengekortet og frem til månedens udgang. Dette betyder, at medlemmet også skal give oplysninger for en periode, der ligger efter indsendelsen af dagpengekortet.

A-kassen beregner og udbetaler dagpenge den sidste bankdag i måneden på baggrund af medlemmets faktiske og forventede oplysninger på dagpengekortet.

Dagpengekortet dækker en hel kalendermåned. Hele dagpengekortet skal udfyldes, da der er tale om en månedsudbetaling. Det gælder også i de situationer hvor tilmelding til jobcenteret sker i løbet af en måned. Der skal også oplyses om arbejde, indtægter m.v. for perioden forud for tilmeldingen.

Til stk. 4

A-kassen udbetaler dagpenge til medlemmet på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet samt andre oplysninger, som har betydning for udbetalingen af dagpenge. Udbetalingen sker aconto, idet medlemmet kan supplere oplysningerne for perioden efter indsendelsen af ydelseskortet, jf. bekendtgørelsens § 4.

Udbetalingen er først endelig, når samkøringen med indkomstregisteret, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, og behandlingen af de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har givet a-kassen, er gennemført, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, og § 11. Dagpenge, som udbetales aconto og som siden eventuelt reguleres, betragtes som udbetalinger, der er sket ”med rette”, jf. lovens § 79, stk. 1.

Reglerne i lovens § 65 a, stk. 4 og 5, gælder uanset, om en udbetaling er en acontoudbetaling eller en endelig udbetaling, Det betyder, at a-kassen skal følge reglerne og høre medlemmet, jf. lovens § 65 a, stk. 4, hvis kassen vil benytte bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. A-kassen skal også fortsætte udbetalingen, jf. lovens § 65 a, stk. 5, med forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelser indtil der træffes en afgørelse, der er meddelt til medlemmet. Der henvises i øvrigt til §§ 4-8 i bekendtgørelse nr. 1215 af 28. september 2023 om krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.

Til § 3

A-kassen skal udbetale dagpenge til medlemmet den sidste bankdag i udbetalingsmåneden. Dagpengekørslen skal tage højde herfor.

Til stk. 2

A-kassen skal fastsætte en frist for, hvornår a-kassen senest skal have modtaget medlemmets dagpengekort, hvis der skal udbetales dagpenge den sidste bankdag i måneden. Modtages dagpengekortet efter fristen, skal a-kassen udbetale dagpengene hurtigst muligt.

Til stk. 4

Der kan som udgangspunkt kun udbetales dagpenge for en måned, hvis månedsoplysningerne er modtaget af a-kassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb.

Et medlem, der ikke har indsendt dagpengekortet rettidigt mister retten til de forfaldne ydelser, medmindre der har været en fyldestgørende grund til forsinkelsen, fx sygdom eller bortrejse i en længere periode.

Til § 4

Medlemmet skal efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3 oplyse om forventede løntimer, indkomst og andre forhold af betydning for ret til dagpenge fra tidspunktet for indsendelsen af dagpengekortet og frem til månedens udgang. Der er dermed tale om, at medlemmet angiver et forventet antal arbejdstimer m.v. i de sidste dage i måneden.

Efter § 4 kan medlemmet i perioden frem til samkøringstidspunktet supplere afgivne oplysninger for hele udbetalingsperioden, og a-kassen skal behandle medlemmets oplysninger i forbindelse med samkøringen. Medlemmet kan supplere afgivne oplysninger om fx antallet af arbejdstimer, som ikke fremgår af indkomstregisteret, oplysninger om afholdt ferie, sygdom og fx, at medlemmet har været afmeldt som aktivt arbejdssøgende. De supplerende oplysninger vil herefter indgå i efterreguleringen efter bekendtgørelsens § 11. Oplysninger, som a-kassen modtager fra DFDG om medlemmets ferie, sygdom og afmelding fra jobcenteret, sidestilles med oplysninger modtaget fra medlemmet.

Medlemmet har efter lovens § 65 a, stk. 3, pligt til at give a-kassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser. Medlemmet skal derfor give a-kassen de supplerende oplysninger for udbetalingsperioden og kan derfor ikke som udgangspunkt forlade sig på, at a-kassen må forventes at få oplysningerne fra andre. Modtager a-kassen oplysningerne fra DFDG, sidestilles disse dog med oplysninger modtaget fra medlemmet, jf. ovenfor.

Kommer oplysningen til a-kassen som fx en anmeldelse fra en myndighed, en henvendelse fra jobcenteret eller fra STAR’s tilsynsmyndighed, uden at medlemmet selv har henvendt sig til a-kassen om forholdet, er den supplerende oplysning ikke omfattet af bestemmelsen.

Eksempel:

Hvis et medlem bliver mødt af STAR’s lufthavnstilsyn d. 28. maj og medlemmet ikke har oplyst a-kassen om udlandsophold på ydelseskortet for maj, kan medlemmet ”nå” at supplere oplysningerne, d.v.s. underrette a-kassen om udlandsopholdet inden tidspunktet for samkøring af ydelseskortet 11. juni. Hvis det sker, vil medlemmets supplerende oplysninger indgå i efterreguleringen.

Hvis oplysningen om udlandsopholdet derimod ikke kommer fra medlemmet selv, men kommer til a-kassen som en indberetning fra STAR’s lufthavnstilsyn, vil forholdet ikke være omfattet af muligheden for at regulere. I det tilfælde skal a-kassen høre medlemmet om oplysningen, jf. a-lovens § 65, stk. 4, og a-kassen skal tage forbehold for, om medlemmet har ret til fremtidige ydelserne, jf. lovens § 65 a, stk. 5. A-kassen skal træffe afgørelse om fejludbetaling og tilbagebetaling efter lovens § 86, stk.1 og sanktion efter lovens § 87.

Til § 5

Til stk. 1 og 2

Et medlem kan kun få udbetalt dagpenge, hvis retten til dagpenge i en måned udgør mindst 14,8/12 timer for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

I opgørelsen af, om der kan udbetales dagpenge i en måned, eller om mindsteudbetalingsreglen er til hinder for dette, indgår alle timer, uanset om der er tale om løntimer, tekniske belægninger eller øvrige fradrag efter kapitel 3.

Mindsteudbetalingsreglen er dog ikke til hinder for, at a-kassen kan udbetale dagpenge til et medlem, som har mindre end 14,8 timer tilbage af sin dagpengeret eller kan udbetale et mindre beløb, hvis a-kassen skal foretage en regulering af dagpengeudbetalingen efter § 11 for tidligere måneder eller modregning for løbende karens, jf. § 39. Der stilles dog i sidstnævnte tilfælde krav om, at medlemmets ret til dagpenge for måneden (antallet af timer, der kan udbetales i måneden, efter alle timebelægninger er trukket fra) udgør mindst 14,8 timer for fuldtidsforsikrede eller 12 timer for deltidsforsikrede.

Til § 6

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge, kan fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Sygemeldes en dagpengemodtager således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge frem til og med tirsdag i uge 3.

Det er en betingelse for udbetaling af ydelse, at pågældende har meldt sig syg i overensstemmelse med reglerne. Det er videre en betingelse, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid.

Medlemmet skal således være fuldt ledig på første sygedag for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Det betyder, at ledige, som er delvis ledige på første sygedag ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, men vil i stedet kunne modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis disse regler i øvrigt er opfyldt.

Personer, som modtager ydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær, kan tidligst modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter, at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen er ophørt.

Til § 7

I den måned, hvor et medlem overgår fra dagpenge til efterløn, skal der samlet set ske udbetaling af ydelser for 160,33 timer for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Det samme gælder i den måned, hvor et medlem udtræder af efterlønsordningen og overgår til dagpenge, jf. stk. 5.

Udbetalingen af dagpengene i overgangsmåneden sker for 160,33 timer/130 timer med fradrag for arbejde og indtægter samt tekniske belægninger i hele måneden. Herefter sker udbetalingen af efterløn med 160,33 timer/130 timer med fradrag for de timer, der er udbetalt i dagpenge og sket fradrag for i dagpengeudbetalingen. Der skal dog i efterlønnen ikke ske fradrag for tekniske belægninger som følge af, at medlemmet er overgået til efterløn.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem overgår fra dagpenge til efterløn den 21. februar 2022. Medlemmet arbejder i 20 timer pr. uge i uge 6, 7 og 8/2022, altså sammenlagt 60 timer, hvoraf de 20 timer ligger efter overgangen til efterløn, fordelt på 4 dage. I perioden fra den 21. februar til 28. februar er der tekniske belægninger på 7,4 timer pr. dag i 6 dage, dog med fradrag for de 20 arbejdstimer, i alt 24,4 timer. Medlemmet får derfor udbetalt dagpenge i februar måned for 53,67 timer (160,33 – (60+24,4) = 75,93). I samme måned udbetales der efterløn for 24,4 timer (160,33-(60+75,93) = 24,4).

Der henvises til § 15 i bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn.

Til § 8

§ 49, stk. 5 i loven indebærer, at en dimittend under 30 år, der modtager dagpenge med satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70, som overgår til sygedagpenge, jf. lov om sygedagpenge, inden perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt, vil få udbetalt sygedagpengene med satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i hele perioden med sygedagpenge. Det vil sige, at sygedagpengene til den ledige dimittend vil blive udbetalt med den sats, som dimittenden på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Når dimittenden vender tilbage fra sygedagpenge til dagpengesystemet, skal a-kassen lave en opgørelse af det samlede forbrug af dagpenge, jf. § 55, stk. 4, i loven. I opgørelsen skal indgå de udbetalte sygedagpenge, som forbruger af retten til dagpenge efter § 49, stk. 5, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opgørelsen skal foretages som beskrevet i § 8, stk. 1 i bekendtgørelse om dagpengeperioden. A-kassen skal træffe afgørelse om, hvorvidt medlemmet har ret til at modtage dagpengesatsen efter § 49, stk. 5, 1. eller 2. pkt. A-kassens opgørelse skal ske på baggrund af de indberettede oplysninger til indkomstregisteret.

Hvis dimittenden efter opgørelsen fortsat har ret til satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70, skal a-kassen udbetale dagpenge med den sats indtil perioden på 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem er forbrugt. Der vil dog være situationer, hvor indkomstregisteret ikke indeholder oplysninger om hele perioden med sygedagpenge på opgørelsestidspunktet. Det afhænger af, hvordan sygedagpengeperioden ligger i forhold til tidspunktet for indberetningen heraf til indkomstregisteret og tidspunktet for a-kassens opgørelse. I den situation skal a-kassen, som fastsat i § 8, stk. 4, tage forbehold for oplysninger om udbetalte sygedagpenge, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på opgørelsestidspunktet.

Hvis a-kassen har taget forbehold, jf. § 8, stk. 4, skal a-kassen efter en periode undersøge, om der er registreret nye oplysninger om udbetalte sygedagpenge. A-kassen skal derfor tilrettelægge en administration, hvorefter a-kassen 1-2 måneder efter afgørelsen undersøger, om der er registreret yderligere udbetalinger af sygedagpenge, f.eks. ved, at a-kassen laver et kald i indkomstregisteret. Hvis indkomstregisteret viser, at dimittenden har fået udbetalt sygedagpenge for perioder før opgørelsestidspunktet, som først er registreret i indkomstregisteret efter opgørelsen, kan dimittenden have fået udbetalt dagpenge inklusiv sygedagpenge med satsen for ikkeforsørgere på 71,5 pct. af højeste dagpenge for fuldtids- eller deltidsforsikrede i længere tid end 481 timer som fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer som deltidsforsikret medlem. Hvis det er tilfældet, skal a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling af differencen mellem dagpengesatsen efter § 49, stk. 5, 1. og 2. pkt., for udbetalte timer, der ligger ud over 481 timer eller 390 timer for et deltidsforsikret medlem.

Et krav om tilbagebetaling af differencen mellem dagpengesatsen efter § 49, stk. 5, 1. og 2., vil ikke være omfattet af § 86 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udbetalingen af dagpengene vil være omfattet af § 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og vil være udbetalt med rette. A-kassen vil dermed have ret til refusion for udbetalingen.

A-kassen kan modregne et tilbagebetalingsbeløb i kommende udbetalinger af dagpenge mv. efter dansk rets almindelige regler om modregning.

Til § 9

Samkøring med indkomstregisteret og behandling af oplysninger fra medlemmet

Til stk. 1 og 2

Samkøringen af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst med tilsvarende oplysninger i indkomstregisteret, kan tidligt ske fra den 11. i den efterfølgende måned. I januar måned kan samkøringen dog tidligst ske den 18. Arbejdsgiverens indberetningsfrist udskydes til førstkommende hverdag hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en helligdag, og a-kassens frist til at gennemføre samkøringen udskydes i disse tilfælde til dagen efter arbejdsgiverens frist. De nævnte datoer har sin begrundelse i, at arbejdsgiverne senest skal indberette oplysninger til indkomstregisteret den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetningen dog foretages senest den 17. januar jf. lov om et indkomstregister.

Det følger af lovens § 46, stk. 6, 2. pkt., at efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned. Det er således hovedreglen, at efterreguleringen sker i den første udbetaling af dagpenge efter den måned, for hvilken reguleringen foretages.

Der kan imidlertid være situationer, hvor dette ikke kan ske, fx hvis arbejdsgiveren fejlagtigt ikke har indberettet oplysninger til indkomstregisteret, eller a-kassen har behov for supplerende oplysninger. I disse situationer forudsættes det, at efterreguleringen foretages uden unødigt ophold efter de nødvendige oplysninger er tilvejebragt. Det vil således ikke være i overensstemmelse med reglerne, hvis samkøringen og den efterfølgende efterregulering generelt foretages på et senere tidspunkt end ovenfor beskrevet.

Indtil det tidspunkt, hvor a-kassen gennemfører samkøringen, og a-kassen behandler de supplerende oplysninger fra medlemmet, er der tale om, at udbetalingen ved månedsskiftet er sket som en acontoudbetaling. Først når samkøringen ikke viser behov for efterregulering, eller når en eventuel efterregulering er gennemført, er der tale om en endelig udbetaling. Acontoudbetalingen kan dermed tidligst være endelig, når a-kassen har gennemført samkøringen. Der henvises til bekendtgørelsens § 11, stk. 6.

Til stk. 3

Når et ansættelsesforhold er afsluttet, indberetter arbejdsgiveren oplysninger til indkomstregisteret om feriegodtgørelse, overarbejde m.v., som relaterer sig til det afsluttede ansættelsesforhold. Oplysningerne indberettes i mange tilfælde i måneden efter, at ansættelsesforholdet er afsluttet, men hvor der i måneden i øvrigt ikke er andre forhold, som kan have betydning for udbetalingen af dagpenge. For perioden efter arbejdsophøret vil medlemmet oplyse om 0 (nul) timer. I den periode vil arbejdsgiveren ofte foretage den nævnte slutindberetning med det resultat, at sagen falder ud til kontrol blot for at konstatere, at arbejdsgiverens indberetning vedrører en periode forud for arbejdsophøret. Bestemmelsen omfatter også efterlønsmodtagere i den første måned efter overgangen.

Denne undtagelse afgrænses til kun at gælde én gang pr. dagpengeperiode/efterlønsperiode og kun for den første måned (indplaceringsmåneden henholdsvis overgangsmåneden). Hvis medlemmet opnår ny ansættelse hos den samme arbejdsgiver i indplaceringsperioden og herefter ophører anden gang hos denne arbejdsgiver, vil der som hidtil blive foretaget en månedskontrol. Dette vil særligt være relevant ved vikararbejde.

Hvis der i ophørsmåneden også foreligger indberetninger for en anden arbejdsgiver foretages en fuld månedskontrol i forhold til denne anden arbejdsgiver. Undtagelsen omfatter således kun i forhold til den arbejdsgiver, medlemmet er ophørt med at arbejde for.

Bestemmelsen omfatter ikke situationer, hvor der er tale om en ny arbejdsgiver eller ved arbejdsophør i udbetalingsperioden. I de tilfælde skal der fortsat foretages en samkøring efter stk. 1.

Til stk. 4

Ved sygdom og ferie skal medlemmet skrive syg eller ferie på dagpengekortet, uanset om medlemmet får løn under sygdom eller ferie. Medlemmet får fradrag for 7,4 timer pr. dag. Arbejdsgiveren indberetter det antal timer, der er udbetalt løn for til indkomstregisteret, hvilket (da medlemmet er på nedsat tid) oftest vil være for mindre end 7,4 timer. Det har den konsekvens, at det indberettede antal løntimer ofte ikke stemmer overens med det antal timer, som medlemmet har angivet på dagpengekortet, hvilket betyder, at sagen falder ud til kontrol, uden at der er noget at komme efter.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter kun kontrol af indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ansat på nedsat tid hos. Hvis der er tale om en ny arbejdsgiver eller en arbejdsgiver, som medlemmet ikke arbejder på fast nedsat tid hos, skal der altid foretages en månedlig samkøring med en eventuel efterregulering. Hvis medlemmet er fuldt ledig og er syg eller holder ferie, foretages der også fortsat en månedlig samkøring.

Bestemmelsen omfatter også efterlønsmodtagere, der arbejder på fast nedsat tid samtidig med efterløn, og som holder ferie i måneden.

Til stk. 5

Samkøring skal ske på baggrund af sammenlignelige perioder. Den periode en indberetning vedrører, holdes op mod samme periode på dagpengekortet. Vedrører indberetningen hele kalendermåneden, er perioden helt sammenlignelig med månedsudbetalingsperioden. En indberetning for en forskudt periode, f.eks. fra den 20. i den ene måned til den 19. i den efterfølgende måned, er kun sammenlignelig med udbetalingen for samme periode. Her samkøres derfor forskudt, dvs. når hele den forskudte periode er afsluttet. Hvis medlemmet har flere arbejdsgivere kan der være tale om sammenlignelige og forskudte perioder på samme tid.

Til § 10

Efterregulering eller tilbagebetaling for en måned, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge med mere end en sats

§ 10 finder anvendelse i den måned, hvor medlemmet opbruger de 481 timer med et beskæftigelsestillæg efter lovens § 48, stk. 8, eller de 481 timer med 71,5 % af højeste dagpenge til dimittender efter lovens § 49, stk. 5, 1. og 2. pkt. I den måned sker udbetalingen af dagpenge med mere end en sats.

Ved regulering efter bestemmelsen forstås den proces, hvor a-kassen efter samkøring, jf. lovens § 46, stk. 6, genberegner antallet af timer for måneden. Bestemmelsen dækker såvel reguleringer som følge af lovens § 85 e og senere ændringer som følge af en a-kasses afgørelse om tilbagebetaling og sanktion, jf. lovens § 86.

Reguleringen af måneden med mere end én sats sker ved, at der først sker regulering i de timer, der er udbetalt med den senest anvendte sats. Den senest anvendte sats er den sats, der er gældende på udbetalingstidspunktet. Først hvis den samlede regulering for måneden overstiger det antal timer, som der er udbetalt med den senest anvendte sats, skal der også ske regulering i timer udbetalt med den tidligere anvendte sats.

Det afgørende for, om der skal ske regulering i timer med den ene eller begge satser er, om det samlede antal timer, der skal reguleres for, overstiger antallet af timer udbetalt med den senest anvendte sats. Hvis det samlede antal timer, der skal reguleres for, overstiger antallet af timer udbetalt med den senest anvendte sats betyder det, at den tidligere anvendte sats alligevel ikke var opbrugt, hvorfor der også skal ske regulering i disse timer.

Efterregulering – tilbagebetaling af dagpenge

Hvis der i forbindelse med en efterregulering skal ske tilbagebetaling af timer med beskæftigelsestillæg/71,5 pct.-satsen til dimittender, skal a-kassen registrere på den relevante tællerkonto, at disse timer ikke længere er udbetalte. Det betyder, at tællerkontoen for timer med beskæftigelsestillæg/71,5 pct.-satsen til dimittender opskrives. Ved en efterfølgende udbetaling vil der dermed kunne udbetales de resterende timer med den højere sats, selv om medlemmet allerede er overgået til udbetaling med dagpengesatsen uden beskæftigelsestillæg eller 62,11 pct./49,17 pct.-satsen til dimittender. Konsekvenser heraf er også, at der vil kunne forekomme flere måneder med satsskifte i løbet af måneden som følge af opbrug af de 481 timer med højere sats.

Eksempel:

Medlemmet opbruger sit beskæftigelsestillæg i juli. Der er for juli udbetalt 44,81 timer inkl. beskæftigelsestillæg og 105,52 timer uden beskæftigelsestillæg.

Samkøringen med indkomstregistret for juli har vist en difference på 5 timer i måneden, hvorfor der skal ske efterregulering. Den senest anvendte sats i eksemplet er satsen uden beskæftigelsestillæg. Efterreguleringen på de 5 timer overstiger ikke de 105,52, som er udbetalt med denne sats, og der skal derfor alene ske regulering i timerne udbetalt uden beskæftigelsestillæg. Der skal derfor ske efterregulering i form af tilbagebetaling af 5 timer uden beskæftigelsestillæg.

Eksempel:

Medlemmet opbruger retten til dagpenge med 71,5 % satsen til dimittender i september. Der er for september udbetalt 30,01 timer med 71,5 % sats og 10,32 timer med 49,17 % sats.

Samkøringen med indkomstregistret for september har vist en difference på 15 timer i måneden, hvorfor der skal ske efterregulering. Den senest anvendte sats i eksemplet er 49,17 %. Efterreguleringen på 15 timer overstiger dog de 10,32 timer, som er udbetalt med den senest anvendte sats. Der skal derfor også ske regulering af timer udbetalt med en tidligere anvendt sats. I eksemplet er den tidligere anvendte sats 71,5 % satsen. Der skal derfor ske regulering i form af tilbagebetaling af 10,32 timer med 49,17 % sats og 4,68 timer med 71,5 % sats.

Efterregulering – Efterbetaling af dagpenge

Hvis samkøringen viser, at der skal ske en efterbetaling af dagpenge, skal det håndteres som en ny udbetaling af dagpenge. Det betyder, at der alene ses på, om de 481 timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender er opbrugt på det nye udbetalingstidspunkt, uanset hvilken periode, der udbetales for. Er der på udbetalingstidspunktet resterende timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender, udbetales disse fortrinsvis. Se § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.

Eksempel:

Medlemmet opbruger retten til dagpenge med 71,5 % satsen til dimittender i september. Der er for september udbetalt 30,01 timer med 71,5 % sats og 115,32 timer med 49,17 % sats.

Samkøringen med indkomstregistret for september har vist en difference på 5 timer, som medlemmet skal have efterbetalt. Der skal derfor ske efterregulering af medlemmets dagpenge for september. Da medlemmet har opbrugt sin ret til 71,5 % satsen i september, ændrer efterbetalingen ikke på det. Medlemmet har derfor ret til 49,17 % sats på det nye udbetalingstidspunkt, og de 5 timers efterbetaling sker med denne sats.

Eksempel:

Medlemmet er blevet udelukket fra dagpenge i 74 timer i juni på grund af en sanktion (som forbruger af dagpengeretten). Medlemmet opbruger retten til beskæftigelsestillægget i juli, hvor der udbetales 51,81 timer med beskæftigelsestillæg og 108,52 timer uden beskæftigelsestillæg.

I august konstateres det, at medlemmet ikke skulle have været udelukket fra dagpenge i juni. Medlemmet har derfor ret til udbetaling af dagpenge for de 74 timer, der i første omgang blev modregnet i medlemmets dagpengeudbetaling. Medlemmet har på udbetalingstidspunktet derfor kun forbrugt 407 timer med beskæftigelsestillæg. På udbetalingstidspunktet (august) har medlemmet derfor ret til yderligere 74 timer med beskæftigelsestillæg, og de 74 timer for juni udbetales derfor med beskæftigelsestillæg.

Hvis et medlem afmelder sig og går i arbejde i perioden med ret til beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender, vil medlemmet ved senere ledigmelding genindtræde i retten til beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen. Det betyder også, at i en situation, hvor kassen gennemfører samkøringen og herefter konstaterer, at medlemmet alligevel ikke har opbrugt sin ret til 481 timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen, vil medlemmet have ret til de restende timer ved senere ledigmelding. Timerne vil blive registreret på tællerkontoen. Medlemmet kan i den situation dog også bede a-kassen om at genberegne dagpengene for måneden, således at a-kassen kan opgøre efterreguleringen og udbetale differencen til medlemmet.

Endelig er der i § 10, stk. 2, fastsat, at hvis det ikke er muligt for a-kassen at gennemføre reguleringen, jf. stk. 1, 2. pkt., senest 3 måneder efter den måned, hvor samkøringen er gennemført, skal a-kassen opgøre efterreguleringen inklusive regulering af det antal timer, hvor der er ret til beskæftigelsestillæg eller dimittendsats med 71,5 pct. Dermed er medlemmet sikret sin ret til at få udbetalt op til 481 timer med beskæftigelsestillæg/71,5 % satsen til dimittender i den situation, hvor medlemmet har forladt dagpengesystemet i en længere periode.

Til § 11

Efterregulering af udbetalingen

Til stk. 1

Hvis der er mere end én arbejdsgiver, foretages der efterregulering for hver enkelt arbejdsgiver for sig og den samlede difference summeres.

For så vidt angår efterreguleringer som følge af ukontrollabelt arbejde henvises til bemærkningerne til § 28.

Efterregulering kan også gennemføres, hvis forskellen er opstået, fordi a-kassen ved en fejl i forbindelse med acontoudbetalingen har registreret for få eller for mange arbejdstimer for udbetalingsperioden, og at dette viser sig i forbindelse med samkøringen.

A-kassen skal, samtidig med at samkøringen gennemføres, behandle de supplerende oplysninger om arbejde, indtægter og andre forhold, som medlemmet har angivet, og medlemmets oplysninger indgår i efterreguleringen, såfremt der viser sig en forskel i antallet af timerne m.v.

Til stk. 2

Hvis samkøringen af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst på dagpengekortet med oplysninger i indkomstregisteret om løntimer og indkomst, jf. § 9, viser en forskel i antallet af timer skal der som udgangspunkt ske en efterregulering af udbetalingen af dagpenge, jf. § 11, stk. 1.

Et medlems oplysninger på dagpengekortet er opgjort i timer og minutter. Et minut svarer således til 1/60 time.

Oplysningerne i indkomstregisteret om løntimer er opgjort i timer og i 100-dele minutter. Et minut svarer således til 60/100 svarende til, at 1/100 minut er lig 0,6 sekund.

Ved samkøringen af oplysningerne på medlemmets dagpengekort med oplysningerne i indkomstregisteret er derfor nødvendigt, at arbejdsløshedskassen omregner de oplyste (timer og) minutter på dagpengekortet til 100-dele minutter.

Denne omregning betyder, at der kan opstå situationer, hvor oplysningerne på dagpengekortet ikke er i overensstemmelse med de oplysninger, som arbejdsgiveren har indberettet til indkomstregisteret. Denne tidsforskel skyldes, at der ved den nævnte omregning er behov for at foretage en matematisk afrunding af resultaterne, som betyder, at der opstår den nævnte tidsforskel i oplysningerne.

Som følge heraf, kan der opstå en difference mellem oplysningerne på dagpengekortet og oplysningerne i indkomstregisteret om arbejdets omfang, som betyder, at der som udgangspunkt skal foretages en beregning.

Der skal imidlertid ikke foretages en regulering, hvis den opgjorte tidsforskel skyldes den nævnte afrundingsproblematik, og tidsforskellen højst er på 1 time (60 minutter). Opgørelsen af tidsforskellen og afrundingen heraf sker samlet for én måned.

Til stk. 3

A-kassen skal give medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering. I meddelelsen skal som udgangspunkt oplyses om følgende:

– Den eller de kontrollerede perioder

– Antal timer oplyst i Indkomstregisteret for perioden

– Differencen i antal arbejdstimer mellem medlemmets oplysninger og oplysninger fra Indkomstregisteret

– Arbejdsgivers navn

– Opgørelse af reguleringsbeløbet før skat og - om muligt - efter skat, og om der er tale om, at medlemmet skal betale et beløb tilbage eller have et beløb efterbetalt

– Eventuel indvirkning på forbrug af retten til supplerende dagpenge

– Eventuel indvirkning på beregning af G-dage

– Ved flere arbejdsgivere kan der være behov for at specificere reguleringen for hver enkelt arbejdsgiver.

Til stk. 4

A-kassen skal i forbindelse med den udbetaling, der foretages den sidste bankdag i måneden, sende medlemmet en udbetalingsspecifikation med klagevejledning, jf. § 23, stk. 1, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelse. I de tilfælde hvor a-kassen har sendt medlemmet en meddelelse om en forventet efterregulering, som medlemmet ikke har reageret på, kan udbetalingsspecifikationen henvise til meddelelsen om den forventede efterregulering.

Hvis efterreguleringen af ydelser kun delvist kan dække efterreguleringen, skal a-kassen i forbindelse med udbetalingsspecifikationen oplyse medlemmet om, hvor mange timer, der er til "rest" og at medlemmet skal betale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder, jf. § 23, stk. 2 i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.

Hvis en efterregulering ikke kan foretages i den førstkommende udbetaling af ydelser, fordi der ikke udbetales ydelser, skal a-kassen sende medlemmet en meddelelse med angivelse af det antal timer, medlemmet skulle have været efterreguleret for. Meddelelsen skal oplyse om reguleringens størrelse og at medlemmet skal tilbagebetale et beløb svarende til reguleringen, såfremt reguleringen ikke kan gennemføres inden for 3 måneder, jf. § 23, stk. 2, i bekendtgørelse om kravene til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser.

Til stk. 6

En udbetaling er at betragte som endelig, selvom efterreguleringen konkret ikke kan gennemføres, fordi medlemmet ikke modtager en ydelse i måneden, eller ydelsen ikke er tilstrækkelig til at dække det beløb, medlemmet skal reguleres for.

Når en udbetaling er endelig, vil a-kassen ikke længere kunne gennemføre en efterregulering efter lovens § 85 e for perioden. Tilbagebetaling af ydelser for perioden vil derefter skulle vurderes efter lovens § 86 og 87.

Til stk. 7

Er det ikke muligt at regulere i udbetalingen af dagpenge inden for 3 måneder, skal a-kassen træffe en afgørelse om tilbagebetaling efter lovens § 85 e, stk. 4.

Eksempel:

A-kassen samkører den 11. august 2019 medlemmets månedsoplysninger vedrørende juli måned 2019 med Indkomstregistrets indberetninger for juli måned 2019, og det viser sig, at medlemmet har fået udbetalt for meget i dagpenge. Medlemmet får varig fuldtidsbeskæftigelse fra 1. august 2019. A-kassen er forpligtet til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter udgangen af oktober måned 2019.

De betingelser, der i retspraksis (ud fra trangsbeneficiet/skyldners udtagelsesret) er stillet for at kunne modregne i løn og lignende, gælder også for modregning i løbende ydelser. Reglen forudsætter, at skyldneren loyalt giver de oplysninger, der skal til, for at a-kassen kan udøve dette skøn.

Det forhold, at a-kassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling ændrer ikke på, at udbetalingen er sket med rette og at a-kassen fortsat har ret til refusion for beløbet. Kravet er fortsat et statskrav, som kan oversendes til inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis medlemmet ikke medvirker til afviklingen eller misligholder et indgået frivilligt forlig, jf. hermed reglerne i lovens § 85 e, stk. 4, jf. § 86, stk. 10 og 11.

Til § 12

Senere efterregulering af udbetalingen

A-kassen kan lægge oplysninger fra indkomstregistret til grund for tildeling af rettigheder og for den månedlige kontrol af den tidligere måneds udbetalinger. Hvis a-kassen får andre oplysninger skal der ske en efterregulering af de udbetalte dagpenge for perioden. Oplysningerne kan fx komme fra indkomstregisteret, en arbejdsgiver, medlemmet, en myndighed eller tredje mand.

Til § 13

Særligt om ændring af a-kassemedlemskab

Bestemmelsen finder også anvendelse i tilfælde, hvor et medlem overgår til et seniormedlemskab i den måned, hvor der skulle være gennemført en regulering.

Til § 14

Efter bestemmelsen skal den tidligere a-kasse sagsbehandle reguleringen, hvis et medlem lader sig overflytte til en anden a-kasse, inden en regulering er gennemført. Den tidligere a-kasse skal bl.a. samkøre oplysninger for den måned, den har udbetalt dagpenge for og

– indberette det ændrede udbetalingsgrundlag til FLEUR,

– pr. overflytningsdagen udregne tællere,

– aflevere de nye oplysninger om tællere via DFDG til den nye a-kasse, og

– træffe afgørelse efter § 11, stk. 4. Den tidligere a-kasse udbetaler et eventuelt efterbetalingsbeløb til medlemmet, mens det er den nye a-kasse, der gennemfører reguleringen.

Hvis reguleringen ikke kan gennemføres i 3 måneders perioden, skal den nye a-kasse give den tidligere a-kasse besked, og den tidligere a-kasse skal træffe afgørelsen om tilbagebetaling, jf. § 11, stk. 7.

Den nye a-kasse skal, efter den tidligere a-kasse har truffet afgørelse efter § 11, stk. 7, medvirke til opkrævningen, hvis den tidligere a-kasse anmoder om det, jf. § 11 i bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld.