Du er her: A-kasser (.dk) → Tilsyn med A-kasser → Indholdsfortegnelse tilsyn 2016-2017 → Side 8
Tilbagebetaling af dagpenge fra A-kasse medlemmer
Her på siden kan du se en gennemgang af den årlige rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med resultatet af deres tilsyn med de danske A-kasser.
Gennemgangen af tilsynsrapporten på denne og de følgende sider, er uddrag fra den fulde rapport. Hele rapporten i pdf, kan ses her.
4.5 Afgørelse om tilbagebetaling
Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, indberettes beløbet til styrelsen med angivelse af, om der er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar eller et uagtsomhedskrav. Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-kassernes egenkontrol, f.eks. Indkomstregisterkontrollen eller som følge af styrelsens tilsyn, f.eks. skatteregisterkontrollen eller myndighedssamarbejde.
A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger med mindre der er tale om, at medlemmet har begået svig over for a-kassen. Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt som kasseeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen har truffet afgørelsen om tilbagebetaling over for medlemmet. A-kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet indbetaler kravet til a-kassen.
Med kasseeneansvar menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og derfor mister retten til refusion fra staten og i stedet selv skal afholde udgiften. Kasseeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl, men at der ikke er hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet tilbage fra medlemmet.
Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på svig, kasseeneansvar og uagtsomhed i 2014 – 1. halvår 2017. De indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via RIM under SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til RIM under SKAT, når a-kassen har udtømt sine opkrævningsmuligheder. RIM har mulighed for at inddrive statskrav fx gennem lønindeholdelse.
Tabel 10. Tilbagebetaling fra a-kasserne i mio. kr.
Tilbagebetalingskrav (mio. kr.) |
2014 |
2015 |
2016 |
1. halvår 2017 |
Svig |
32,4 |
34,1 |
28,0 |
12,0 |
Kasseeneansvar |
8,8 |
9,5 |
5,1 |
3,1 |
Uagtsomhed |
129,3 |
118,4 |
89,6 |
41,1 |
I alt |
170,5 |
162,0 |
122,7 |
56,2 |
4.6. Anmeldelser fra andre myndigheder
Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er fejludbetalt ydelser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne bliver sendt videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågældende ikke er medlem af en a-kasse, videresender styrelsen oplysningen til den kommune, hvor borgeren bor.
Tabellen nedenfor viser antallet af anmeldelser som styrelsen har modtaget i i perioden 2013 – 1. halvår 2017.
Tabel 11. Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder
Myndighed |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
1.halvår 2017 |
Skat(løbende indberetninger/anmeldelser) |
282 |
241 |
224 |
261 |
63 |
Kommuner |
100 |
57 |
90 |
80 |
49 |
Politi |
3 |
0 |
1 |
2 |
2 |
PET |
0 |
32 |
0 |
4 |
16 |
Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen |
189 |
123 |
117 |
68 |
40 |
I alt |
567 |
453 |
432 |
415 |
155 |
Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 11-05-2018