Artikler

Dagpenge
A-kasse

Mest værdi for pengene i 2024 - A-kasse med fagforening

Udgivet , opdateret . Kategori: test, nøgleord: A-kasse, Fagforening

Hvis du går efter at få mest værdi for dit medlemskontinget, vil det være naturligt at kigge på de A-kasser der foruden et normalt A-kasse medlemskab, også tilbyder billig fagforenings-medlemskab, som tilkøbsmulighed, efter du er blevet medlem af deres A-kasse. Det gør 4 ud af de 22 A-kasser der findes i Danmark, nemlig Det Faglige Hus, ASE, FRIE og Krifa.

Det bemærkes at FRIE har to priser på fagforening (Basis og Favorit). I vores undersøgelse indgår "Frie Favorit". Det Faglige Hus, Krifa og ASE har kun én pris på fagforening. Man bør være opmærksom på om der er en karensperiode efter indmeldelse. Ved vores seneste sammenligning (januar 2024) er det kun FRIE der har en karensperiode. Krifa, ASE og det Faglige Hus har ingen karensperiode, hvilket vil sige at du i disse fagforeninger kan få fuld juridisk hjælp fra første dag du melder dig ind. Generelt gælder dog at "en sag" skal være opstået efter indmeldelse før man er dækket med jurdisk hjælp.

I vores undersøgelse af de 4 A-kasser/fagforeninger har vi set på følgende elementer:

  • samlet pris for A-kasse+fagforening
  • kvalitet i sagsbehandling og vejledning, jfr. offentlig klagestatistik.
  • karensperiode. Her forstår vi hvor lang periode man skal være medlem af fagforeningen for at kunne få faglig og juridisk hjælp. Der er p.t. ingen karensperiode i Krifa, ASE og Det Faglige Hus.
  • dækning. Her forstår vi om medlemskabet af fagforeningen giver adgang til fuld faglig og juridisk hjælp.
  • øvrige medlemsfordele i form af rabataftaler m.m. Da alle 4 fagforeninger tilbyder at man kan købe sine (andre) forsikringer gennem deres fagforening, og da det er meget svært at sammenligne forsikringstilbud, da det afhænger af behov og betingelser, har vi valgt ikke at lade muligheden for at købe forsikringer indgå i vores sammenligning.

Pris
Prisen for A-kasse med fagforening går fra 566 kr. (Det Faglige Hus) til 673 kr. (Krifa). Udover at være billigst tilbyder Det Faglige Hus de første 6 mdr. fagforening gratis (set 02.01.2024).

Kvalitet i sagsbehandling og vejledning
F.eks. kan det være relevant at se på hvem der får mindst kritik af klageinstansen (CKA). Her klarer ASE og Det Faglige Hus sig godt, ved at være blandt de af ALLE A-kasser der får mindst kritik, jfr. seneste opgørelse af kritik af a-kasser efter klager. Krifa får derimod oftere kritik for deres sagsbehandling og vejledning.

Karensperiode
Med hensyn til karensperiode er der som tidligere nævnt ikke den store forskel. ASE, Krifa og Det faglige Hus har ingen karensperiode. FRIE har dog 14 dages karensperiode.

Dækning
Medlemskabet giver i alle 4 fagforeninger adgang til faglig og juridisk hjælp. Bemærk, at FRIE tilbyder to forskellige priser for deres fagforening. I den billigste pakke (Frie Basis) er der flere begrænsninger i dækningen, bl.a. kan du ikke få hjælp til arbejdsskadesager og langtidssygemelding, ligesom karriererådgivning, coaching og ansøgningshjælp ikke er inkluderet. Dækningen på FRIE Basis er derfor ret begrænset. I vores sammenligning indgår derfor "FRIE Favorit" som dækker noget mere.

Dækningen i ASE er god på det juridiske område, og omfatter stort set alle juridiske problemer/spørgsmål du kan få behov for hjælp til. Den juridiske dækning i Det faglige Hus og KRIFA er den samme som i ASE, men derudover tilbyder Krifa at du kan tale med en jobtrivselskonsulent, hvis du møder udfordringer med din trivsel på jobbet.

Øvrige medlemstilbud
ASE tilbyder som den eneste af de fire ikke rabataftaler til sine medlemmer. Med et "FRIE Favorit" medlemskab får du tilbudt foredrag og kurser/fyraftensmøder til fordelagtige priser. Derudover har FRIE rabataftler med nogle attraktioner og hoteller.

Det Faglige Hus tilbyder besparelser på ferie, oplevelser og ting til hjemmet, ligesom du kan vinde billetter til sport m.m. Det Faglige Hus har indgået aftaler med en række landsdækkende virksomheder, som alle tilbyder ekstra gode fordele og rabatter.

Konklusion af undersøgelsen

Vi kan anbefale Det Faglige Hus
Vi synes at Det Faglige Hus tilbyder mest værdi for pengene, især fordi prisen for deres samlede medlemskab i A-kasse+fagforening er noget billigere end konkurrenternes. Bl.a. kan nævnes at du sparer over 100 kr. om måneden med et medlemskab i Det Faglige Hus i forhold til et KRIFA-medlemskab.

Tilmeld dig Det Faglige Hus her - det kan gøres online