Du er her: A-kasser (.dk) → Love om A-kasse og dagpenge → Vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge fra din A-kasse → Kapitel 3 (§§ 15-16: Selvbygger og medbygger, Fradrag for indtægter)

Vejledning om at være selvbygger og medbygger og have indtægter der medfører fradrag i dagpengene

Her på siden kan du se vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge fra din A-kasse. Vejledningen giver en bedre forståelse af reglerne om udbetaling af dagpenge, herunder om fradrag i dagpengene.

Bemærk! Dette er en vejledning til den nye bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge fra din A-kasse, som træder i kraft den 01.10.2018.
Hvis du vil se den vejledning der er gældende frem til 01.10.2018 - kan du se den her (retsinformation.dk).

Vejledning om fradrag i dagpenge fra din A-kasse

Til Kapitel 3 (fortsat)

Til § 15
Selvbygger og medbygger

Medlemmer, som deltager i at opføre egen bolig m.v., kan ikke modtage dagpenge, så længe de deltager i byggeriet, jf. dog stk. 3.

Reglen er begrundet i rådighedsbetragtninger og i den formueforøgelse, byggeriet giver.

Retten til ydelser genindtræder, når medlemmets personlige medvirken i byggeriet er ophørt.

Selvbygger

Til stk. 1

En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst. Et medlem, som er selvbygger, er som hovedregel udelukket fra at modtage dagpenge fra det tidspunkt, hvor byggeriet begynder, og indtil det er afsluttet.

Medlemmet kan på tro og love erklære, hvornår byggeriet er begyndt og afsluttet. Denne erklæring skal som udgangspunkt lægges til grund.

A-kassen skal foretage nærmere undersøgelser, hvis der er tvivl om byggeperiodens længde. A-kassen kan i særlige situationer bede om dokumentation for byggeperiodens afgrænsning. Dokumentationen kan være byggetilladelse, anmeldelse til kommunen og færdigmeldelse til kommunen.

Der kan udbetales dagpenge, selv om byggeriet ikke er afsluttet, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selvbyggeren er færdig med sit arbejde.

Medbygger

En medbygger er en person, der fra et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet. Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet.

Medlemmet kan modtage dagpenge, indtil medlemmet selv begynder at arbejde. Medlemmet skal kunne dokumentere sin andel som medbygger. Det kan f.eks. ske ved hjælp af de aftaler, der er indgået. Medlemmet skal også skriftligt kunne dokumentere, at det hidtidige arbejde er udført af andre. Dette kan ske ved dokumentation fra fx håndværksmestre. Dokumentationen kan også være regninger fra håndværksmestre for det udførte arbejde. Der skal i alle tilfælde foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet.

Medlemmet kan igen modtage dagpenge, når medlemmets egen medvirken ved byggeriet ophører. Udbetalingen af dagpenge kan ikke gøres afhængig af, at byggeriet er afsluttet.

En selv- eller medbygger kan blive tvunget til at indstille byggeriet, f.eks. på grund af økonomiske forhold eller på grund af problemer med leverancen af byggematerialer. I disse tilfælde kan medlemmet modtage dagpenge. Dette forudsætter, at medlemmet kan sandsynliggøre, at byggeriet ikke kan fortsætte i en længere periode. Der skal også foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet om, at byggeriet er indstillet. En deponeret byggetilladelse vil kunne anvendes som dokumentation for, at byggeriet er indstillet.

Byggeriet kan også være ophørt midlertidigt, fx på grund af vejrlig eller materialemangel. I disse tilfælde kan medlemmet ikke modtage dagpenge.

Mindre byggearbejder

Til stk. 2

Hvis der er tale om mindre byggearbejder, fraviges reglen om, at medlemmet slet ikke kan modtage dagpenge.

Mindre byggearbejder, herunder mindre ombygninger og fornyelser, er fx opførelse af et haveskur eller en carport.

Byggearbejdet betragtes fortsat som arbejde, og der er fortsat tale om en formueforøgelse. Arbejdet skal derfor medføre fradrag i dagpengene. Medlemmet skal på ydelseskortet oplyse om antallet af arbejdstimer, der er anvendt på aktiviteten.

Almindelig vedligeholdelse og reparation

Til stk. 3

Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig betragtes ikke som arbejde. Der skal derfor ikke ske fradrag.

Til § 16
Fradrag for indtægter

Reglen betyder, at løn og lignende indtægter medfører fradrag, uanset om medlemmet har udført arbejde. Benævnelse og udbetalingsform har heller ikke betydning.

Reglen skal ses i sammenhæng med § 12, stk. 3, således at der ikke sker fradrag 2 gange for det samme arbejde eller den samme lønindtægt.

Løn, rådighedsløn, honorarer m.v.

Til stk. 1

Reglen gælder bl.a. ved udbetaling af løn i en opsigelsesperiode, hvor medlemmet er fritstillet. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 m.v.

Der kan ikke udbetales dagpenge for den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Det er uden betydning, om der udføres arbejde i perioden.

Udbetales der fx 3 års rådighedsløn til en tjenestemand, kan der ikke udbetales dagpenge til medlemmet i de 3 år, udbetalingen dækker.

Til stk. 2

Afgørende for, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en ansættelsesperiode eller periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode. Det er ikke beløbets benævnelse, som afgør, om der skal ske fradrag. Det har normalt heller ikke betydning, hvordan indtægten beskattes.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Til stk. 2, nr. 1

Reglen om fradrag gælder fx tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt opsigelsesvarslet, og hvor arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom.

Fratrædelsesgodtgørelse

Til stk. 3

Reglen om fradrag gælder også ved udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, fx når en virksomhed afskediger en medarbejder, og det aftales, at der ved ophøret skal betales en »godtgørelse« til medarbejderen. Hvis medarbejderen vælger at indbetale fratrædelsesgodtgørelsen til en pensionsordning, sidestilles det med en udbetaling.

I vurderingen af, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen fører som udgangspunkt ikke til fradrag, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbeta ling herudover normalt ikke kan anses for at træde i stedet for løn.

Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, medfører udbetalingen fradrag for den del af opsigelsesperioden, udbetalingen dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed aftaler fratrædelsesordninger for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

Endvidere er udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op, omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er det afgørende, om medlemmet siger op med mindst det varsel, som pågældende havde krav på fra arbejdsgivers side. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om konsekvenser for retten til dagpenge, når der er forkortet opsigelsesvarsel, selvforskyldt ledighed og karantæne.

Konsekvenser for retten til dagpenge

Hvis en indtægt er omfattet af reglen i § 16, stk. 2, er udgangspunktet, at der ikke kan betales dagpenge i den periode, der svarer til det opsigelsesvarsel, medarbejderen havde krav på.

Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end opsigelsesvarslet, kan der ikke betales dagpenge i dette kortere tidsrum. Herudover skal medlemmet eventuelt have en karantæne. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har sagt op eller har accepteret et forkortet opsigelsesvarsel.

Reglerne om dette står i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis indtægten svarer til løn for arbejde på nedsat tid, skal der kun ske fradrag for det antal timer, udbetalingen udgør løn for.

Beløb, der betales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, medfører ikke fradrag.

Eksempel 1:
En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. oktober. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 140.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 7 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned opsiger samtidig sin stilling og fratræder den 30. november ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet kan først få dagpenge fra den 1. maj, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Det beløb, som medlemmet fik af arbejdsgiveren, og som ikke svarer til løn i opsigelsesperioden - dvs. 20.000 kr. - medfører ikke fradrag.

Eksempel 2:
En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 2 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 75.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 3 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned, opsiger samtidig sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet vil tidligst kunne få dagpenge fra den 1. juni, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen - som svarer til løn til og med den 30. juni - medfører ikke fradrag. For så vidt angår karantæne for selvforskyldt ledighed, henvises der til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Eksempel 3:
Et medlem er ansat i en virksomhed med en månedsløn på 25.000 kr. Arbejdsgiveren har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Den 31. december indgår medlemmet en aftale med arbejdsgiveren om, at medlemmet opsiges med et forkortet varsel på 3 måneder mod til gengæld at modtage en fratrædelsesgodtgørelse på 50.000 kr. Medlemmet vil herefter tidligst kunne få dagpenge efter udløbet af den periode, som lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen dækker, evt. med tillæg af en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Eksempel 4:
Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn i hele opsigelsesperioden og modtager også en fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen medfører ikke fradrag.

Til stk. 4

Der skal ske fradrag for fratrædelsesgodtgørelse, selvom rådighedslønnen eller lignende kun er en hypotetisk mulighed. Det er ikke et krav, at medlemmet konkret ville have været berettiget til rådighedsløn, eller at rådighedsløn ville have været et konkret alternativ for medlemmet i situationen. Det er uden betydning, hvorledes rådighedslønnen benævnes.

Eksempel:
Et medlem, hvis ansættelsesforhold er omfattet af lov om tjenestemænd, indgår i juni 2012 aftale om opsigelse af sin stilling med virkning fra 1. januar 2013 og om, at medlemmet i forbindelse med sin fratræden skal have en fratrædelsesgodtgørelse på 200.000 kr. – svarende til 6 måneders løn - og et tillæg i pensionsalder på 2 år. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 3 måneder.

Medlemmet vil tidligst kunne få dagpenge fra den 1. juli 2013, da fratrædelsesgodtgørelsen skal medføre fradrag, fordi ansættelsesforholdet giver mulighed for rådighedsløn.

Der skal ske fradrag for fratrædelsesgodtgørelsen, uanset hvad baggrunden er for, at medlemmet fik mulighed for en frivillig fratræden. Det er således uden betydning, om det skyldes, at arbejdsgiveren har et ønske om at have mulighed for en fleksibel personaletilpasning, fx for at rette op på en skæv aldersfordeling, eller om det skyldes, at medlemmets stilling skal nedlægges, eller der skal ske ændringer i arbejdsgiverens organisation.

Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 16-07-2018