A-kasse
udland

EU
Dagpenge

Arbejde i Finland: Hvad med A-kasse?

Da Finland er et EU-land gælder principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Det betyder bl.a. at en person skal være forsikret mod arbejdsløshed i det EU/EØS-land hvor vedkommende arbejder, og at man kun kan være forsikret i ét land ad gangen.
Er du udstationeret, grænsependler eller arbejder i flere lande, kan der gælder der særlige regler for i hvilket land du skal være medlem af A-kasse, og hvem der skal udbetale dagpenge i tilfælde af ledighed.

Overførsel af anciennitet fra dansk til finsk A-kasse
Skal man arbejde i Finland kan man få overført sin anciennitet, dvs. arbejdsperioder/indtægt og medlemsperioder fra en dansk A-kasse til den finske A-kasse.
Du skal dog være opmærksom på at Finland har et krav om at du skal have arbejdet i mindst 4 uger i Finland inden du kan få overført rettigheder fra den danske A-kasse.
Derudover er det vigtigt at du husker at indmelde dig i en A-kasse i Finland senest 4 uger efter at du er flyttet til Finland.
Du skal bruge et såkaldt PD U1 dokument fra din danske A-kasse, hvori de dokumenterer dine medlems-og arbejdsperioder/indtægt, eller hør i din A-kasse om de kan overføre oplysningerne elektronisk til den finske A-kasse.
Derudover er det en god ide altid at gemme lønsedler mm., hvis du skulle få brug for at dokumentere indkomst/arbejde overfor den finske A-kasse.

I følge Nordisk Konvention om Social Sikring kan man også som ledig få overført medlems- og arbejdsperioder fra Danmark, hvis man inden for de sidste 5 år har været omfattet af arbejdsløshedsforsikring i Finland.
Personen skal henvende sig til KELA om optagelse i den finske arbejdsløshedsforsikring og kan herefter modtage dagpenge i henhold til den finske lovgivning.

Arbejdsløshedsforsikring i dit nye EU/EØS-land

Se vores artikel der omhandler de generelle regler

Mere om den finske arbejdsløshedsforsikring

Der findes en basis arbejdsløshedsydelse, som ikke kræver A-kasse medlemskab. Den administreres og udbetales af KELA.
Derudover er der en frivilling indkomstrelateret arbejdsløshedsforsikring (som vi kender fra Danmark) for medlemmer af en A-kasse.
For begge forsikringer gælder vilkår for at kunne få udbetalt beløb (arbejdsløshedsunderstøttelse). Du skal for eksempel have arbejdet inden du blev arbejdsløs, og du skal aktivt søge arbejde/stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejdskrav

For at opfylde arbejdskravet for ret til ydelser fra KELA, gælder

  • Du skal have haft betalt beskæftigelse i mindst 26 uger i løbet af de sidste 28 måneder op til arbejdsløsheden indtræder
  • Du skal have haft mindst 18 timers arbejde pr. uge
  • Din løn har været i overenstemmelse med den relevante kollektive overenskomst. Hvis der ikke er en kollektiv overenskomst, skal din løn have været mindst EUR 1.236 pr. måned (2020-tal).

Læs mere om arbejdskravet for ret til ydelser fra KELA.

For at opfylde arbejdskravet for ret til ydelser fra en A-kasse gælder det samme, dog kan kun arbejde udført i en periode hvor du har været medlem af en A-kasse medregnes til at opfylde arbejdskravet.
Læs mere om arbejdskravet for ret til ydelser fra en A-kasse.

Hvor meget kan du få udbetalt?
Udbetalingen fra grundforsikringen (KELA) er for personer, der ikke er medlem af en A-kasse. Den udgør EUR 33,66 pr. dag. Der udbetales for 5 dage om ugen, så det giver ca. EUR 724 pr. måned (21,5 x EUR 33,66). Man får et tillæg for hjemmeboende børn under 18 år. Man skal betale skat af beløbet.
Ydelsen fra KELA kan fås i maksimalt 400 dage.

Er du medlem af en A-kasse, er du altid (uanset hidtidig indkomst) sikret det samme beløb som KELA udbetaler, nemlig EUR 33,66 pr. dag.
Den indkomstbaserede ydelse lægges derefter oveni i grundbeløbet.
Den indkomstbaserede komponent er 45% af forskellen mellem din hidtidige løn og basisbeløbet. Hvis din månedlige indkomst har været over EUR 3.198, får du 20% af den overskydende indkomst.
Eksempel med indkomst pr. mdr. på EUR 4.000
basisbeløb=ca. 724
(3.198-ca. 724)x45%=ca.1.113
(4000-3.198)x20%=160
IALT= ca. 1980 EUR pr. mdr.
Din ydelse beregnes på baggrund af mindst 6 måneders forudgående indkomst.
I beregningen af beløbet du får indgår udover din hidtidige indtægt, også bl.a om du har børn. Man kan selv beregne hvor meget man kan få.

Der er altså ikke i Finland som i Danmark et maksimalt beløb du kan få i arbejdsløshedsydelse fra A-kassen, men du skal være opmærksom på at kontingentet til A-kasserne til gengæld varierer efter din indkomst.

Perioden hvori du kan få ydelser fra A-kassen afhænger af hvor længe du har været på arbejdsmarkedet inden du blev ledig, og af din alder.
Har du været på arbejdsmarkedet i maksimalt 3 år kan du få ydelse fra A-kassen i 300 dage (14 måneder). Har du haft arbejde i mere end 3 år kan du få ydelse i 400 dage (18 måneder).
Er du over 58 år, kan du få ydelsen i 500 dage (23 måneder).

Ligesom i Danmark gælder at du skal registrere dig som jobsøgende hos den offentlige arbejdsformidling, i Finland er det "TE Services".

Hvilken A-kasse skal du vælge?

Der findes 25 A-kasser i Finland.
Ligesom i Danmark findes der branchespecifikke A-kasser, A-kasser kun for personer med en bestemt uddannelse, samt tværfaglige A-kasser hvor alle kan blive medlem uanset job/uddannelse.

A-kasse ved tilbagevenden til Danmark

Hvis du igen vender tilbage til Danmark, kan du få overført anciennitet fra den finske A-kasse til den danske. Er der gået mere end 5 år siden du sidst var medlem af en dansk A-kasse, skal du dog opfylde et arbejdskrav (mindst 296 timer inden for 3 måneder) før du kan overføre din anciennitet til den danske A-kasse.
Kommer du tilbage til Danmark inden der er gået 5 år siden du var medlem af en dansk A-kasse, kan du umiddelbart få overført dine optjente rettigheder fra den finske A-kasse til den danske, jfr. Nordisk Konvention om Social Sikring af 1. maj 2014, Artikel 10.
Bare husk at du skal søge om (gen-)optagelse i en dansk A-kasse inden der er gået 8 uger fra du ophørte med at være forsikret i Finland.
Læs mere her om tilbagevenden til Danmark.

Nordisk Konvention om Social Sikring af 1. maj 2014

Finland er med i Nordisk Konvention, hvilket betyder at forordning 883/2004's regler finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem Finland og Danmark, også for 3. landsstatsborgere. Dog kan forordningens artikel 64 (3 mdr.'s jobsøgning i andet EU-land med dagpenge) kun anvendes af Danmark i forhold til nordiske statsborgere og ikke i forhold til 3. landsstatsborgere.

Links til mere information:
Norden.org (Info Norden er Nordisk Ministerråds informationstjeneste).
KELA (grundforsikring)
Interesseorganisationen for A-kasser i Finland (TYJ)
Nordisk Konvention om Social Sikring

Hovedemner om A-kasse

Nemt at skifte til en anden A-kasseØnsker man at skifte A-kasse skal man blot tilmelde sig den nye A-kasse man ønsker at skifte til. Der er ikke nogen opsigelsesperiode, og har du forudbetalt kontingent vil det blive tilbagebetalt. Din anciennitet vil blive overført til den nye A-kasse. Læs mere..
Hvad kan du få i dagpenge?Du kan få 90% af din indkomst, dog maksimalt den højeste dagpengesats som i 2024 er kr. 20.359 pr. måned. De første 3 måneder har du mulighed for at få beskæftigelsestillæg så din maksimale dagpengesats kan komme op på kr. 24.199. Læs mere..
Indmeld dig i A-kasse under studietEr du studerende på en videregående uddannelse, er det en fordel at tilmelde dig A-kasse senest 1 år før du er færdig med uddannelsen. På den måde undgår du 1 måneds venteperiode med dagpenge. Læs mere..
Særlige regler for nyuddannedeSom færdiguddannet fra en videregående uddannelse, kan du få dagpenge, uden at opfylde de normale krav for at kunne få dagpenge. HUSK der er en frist på 14 dage til at tilmelde dig A-kasse som nyuddannet. Læs mere...
Optjening af dagpengeretDer er to hovedkrav for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 263.232. Læs mere..
Kontingent og skatDu får automatisk fradrag for dine kontingenter til fagforening og A-kasse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse, hvorimod du maksimalt kan få fradrag for kr. 7.000 til fagforening.

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog
Nedsat A-kasse kontingent for dimittender

Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere

Ny familiefagforening fra ASE

Nyhed fra ASE: Fagforening for hele familien for 99 kr./md.
læs mere

Du kan nu holder møder med din A-kasse som telefon- eller videomøder

Nu kan du holde møder med A-kassen som video- eller telefon-møder..
læs mere