Oversigt A-kasser->Lederne A-kasse
Lederne A-kasse
Optager: Ledere, funktionærer og selvstændige
Kontingent pr. mdr. for A-kasse: kr. 542
Tilbydes fagforening? ja for kr. 229/mdr. Bliver du medlem af både A-kasse og fagforening (faglig organisation) skal du kun betale kr. 101 for organisation. For at blive medlem af deres organisation skal du være
- direktør, chef, leder eller ansat i en betroet stilling med et særligt ansvar,
- selvstændig, iværksætter eller freelancer, eller
- funktionær.
Bemærk: Lederne er på organisationssiden delt op i 3 søsterorganisationer - LEDERNE for ledere og særligt betroede medarbejdere, "Lederne Virksom" for selvstændige, og "Lederne Spring" for dig, der ønsker at blive leder, og dig, der har været leder, men lige nu er specialist.
Tilbydes Lønsikring? ja - via AmTrust International, men kun hvis du er medlem af BÅDE Lederne og Lederne A-kasse. Dækning kr. 1.100-60.000 (max. 90% af din nuv. løn) om måneden i 6 el. 12 mdr. (ialt max 36 mdr). Kvalificeringsperiode 6 mdr., Selvrisiko 1, 2 eller 3 mdr. Præmie ca. kr. 500 pr. mdr. ved en dækning på kr. 10.000/mdr. ved valgt selvrisiko på 1 mdr. og udbetaling i 12 mdr.
Se vores sammenligning af lønsikring
Indmeldelse i Lederne A-kasse og fagforening
Indmeldelse i Lederne A-kasse kan ske på deres hjemmeside. Link til indmeldelse i A-kasse og fagforening. Du kan når du udfylder online tilmelding vælge kun at blive medlem af A-kassen eller A-kassen med fagforening. Du kan også skifte A-kasse til Lederne A-kasse.
A-kasser.dk's bedømmelse af Lederne
Fordele:
- Kender en leders hverdag og udfordringer
- Har få klager
- Får kun sjældent kritik fra tilsyn
Ulemper:
- Få afdelinger
Medlemsfordele i Lederne:
Er du kun medlem af A-kassen kan du udover dagpenge, få karriererådgivning og hjælp til jobsøgning.
Er du også medlem af deres organisation (Lederne, Virksom eller Spring) har du yderligere disse fordele:
- Mulighed for lønsikring
- Juridisk hjælp (inkluderer sagsføring i retten)
- Lederrådgivning
- Karriererådgivning
- Lønrådgivning
- Adgang til LederNetværk
- Rabat på privatforsikringer i Gjensidige
- Mulighed for at tegne Ledernes Helbredssikring (gennem PFA)
- Mulighed for at tegne Ledernes Ulykkesforsikring (gennem AIG)
Mere om Lederne:
Lederne er en interesseorganisation for alle ledere og særligt betroede medarbejdere. Vi repræsenterer cirka 134.000 medlemmer og sætter ledere og ledelse på dagsordenen.
Til forskel fra andre lønmodtagerorganisationer er Lederne udelukkende bemandet med professionelt personale, og her er ingen politisk ansatte tillidsfolk. Vores adelsmærke er hurtig og professionel hjælp til at bringe alle medlemmer videre uanset situationens kompleksitet.
Vores vision, mission og værdier
I Lederne arbejder vi ud fra visionen om at "gå foran dem, der går forrest", og vores mission er at "bringe dig videre" som medlem. Vi arbejder med værdierne tryghed, kundeorienteret og værdiskabende som et grundlæggende omdrejningspunkt i alt, hvad vi foretager os.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder blandt andet rådgivning ved kontraktforhandlinger, afskedigelser, uddannelse, arbejdsløshedsforsikring, udvikling og meget mere til vores medlemmer. Vi fører sager for vores medlemmer, når de oplever problemer i deres ansættelsesforhold i forbindelse med opsigelse, eller hvis virksomheden går konkurs. Vi hjælper vores medlemmer med at finde den rette hylde i deres karriere.
Særlige tilbud for studerende? ikke oplyst
Se vores sektion for studerende
Disse job søger ledige medlemmer af Lederne A-kasse
Tabellen viser de 25 mest søgte job blandt ledige medlemmer i Lederne A-kasse i april måned 2023. Tallene stammer fra de jobtitler som ledige i Lederne A-kasse har angivet at søge og stå til rådighed for ("Jeg søger job som").
Antal ledige er opgjort som antallet af jobparate personer mellem 16-66 år, uanset ledighedslængde, som i den sidste uge i den valgte måned er ledige og/eller aktiverede og ikke fritaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I Lederne A-kasse var der i sidste uge af april 2023 registreret 2.401 ledige medlemmer.
Hver ledig kan medgå flere gange i opgørelsen, da der kan angives flere jobønsker og søges flere forskellige job.
| Jobtitel | Antal ledige |
|---|---|
| projektleder | 319 |
| Salgs- og kundeansvarlig | 255 |
| Direktør | 236 |
| Afdelingsleder | 226 |
| Salgschef | 220 |
| HR-konsulent | 134 |
| Butikschef | 133 |
| Marketingchef | 127 |
| Afdelingschef | 112 |
| Koordinator | 106 |
| Butiksassistent | 103 |
| Job- og virksomhedskonsulent | 96 |
| Marketingmedarbejder | 94 |
| Lager-og-logistikmedarbejder | 94 |
| Salgsdirektør | 92 |
| Salgskonsulent | 91 |
| Indkøber | 91 |
| Driftschef | 82 |
| Kundeservicemedarbejder | 82 |
| Assistent til salgssupport | 81 |
| Personalechef | 79 |
| Kontormedhjælper | 72 |
| Receptionist, kontor | 68 |
| Produktionschef | 66 |
| Udviklingschef | 59 |
Kilde: Forsikrede Ledige og Efterlønsmodtageres Udbetalings Register (FLEUR), PLAN-data, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.
Hvor finder du Lederne?
Lederne har hovedkontor i København S hvorfra alle Ledernes medlemmer bliver serviceret. Der er desuden mødesteder i Aalborg, Aarhus, Herning, Kolding og Roskilde, som dog kun er åbne ved aftalte/indkaldte møder.
Lederne A-kasse tilbyder at du kan holde møder med dem digitalt - det vil sige som telefon- eller videomøder. Dog skal det første møde med A-kassen (CV-samtalen) holdes ved personligt fremmøde. Læs mere om digitale møder med din A-kasse.
Hovedemner om A-kasse
Relateret indhold om A-kasse
Seneste nyheder om A-kasse
Billigere kontingent og gratis lønsikring i Dansk Metal
Fra 1. december 2026 nedsættes kontingent i Dansk Metal fagforening med 100 kr. pr. måned.
Endvidere indføres gratis kollektiv lønsikring som en del af medlemskabet fra 1. januar 2027. læs mere
Stigning i ledigheden på 500 fuldtidspersoner i august 2026
Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i august 2026.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede ledige dagpengemodtagere i A-kasse er steget med 300 fuldtidspersoner fra juli til august 2026, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 200 fuldtidspersoner.
Nye målinger sætter fokus på resultaterne
Som led i beskæftigelsesreformen indføres pr. 1. januar 2027 ny resultatopfølgning af A-kasser og kommuner. De nye tal skal give et billede af, hvordan det går, og gøre os klogere på, om beskæftigelsesindsatsen virker. Læs mere her.
Optagelsen på videregående uddannelser i 2026
Stigning i antal optagne på folkeskolelærer- og sygeplejerskeuddannelsen på hhv. 7 pct. og 3 pct., og omtrent uændret antal optagne på socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Se artikel om optagelse 2026.
Danmark er det EU-land, der er bedst til at få ledige i job
En ny opgørelse viser at Danmark er det land i EU der er bedst til at få ledige i job. Se undersøgelse.
Se alle nyheder