Artikler

Dagpenge
A-kasse

Klager over A-kasser i 2021

Udgivet . Kategori: A-kasse, nøgleord: A-kasse, Klager

Næste >

Undersøgelsen af klager over A-kasser for 2021 er nu klar.

Hovedkonklusioner af undersøgelsen:

  • Antallet af sager til CKA har i 2021 fortsat faldet siden 2019, til dels som en følge af, at den aktive beskæftigelsesindsats har været suspenderet under Covid-19.
  • Sagsområdet "Rådighed og selvforskyldt ledighed" udgør næsten 1/3 af CKA's sager.
  • Andelen af a-kassernes afgørelser, som omgøres af CKA, fortsætter en svag stigning fra 19,2 pct. i 2019, 21,0 pct. i 2020 til 21,9 pct. i 2021.
  • Andelen af realudligninger udgjorde 5,6 pct. af de omgjorte afgørelser.
  • Der er givet kritik af a-kassernes sagsbehandling og/eller vejledning i 6,1 pct. af de afsluttede sager.

Det kan betale sig at klage

Ser vi på opgørelsen over hvor mange der får ret i at afgørelsen fra deres A-kasse ikke har været i orden, er det i hele 21,9% af tilfældene at klageinstansen enten ændrer A-kassen's afgørelse eller hjemviser sagen til fornyet behandling i A-kassen.
Den A-kasse der på den måde fik flest nederlag i klageinstansen i 2021 var DSA (42,31%). Derefter følger CA A-kasse (36,84%). Det Faglige Hus har på grund af stort medlemstal, naturligvis også klager, men kun i 16,76% af klagerne over Det Faglige Hus omgøres afgørelsen af klageinstansen.

Tilfælde hvor vejledningen fra a-kassen ikke har været tilfredsstillende

Klageinstansen kan realudligne, hvis et medlem har mistet en ret på grund af en a-kasses manglende, mangelfulde eller forkerte vejledning. Realudligning betyder, at medlemmet stilles som om a-kassen har vejledt korrekt. Det er bl.a. en betingelse, at medlemmet har været i god tro og ikke har udvist egen skyld. Det skal endvidere være sandsynliggjort, at medlemmet ville have handlet i overensstemmelse med en korrekt vejledning mv.

I følge tallene for 2021, er det Akademikernes A-kasse der har haft flest sager, hvor de er blevet pålagt at realudligne i forhold til deres medlem. Det er sket i 5 tilfælde, svarende til 19,23% af de 26 omgjorte afgørelser i klager over Akademikernes A-kasse.

Kritik af A-kasserne

I forbindelse med afslutning af en klagesag i klageinstansen, kan klageinstansen tillige vælge at udtale kritik.
Klageinstansen udtaler kritik af a-kasserne, hvis sagsbehandlingen eller vejledningen i den konkrete sag ikke har levet op til lovgivningens krav.
Kritik kan gives for både sagsbehandling og vejledning i samme sag. De A-kasser der procentvis får mest kritik af sagsbehandlingen er BUPL-A (16,67%) og DSA (16,13%), mens ASE på den anden side kun får kritik for deres sagsbehandling i 0,94% af de afsluttede klagesager over ASE.
De A-kasser der procentvis får mest kritik for deres vejledning af medlemmerne, er DSA (16,13%) og CA A-kasse (10,00%), mens ASE (0,47%), Det Faglige Hus (1,46%) og Min A-kasse (2,01%) kun sjældent får kritik for deres vejledning af medlemmerne.

Du kan se de enkelte delafsnit i undersøgelsen ved at følge linkene herunder.

side 2 Indledning

side 3 Tabel 1: Oprettede sager fordelt på sagsområder

side 4 Tabel 2: Oprettede sager fordelt på a-kasser

side 5 Figur 1: Klagesager pr. 1.000 a-kassemedlemmer i 2021

side 6 Figur 2 og 3: Afsluttede klagesager fordelt på a-kasser og udfald af afgørelse, herunder realudligning

side 7 Figur 4 og 5: Kritik af A-kasserne, 2021

Næste >

Se klagestatistik for tidligere år: 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015

Relateret indhold om A-kasse