A-kasse
udland
EU
Dagpenge
Du er her: A-kasser (.dk)->A-kasse og udland->Arbejde indenfor EØS->udstationering
A-kasse ved udstationering indenfor EU/EØS
Hovedreglen er, at en arbejdstager er omfattet af reglerne om social sikring i det land, hvori arbejdet udføres.
Det vil sige, hvis arbejdet udføres i udlandet, omfattes lønmodtageren af det pågældende lands regler om social sikring.
Hvad er social sikring?
Social sikring i Danmark omfatter:
- sygesikring
- dagpenge ved sygdom
- dagpenge ved barsel og adoption
- arbejdsløshedsforsikring
- folke- og førtidspension
- tjenestemandspensioner
- ATP Livslang Pension
- børne- og ungeydelsen og børnetilskud
- arbejdsskadeforsikring
- efterløn.
Udstationering i op til 3 år
Inden for EU/EØS gælder en undtagelse til hovedreglen om social sikring i arbejdslandet, når det drejer sig om udstationering.
Du kan forblive medlem af din danske A-kasse, hvis du er ansat og udstationeret af en dansk arbejdsgiver, mens du arbejder i udlandet. Det kræver dog, at du får en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du kan bevare din danske sociale sikring. En såkaldt A1-attest.
Du kan enten selv sende en ansøgning til Udbetaling Danmark eller din arbejdsgiver kan gøre det.
Arbejdgivere og selvstændige kan søge om A1 attest her.
Lønmodtagere kan søge om A1 attest her.
Du skal være opmærksom på at der er nogle betingelser som du og din arbejdsgiver skal opfylde for at du kan bevare dansk social sikring.
- Du og din danske arbejdsgiver forventer ikke, at udsendelsen overstiger tre år.
- Du udsendes til at arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz for din danske arbejdsgiver.
- Du har lige inden udsendelsen været omfattet af social sikring i Danmark. Det kan fx være tilfældet, hvis du bor og har arbejdet i Danmark inden udsendelsen. Hvis medarbejderen bor i udlandet, skal han/hun have arbejdet i Danmark inden udsendelsen.
- Du skal have været omfattet af social sikring i Danmark inden ansættelsen, hvis det allerede ved ansættelsen er aftalt, at du skal arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
- Din arbejdsgiver har normalt omfattende aktivitet i Danmark og beskæftiger sine ansatte i Danmark.
Som udgangspunkt udstedes en A1-attest for en periode på op til 24 måneder. Forventes udstationeringen at have en varighed på mellem 2 og 3 år, kræves for at bevare dansk social sikring, at myndighederne i Danmark (Udbetaling Danmark) indgår en særlig individuel aftale med det EU/EØS-land eller Schweiz, du skal arbejde i.
Du kan læse mere på Borger.dk.
Husk at medbringe A1-attesten
I forbindelse med at du eller din arbejdsgiver får en afgørelse om social sikring i Danmark får du en attest , som du kan bruge til at forevise for myndigheder m.v. i det EU/EØS-land, hvor du skal arbejde.
Hvis du har fået en afgørelse om, at du er omfattet af dansk social sikring under arbejde i udlandet, har du og din arbejdsgiver ikke pligt til at indbetale til sociale sikringsordninger i udlandet.
Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler, hvis du arbejder som selvstændig erhvervsdrivende i udlandet. Du kan ligeledes se mere herom, bl.a. hvilke betingelser der gælder for selvstændige for at kunne bevare dansk social sikring på Borger.dk.
Udstationering i over 3 år
Forventes udstationeringen at have en varighed på over 3 år er det ikke muligt at bevare dansk social sikring. Og dermed kan du heller ikke forblive medlem af din danske A-kasse.
Du vil i stedet være omfattet af social sikring i dit arbejdsland. Det betyder, at du har pligt til at betale bidrag til sociale sikringsordninger i arbejdslandet (herunder obligatorisk arbejdsløshedsforsikring) og din ret til sociale ydelser fra arbejdslandet afgøres efter dette lands lovgivning.
Se vores artikel med beskrivelse af arbejdsløshedsforsikring i andre EU/EØS-lande.
Til gengæld betyder EU-reglerne, at din A-kasse skal medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra det andet EU/EØS-land, når du vender hjem og genindmelder dig i en dansk A-kasse, hvis ellers du opfylder betingelserne for medregning.
- A-kasse oversigt (forside) →
- Arbejde i EU/EØS →
A-kasse når du er udstationeret
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om A-kasse
Artikler
Find information om A-kasse
➞ Alle artikler➞ Blog