Optjening

Indkomst
løntimer

< Forrige | Indhold | Næste >

A-kasse - indberettede løntimer

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer

Arbejdsgivere indberetter oplysninger om løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
Hvis det fx i forbindelse med A-kassen's sagsbehandling konstateres, at der er opgivet et forkert antal løntimer, er A-kassen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregisteret (SKAT), som herefter vil tage initiativ til at fejlen bliver rettet, jf. § 4 i lov om et indkomstregister.

I det omfang A-kassen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan a-kassen lægge disse oplysninger til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.
A-kassen skal i denne situation ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.
Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen.
A-kassen skal sikre sig, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne den udenlandske indkomst, er opfyldt.

Indberettede løntimer

Timer, for hvilke der udbetales løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.
Der kan fx medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode selv om medlemmet er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage ("omsorgsdage"), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.
Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle løntimer, også timer ud over 37 timer pr. uge, som er indberettet i optjeningsperioden. Løntimerne kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden. Det er således uden betydning, hvornår beskæftigelsen faktisk er udført. Det betyder, at også beskæftigede timer, der ligger uden for optjeningsperioden, vil kunne indgå i opgørelsen, hvis indberetningen af timerne ligger i optjeningsperioden.

Ukontrollabel arbejdstid, omregning

I tilfælde, hvor der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Dette gælder fx rent provisionslønnede sælgere, fiskere og taxichauffører. Derimod betragtes en person, der er ansat på fuld tid i et beskæftigelsesforhold, hvor lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af en normtid – typisk 160,33 timer pr. måned – som kontrollabel arbejdstid. Det gælder fx konsulenter, direktører, akkordarbejdere mv.
Det samme gælder, hvis der foreligger oplysninger om antal løntimer, men hvor der herudover ydes et supplerende tillæg, som dækker over et uspecificeret merarbejde. Beløbet vil typisk være indberettet som A-indkomst. I disse situationer omregnes tillægget til timer efter reglerne om ukontrollabelt arbejde.

Hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes medlemmets indtægt (uden fradrag for bidrag til ATP og arbejdsmarkedsbidrag), med den til enhver tid gældende omregningssats (i 2021 er det 251,99 kr). Det timeantal, der fremkommer ved omregningen, kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Kun løntimer i periode(r) hvor du er medlem af en a-kasse tæller med

Kun løntimer, der er optjent i medlemsperioder, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 4.
Hvis det på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret om ansættelses- og fratrædelsesdato klart kan konstateres, at hele ansættelsesforholdet(ene) ligger inden for en medlemsperiode, vil alle løntimer i indberetningsperioden kunne medregnes.
Hvis en del af en beskæftigelse i en indberetningsperiode, der skal indgå i opgørelsen, ligger uden for en medlemsperiode, og medlemmet har været beskæftiget i hele indberetningsperioden, kan løntimerne medregnes forholdsvis ved opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Vil du se hvor mange klager A-kasserne har?

Se vores Klage statistik

< Forrige | Indhold | Næste >

  

Hovedemner om dagpenge

Beregning af dagpengesats Din dagpengesats beregnes på baggrund af de "bedste 12 måneder" inden for de sidste 24 måneder. Du kan dog højest få den maksimale dagpengesats.
2-årig dagpengeperiode En ledig kan få dagpenge i 2 år (3.848 timer). De 3.848 timer skal være forbrugt inden for en 3-årig periode, som kaldes referenceperioden.
Forlæng dagpengeperiode med arbejde Ledige har mulighed for at anvende beskæftigelsestimer i løbet af dagpengeperioden til en forlængelse af dagpengeperioden.
Forbrug af dagpengeretten er timebaseret Man bruger kun af sine dagpenge, for de timer, hvor man faktisk har modtaget dagpenge.
Krav for at kunne få dagpenge Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 263.232 inden for de sidste 3 år. Læs mere...
§
Selvforskyldt ledighed Opsiger man et arbejde uden en gyldig grund, eller bliver man afskediget af en grund, der væsentligst skyldes en selv, vil man få 3 ugers karantæne med dagpenge. Læs mere...

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog

Optagelse på videregående uddannelser 2024
læs mere

Mulighed for mere i dagpenge for nyuddannede forringes

Regelændring: Dimittender skal nu vælge dagpengegrundlag inden 2 uger..
læs mere

Nedsat A-kasse kontingent for dimittender

Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere