A-kasse
Norden

Flytte
Dagpenge

Flytte/vende tilbage til et nordisk land - hvad med A-kasse?

Denne artikel er relevant for danskere og andre nordiske statsborgere samt tredjelandsstatsborgere der er bosat i Danmark, og som ønsker at flytte til/tilbage til et andet nordisk land.

Skal du flyttet til et andet nordisk land, er det vigtig for dig at sætte dig ind i reglerne omkring arbejdsløshedsforsikring i det pågældende land inden du rejser, og du skal især være opmærksom på at der kan være nogle frister du skal overholde hvis du skal have overført anciennitet fra din danske A-kasse.

EU-Regler om arbejdsløshedsforsikring

I Norden findes der 3 EU-lande, nemlig Danmark, Sverige og Finland. Norge, Island, Færøerne og Grønland er ikke med i EU.
For Norges og Islands vedkommende gælder at de er med i EØS-samarbejdet, som betyder at EU's forordning om koordinering af social sikring også gælder i disse to lande.

Færøerne og Grønland er pga. deres selvstyre hverken omfattet af EU eller EØS. Danske statsborgere, der har (fast) bopæl på disse områder, er således ikke omfattet af forordningen.

Der er indgået en Nordisk konvention af 12. juni 2012 om social sikring der - i modsætning til EU-reglerne - også gælder for Færøerne og Grønland.
Konventionen der bygger på EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, skal imidlertid kun anvendes i forholdet imellem på den ene side Grønland og Færøerne og på den anden side Island, Finland, Norge og Sverige. Derimod anvendes konventionen ikke til at regulere det indbyrdes forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

EU-principperne om koordinering af social sikring betyder at man kun kan være forsikret i ét land ad gangen, og det er som hovedregel i det land hvor man (fysisk) arbejder. Derudover er der regler der sikrer at man kan overføre forsikring- og beskæftigelsesperioder mellem landenes arbejdsløshedsforsikringer.
Endelig er der særlige regler for grænsearbejdere, udsendte, og hvis man arbejder i flere lande på samme tid.

Mens Danmark har et retsforbehold der betyder at forordningens regler om medregning/overførsel af forsikrings- og beskæftigelsesperioder og eksport af dagpenge, ikke gælder for tredjelandsstatsborgere, så betyder Nordisk konvention at muligheden for at overføre perioder mellem nordiske lande også gælder for tredjelandsstatsborgere bosat i Danmark.

Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre har indgået en aftale om koordination af arbejdsløshedsforsikring.
Aftalen indebærer, at koordinationen af arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne sker efter reglerne i Nordisk konvention om social sikring af 12. juni 2012, med de ændringer der følger af aftalen. Aftalen omtales nærmere i vores guide om Færøerne.

Grønlændere og færinger er danske statsborger, og hvis de bor i Danmark eller et andet EU-land, er de omfattet af grundforordningens lovvalgsbestemmelser.

Regler i de enkelte lande

EU-reglerne omhandler ikke hvem der kan forsikres, hvordan man skal forsikres mod arbejdsløshed, og hvilke krav man skal opfylde for at kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er op til de enkelte lande at bestemme dette, men der må ikke gøres forskel på egne borgere og EU-borgere.

I Norden er der obligatorisk arbejdsløshedsforsikring for alle lønmodtagere i Norge, Finland, Island og Sverige. Det vil sige når man begynder at arbejder i disse lande bliver man automatisk omfattet af en arbejdsløshedsforsikring.
Sverige og Finland har udover den obligatoriske grundforsikring også en frivillig arbejdsløshedsforsikring som vi kender det fra Danmark, hvor man skal indmelde sig i en A-kasse for at være forsikret.

Du kan i vores individuelle guider for de enkelte nordiske lande (links nederst på siden), se hvilke krav du skal opfylde for at kunne få arbejdsløshedsunderstøttelse og hvor meget du kan få.

Overførsel af forsikring- og beskæftigelsesperioder

Har du ikke før, eller ikke inden for de sidste 5 år været omfattet af arbejdsløshedsforsikring i det nordiske land du vil flytte til/flytte tilbage til?
Du kan du først få overført forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra din danske A-kasse, efter at du er begyndt at arbejde i det pågældende land.
I Norge, Sverige og Island er det i princippet nok at arbejde 1 dag. I Finland skal du arbejde 4 uger for du kan overføre perioder.

Har du inden for de sidste 5 år været omfattet af arbejdsløshedsforsikring i det nordiske land du vil flytte/flytte tilbage til?
Nordisk konvention om social sikring indfører en 5-års regel, der for personer der tidligere har været omfattet af arbejdsløshedsforsikring i det andet nordiske land gør det nemmere at overføre forsikrings- og beskæftigelsesperioder end EU-reglerne ellers giver mulighed for.
Du kan få overført forsikrings- og beskæftigelseperioder fra din danske A-kasse, uden krav om forudgående arbejde, det vil sige også selvom du er ledig.

Vær opmærksom på tidsfrist

Vil man med i en frivillig arbejdsløshedsforsikring i de lande der har det (Sverige og Finland) gælder at man skal indmelde/genindmelde sig i A-kasse inden 4 uger (Finland) eller 8 uger (Sverige) efter at man har meldt sig ud af sin danske A-kasse.

I landene med obligatorisk arbejdsløshedsforsikring vil man blive omfattet så snart man begynder at arbejde og blive meldt ud når arbejdet ophører. Flytter du fra Danmark til et andet nordisk land, anbefaler vi - for at undgå "huller" i forsikringen - at man først melder sig ud af sin danske A-kasse, når man har set at bidrag til obligatorisk arbejdsløshedsforsikring trækkes på lønsedlen i det nye land.

Undgå dobbelt- eller fejlforsikring

Når man skal flytte til et andet nordisk land, gælder der ligesom ved flytning til andre EØS-lande, EU-princippet om at man kun må være forsikret i ét land ad gangen, og det skal være det rigtige land (normalt arbejdslandet). Opfylder man ikke dette, kan det få alvorlige konsekvenser for muligheden for overhovedet at få arbejdsløshedsunderstøttelse. Se mere i vores artikel om fejlforsikring og dobbeltforsikring.

Se guider for hver enkelt nordiske land

Guide om A-kasse, når du skal arbejde i Sverige.

Guide om A-kasse, når du skal arbejde i Grønland.

Guide om A-kasse, når du skal arbejde i Finland.

Guide om A-kasse, når du skal arbejde i Island.

Guide om A-kasse, når du skal arbejde i Norge.

Guide om A-kasse, når du skal arbejde på Færøerne.

Hovedemner om A-kasse

Nemt at skifte til en anden A-kasseØnsker man at skifte A-kasse skal man blot tilmelde sig den nye A-kasse man ønsker at skifte til. Der er ikke nogen opsigelsesperiode, og har du forudbetalt kontingent vil det blive tilbagebetalt. Din anciennitet vil blive overført til den nye A-kasse. Læs mere..
Hvad kan du få i dagpenge?Du kan få 90% af din indkomst, dog maksimalt den højeste dagpengesats som i 2025 er kr. 21.092 pr. måned. De første 3 måneder har du mulighed for at få beskæftigelsestillæg så din maksimale dagpengesats kan komme op på kr. 25.070. Læs mere..
Indmeld dig i A-kasse under studietEr du studerende på en videregående uddannelse, er det en fordel at tilmelde dig A-kasse senest 1 år før du er færdig med uddannelsen. På den måde undgår du 1 måneds venteperiode med dagpenge. Læs mere..
Særlige regler for nyuddannedeSom færdiguddannet fra en videregående uddannelse, kan du få dagpenge, uden at opfylde de normale krav for at kunne få dagpenge. HUSK der er en frist på 14 dage til at tilmelde dig A-kasse som nyuddannet. Læs mere...
Optjening af dagpengeretDer er to hovedkrav for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 273.504. Læs mere..
Kontingent og skatDu får automatisk fradrag for dine kontingenter til fagforening og A-kasse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse, hvorimod du maksimalt kan få fradrag for kr. 7.000 til fagforening.

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog

Satser 2025

Nye satser der gælder fra 1. januar 2025 er klar. Se hvor meget du kan få i dagpenge, eller hvor meget du skal have tjent for at kunne få dagpengeret..
læs mere

Klager over A-kasse afgørelse om dagpenge, medlemskab m.m.

Så er der ny statistik om klager over A-kasser. Se hvem der klarer sig godt og dårligt..
læs mere

Nedsat A-kasse kontingent for dimittender

Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere