Hej,

Hvis man søger om dagpengeret/henvender sig til A-kassen og søger dagpenge, så går A-kassen 3 år tilbage i tiden for at se om du opfylder indkomstkravet. Det kaldes optjeningsperioden.

Men der er i loven mulighed for at forlænge denne optjeningsperiode. Der kan i første omgang forlænges med 2 år bl.a. hvis man modtager sygedagpenge, er på barsel, eller passer et handicappet eller alvorligt sygt barn, jfr. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge §21.

Og i sidstnævnte tilfælde (passer et handicappet eller alvorligt sygt barn) kan perioden forlænges med mere end 2 år, hvis man har modtaget støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn i mere end 2 år, jfr. §21, stk. 3.

Ifølge vejledningen til bekendtgørelsen (se vejledningen til §21, stk. 3, det er side 22 i vejledningen) gælder tilsyneladende at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Dermed kan optjeningsperioden altså blive på maksimalt 8 år tilbage i tiden, de normale 3 år+forlængelsen på 5 år. Se også eksempel i vejledningen.

Så der er noget med de 8 år – jeg har dog ikke kunne finde det nævnt andre steder på internettet, herunder på A-kassernes hjemmesider.

Siger HK at de maksimalt kan gå 8 år tilbage i tiden, tror jeg derfor de har ret.

Vedr. opfyldelse af indkomstkravet:

Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke til opfyldelse af indkomstkravet, jfr. Lov om arbejdsløshedsforsikring § 53, stk. 6.

Lad mig høre om du har kommentarer.

Med venlig hilsen

Anders Weber, A-kasser.dk

Hej Lene,

tak for det fremsendte.

Jeg har kigget tingene igennem, og din søn har fået bevilget dagpengeperiode med start fra 1. marts 2020, jfr. brev med bevilling fra 3F af 20. marts 2020,
men det er fordi en dagpengeperiode altid starter pr. den 1. i den måned, uanset om man først bliver ledig midt i måneden.

Din søn har dog først ret til at få dagpenge fra første ledighedsdag, den 18.marts 2020.

Man skal dog udfylde dagpengekortet for hele måneden. Dvs. for marts 2020 skulle din søn have oplyst at han havde arbejde 1/3-13/3.

En A-kasse starter altid deres beregning af for meget der skal udbetales med at der skal udbetales for 160,33 timer (en fuld måned).
Derfra trækkes f.eks. periode hvor man ikke er tilmeldt som ledig på Jobcenteret med 7,4 timer pr. hverdag (1/3-17/3), ligesom arbejdstimer fratrækkes.

Oprindelig udbetaling: Den første udbetaling for marts 2020, må dække dagene fra han melder sig ledig omkring 18. marts til 31. marts 2020. Der er så i udbetalingen fraregnet 2 g-dage som
arbejdsgiveren betaler. Derfor får han for marts udbetalt for 49,33 timer. = 5.871 kr. brutto.

Efterfølgende finder 3F ud af at der er registeret B-indkomst for 23/3-29/3. Jeg går ud fra at det er for arbejdet udført i perioden 1/3-13/3, men som åbenbart først udbetales sidst i marts.

Hvis arbejdet er udført i en periode (inden 18.marts) hvor din søn ikke har haft ret til dagpenge, så kan der heller ikke modregnes.

Arbejde skal modregnes for de dage hvor det er udført – ikke hvor det er udbetalt.

Jeg mener derfor at afgørelsen fra 3F af den 02.03.2021 er forkert. Her modregner de jo 111,10 timer for arbejdet udført 1/3-13/3.
Jeg mener slet ikke at 3F skal inddrage de kr. 27.500 som din søn har fået for 11 dages arbejde. Han var jo ikke tilmeldt jobnet.dk, og derfor skal dagpengekortet bare “belægges” med 7,4 timer i dagene frem til den 18.3, hvor han melder sig ledig.

Prøv at kontakte 3F og høre hvad de siger. Vend gerne tilbage med deres svar. Jeg vil meget gerne høre hvad de siger.
Bemærk også at din søn altid har mulighed for at klage over 3F’s afgørelse. 3F har pligt til at sende jeres klage til star.dk, som vil vurdere sagen.

Med venlig hilsen
Anders Weber, A-kasser.dk

Hej,

Optagelse i A-kasse som lønmodtager

Optagelse umiddelbar efter endt uddannelse:

hvis du med din elevløn kan opfylde indkomstkravet, og derudover har været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, så har du ret til at få dagpengesatsen beregnet på baggrund af din elevløn.

For at kunne opfylde indkomstkravet på kun 1 år skal du tjene kr. 20.333 pr. mdr. Tjener du mindre end det vil det tage længere tid at opfylde indkomstkravet på kr. 243.996 kr. (i 2021).

For at det er en god ide at blive optaget som lønmodtager, skal 90% af din elevløn udgør et højere beløb end du kan få i dimittendsats. Som ikke-forsørger kan du her i 2021 få kr. 13.815. Det vil sige at din indkomst skal være højere end 15.350 pr. mdr. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af de “bedste 12 måneder ud af de sidste 24 måneder”.

Jeg kan se på HK.dk, at elevlønnen for kontorelever inden for det private område er på kr. 15.434 pr. 1. marts 2021, så det er nok tvivlsomt om man reelt kan få mere end dimittendsatsen.

Optagelse, hvis du har afsluttet job efter endt uddannelse:

Har du haft lønarbejde efter uddannelsen er afsluttet, og er ansættelsesforholdet afsluttet, skal A-kassen ved opgørelsen af om du opfylder indkomstkravet, foruden din indtægt fra lønarbejde også medregne den del af uddannelsen, der ligger i optjeningsperioden (med kr. 20.333 pr. måned = indkomstloftet, der max. kan medregnes hver måned).

Optagelse i A-kasse som dimittend

Noget andet er at det ofte er en fordel at blive registreret med dimittend-rettigheder i A-kassen. Som dimittend er der endvidere en særlig mulighed for at få genberegnet dagpengesatsen efter 6 mdr. fra dimittering. Det kræver at du efter uddannelsen har fået indberettet løn for 3 måneder, svarende til minimum 320 timers arbejde for et fuldtidsforsikret medlem.

Hvis du får job efter uddannelsen og får en løn på mindst kr. 23.336 pr. mdr., så kan du efter 6 måneder få genberegnet dagpengesatsen og få den højeste sats, som er kr. 19.322 pr. mdr.

Skriv gerne her i forummet, hvis du har kommentarer.

Med venlig hilsen

Anders Weber, A-kasser.dk

Hi,

Your right to get the feriepenge paid out:

Some conditions apply in order to be paid feriedagpenge. One of them says that it is a condition for entitlement to feriedagpenge that you would have been entitled to unemployment benefit (“dagpenge”) in the event of unemployment. This means that you cannot receive feriedagpenge if you at the time of the holiday, for example are enrolled in an education without right to dagpenge. People enrolled in SU-eligible educations can not receive dagpenge during the education, and thus can not receive feriedagpenge.

So if you decide to proceed with another degreee, you will lose the feriedagpenge (see next paragraph about latest date to apply, before you lose your feriedagpenge).

Periods and important dates:

as you probably know, a new danish Holiday Act came into force from September 1, 2020. Only wage-earnes are covered by The Holiday Act, however the same main principles of earning and taking vacations apply to feriedagpenge, according to “Bekendtgørelse om feriedagpenge“.

You earn feriedagpenge from September to August the following year (12 months). You can use the feriedagpenge from September to December the following year (16 months). The Holiday Act allows you to take your holiday as soon as the month after you have earned it e.g. the holiday allowance you accrue in September you can use in October.

The right to feriedagpenge lapses if the A-kasse has not received the application for feriedagpenge for a holiday year no later than 31 January in the subsequent holiday period. Example:

Feriedagpenge earned in the Holiday year from 1st September 2020 to 31 August 2021, must be taken from 1st October 2020 to 31 December 2021, and you must apply for them at latest 31 January 2022.

Best regards,

Anders Weber, A-kasser.dk

Hej,

jeg mener ikke at dine uddannelser skal vurderes som “et samlet uddannelsesforløb”, og derfor skal din situation i forhold til dagpenge vurderes efter de almindelige rådighedsregler.

Det vil sige at det er muligt at få (supplerende) dagpenge, hvis du opfylder en række betingelser. Bl.a. betyder det at du skal søge fuldtidsjob/stå til rådighed for fuldtidsjob, og du skal have mulighed for at kunne stoppe i dit deltidsjob med 1 dags varsel.

Endelig skal du betale normalt kontingent til A-kassen.

Du kan læse mere om supplerende dagpenge her. Supplerende dagpenge skal godkendes af din A-kasse, så du må kontakte dem og anmode om at blive godkendt til supplerende dagpenge.

Uanset om du kan få supplerende dagpenge eller ej, så er det vigtigt at du husker at få registreret din dimittend-status i A-kassen. Skulle du senere fortryde/droppe ud af kandidat-studiet, har du dermed dine dimittend-dagpenge at falde tilbage på.

Skriv her i forummet, hvis du har yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Anders Weber, A-kasser.dk

Hej igen,

jo men hvis en A-kasse siger at du ikke kan blive medlem må de henvise til en lovregel eller lignende. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilken begrundelse/lovregel A-kasserne henviser til.

Håber du vil skrive det i en kommentar..tak.

M.v.h.

Anders, A-kasser.dk

Hej,

som du beskriver din situation vil jeg mene at du kan blive omfattet af dansk social sikring (og dermed også blive medlem af en dansk A-kasse). Din situation er i relation til A-kasse/social sikring at “du arbejder i to eller flere EU/EØS-lande eller Schweiz”.

Når man som i dit tilfælde arbejder i flere EU-lande (Danmark og Tyskland) kan man søge om at blive omfattet af dansk social sikring. Man ansøger hos Udbetaling Danmark. Man kan selv gøre det eller den virksomhed man arbejder for kan gøre det. Du kan finde online formular her:
https://virk.dk/myndigheder/stat/Udbetaling_Danmark/selvbetjening/Soeg_om_social_sikring_i_udlandet_-_for_medarbejdere/

Arbejder du mindst 25% i Danmark – og her tæller hjemmearbejdsplads også med – så kan du blive omfattet af dansk social sikring.

Med en afgørelse fra Udbetaling Danmark om at du er omfattet af dansk social sikring, har du også krav på at blive medlem af en dansk A-kasse.

Du kan også læse mere om mulighederne og reglerne på Borger.dk, her:
https://www.borger.dk/danskere-i-udlandet/Arbejde-i-udlandet/International-social-sikring

Det bemærkes, at som statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz kan du ligesom danske statsborgere bevare eller opnå danske sociale rettigheder, hvis du opfylder betingelserne for det.

Hvis du har lyst må du gerne fortælle her i forummet med præcis hvilke(n) begrundelse de A-kasser du har spurgt indtil nu, har afvist at optage dig som medlem.

Med venlig hilsen

Anders Weber, A-kasser.dk