Artikler
Dagpenge
A-kasse
Klagesager fordelt på sagsområder
Udgivet . Kategori: A-kasse, nøgleord: A-kasse, Klager
I dette afsnit belyser vi de sager, som CKA har oprettet i 2022. Resultaterne er fordelt på:
- Sagsområder (hvad sagen handler om), tabel 1
- Sagstyper (klagesag/dispensationssag, forespørgsel) og deres fordeling på A-kasser, tabel 2
Oprettede sager
Tabel 1 viser fordelingen af sager fordelt på sagsområder.
I 2022 blev der oprettet i alt 1.990 sager. Det er et fald i forhold til 2021 og 2021, hvor der blev oprettet henholdsvis 2.503 og 2.171 sager.
Tabel 1: Oprettede sager fordelt på sagsområder
2022 | ||
Antal | Procent | |
Medlemskab og udbetaling | 164 | 8,4% |
Beregning og selvstændig virksomhed | 178 | 9,1% |
Rådighed og selvforskyldt ledighed | 1.205 | 61,4% |
Efterløn og pensioner | 139 | 7,1% |
Tilbagebetaling og sanktion | 215 | 10,9% |
EØS og udland | 63 | 3,2% |
I alt | 1.964 | 100,0% |
26 af CKAs sager i 2022 gik på tværs af grupperne/sagsområderne eller kunne ikke kategoriseres. Disse sager er derfor ikke med i gruppeopgørelsen ovenfor.
Over halvdelen af CKAs grupperede sager handler om ”Rådighed og selvforskyldt ledighed”, som derfor er CKAs største sagsområde.
Det skyldes formentlig at der her ofte kan være tale om et skøn fra sagsbehandlerens side. Det kunne f.eks. være afgørelse af om en ledig dagpengemodtager reelt ønsker at få et job, eller om vedkommende på grund af forskellige årsager reelt er i stand til at tage arbejde med dags varsel (står til rådighed for arbejdsmarkedet).
Men det kan også skyldes at reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed kan være svære at forstå for A-kasse medlemmerne og svære at formidle på en enkel og forståelig måde for A-kasserne. Det er dog også et område af A-kasse lovgivningen, som der er forslag om at forenkle i fremtiden. Se mere i denne artikel.