A-kasse
EU/EØS

Flytning
Danmark

Du er her: A-kasser (.dk)->A-kasse og udland->Arbejde indenfor EØS->uretmæssigt medlemskab af dansk A-kasse

Uretmæssigt medlemskab af dansk A-kasse

Danmark er som EU-land omfattet af EU-reglerne om koordinering af social sikring, herunder arbejdsløshedsforsikring. En af de væsentligste regler er at en person kun må være forsikret i ét EU/EØS-land ad gangen, hvilket som hovedregel er arbejdslandet.

Skal du arbejde i et andet EU/EØS-land er det vigtigt at du er arbejdsløshedsforsikret i det rigtige land.
Er man ikke forsikret rigtigt, kan det få alvorlige følger for muligheden for at kunne få dagpenge, hvis man senere skulle vende tilbage til Danmark og ønsker at genindmelde sig i en dansk A-kasse.
Man kan risikere at skulle starte helt forfra i den danske A-kasse, og bl.a. være medlem i et år før man kan få dagpenge.

Der kan være tale om 2 måder hvorpå man kan være uretmæssigt medlem af en dansk A-kasse:

  • Man forbliver medlem af en dansk A-kasse, selvom man skulle have været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien (fejlforsikring).
  • Man har været medlem af en dansk A-kasse, samtidig med at man er forsikret mod arbejdsløshed i et andet EU/EØS-land (dobbeltforsikring).

Følgerne af uretmæssig forsikring afhænger af om perioden med uretmæssig forsikring har varet i over eller under 5 år.
I tilfælde med fejlforsikring, afhænger følgerne også af om man før "fejlforsikringen" var medlem af A-kasse i mindst 1 år, eller ej.

Fejlforsikring

Over 5 år med fejlforsikring

Hvis perioderne med fejlforsikring sammenlagt overstiger 5 år, skal personen optages som nyt medlem af a-kassen. Dermed vil man tidligst kunne få dagpenge efter 1 år.

Under 5 år med fejlforsikring

Hvis personen inden for de sidste 5 år har været retmæssig medlem af en dansk A-kasse, fortsætter medlemskabet af a-kassen efter ophøret af den seneste periode med fejlforsikring.

Medlemskabet af A-kassen annulleres i perioder, hvor et medlem har været fejlforsikret.

Perioder med fejlforsikring og arbejde i disse perioder kan ikke medregnes til opfyldelse af kravet om 1 års medlemskab af A-kasse, samt opfylde af indkomstkravet.

Hvis man har været retmæssigt forsikret i A-kasse uafbrudt i mindst 1 år forud for den første periode med fejlforsikring, anses man for at opfylde kravet om 1 års medlemskab, uanset fejlforsikringen. Dernæst afhænger retten til dagpenge af om personen kan opfylde indkomstkravet. Da indkomst fra perioder med fejlforsikring ikke kan bruges til opfyldelse af indkomstkravet, afhænger konsekvenserne af fejlforsikring af hvor lang en periode man har været fejlforsikret. A-kassen går 3 år tilbage i tiden for at se om man har indkomst til at opfylde indkomstkravet med.
Det betyder, at et medlem kan være fejlforsikret i op til 2 år, før fejlforsikringen får konsekvenser for medlemmets ret til dagpenge.

Har personen ikke været retmæssig medlem af en dansk A-kasse uafbrudt i mindst 1 år før fejlforsikring opstod, skal personen opfylde kravet om 1 års uafbrudt medlemskab af A-kasse (for ret til dagpenge) igen.

Dobbeltforsikring

Medlemskabet af en dansk a-kasse annulleres i perioder, hvor et medlem samtidig retmæssigt har været arbejdsløshedsforsikret i et andet EU/EØS-land. Men da man i disse tilfælde vil have en korrekt forsikringsperiode i det andet EU/EØS-land, er konsekvenserne ikke så alvorlige som ved fejlforsikring.

Over 5 år med dobbeltforsikring

For at medlemskabet igen kan anses for retmæssig, og for at kunne medregne forsikringsperioder fra et andet EU/EØS-land i en dansk A-kasse, skal personen begynde at arbejde i Danmark. Ved lønarbejde skal der være indberettet mindst 296 timer til indkomstregisteret, og arbejdet skal være påbegyndt inden 8 uger efter at forsikringen ophørte i det andet EU/EØS-land.

Under 5 år med dobbeltforsikring

Hvis personen inden for de sidste 5 år har været retmæssig medlem af en dansk A-kasse, fortsætter medlemskabet af a-kassen efter ophøret af den seneste periode med dobbeltforsikring.
Forsikrings- og arbejdsperioder fra det andet EU/EØS-land kan medregnes.

Kortvarige ansættelser
Hvis hyppige, kortvarige ansættelser giver unødig administration for a-kassen i forbindelse med udmeldelse og genindmeldelse, kan et medlem bevare medlemskabet af den danske a-kasse, selv om der herved opstår perioder med dobbeltforsikring. Hyppige og kortvarige ansættelser kan f.eks. være vikar- og andet løsarbejde. Bevarelse af medlemskabet forudsætter, at a-kassen efterfølgende annullerer perioderne med dobbeltforsikring.

Hovedemner om A-kasse

Nemt at skifte til en anden A-kasseØnsker man at skifte A-kasse skal man blot tilmelde sig den nye A-kasse man ønsker at skifte til. Der er ikke nogen opsigelsesperiode, og har du forudbetalt kontingent vil det blive tilbagebetalt. Din anciennitet vil blive overført til den nye A-kasse. Læs mere..
Hvad kan du få i dagpenge?Du kan få 90% af din indkomst, dog maksimalt den højeste dagpengesats som i 2025 er kr. 21.092 pr. måned. De første 3 måneder har du mulighed for at få beskæftigelsestillæg så din maksimale dagpengesats kan komme op på kr. 25.070. Læs mere..
Indmeld dig i A-kasse under studietEr du studerende på en videregående uddannelse, er det en fordel at tilmelde dig A-kasse senest 1 år før du er færdig med uddannelsen. På den måde undgår du 1 måneds venteperiode med dagpenge. Læs mere..
Særlige regler for nyuddannedeSom færdiguddannet fra en videregående uddannelse, kan du få dagpenge, uden at opfylde de normale krav for at kunne få dagpenge. HUSK der er en frist på 14 dage til at tilmelde dig A-kasse som nyuddannet. Læs mere...
Optjening af dagpengeretDer er to hovedkrav for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 273.504. Læs mere..
Kontingent og skatDu får automatisk fradrag for dine kontingenter til fagforening og A-kasse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse, hvorimod du maksimalt kan få fradrag for kr. 7.000 til fagforening.

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog

Satser 2025

Nye satser der gælder fra 1. januar 2025 er klar. Se hvor meget du kan få i dagpenge, eller hvor meget du skal have tjent for at kunne få dagpengeret..
læs mere

Klager over A-kasse afgørelse om dagpenge, medlemskab m.m.

Så er der ny statistik om klager over A-kasser. Se hvem der klarer sig godt og dårligt..
læs mere

Nedsat A-kasse kontingent for dimittender

Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere