Du er her: A-kasser (.dk)->A-kasse og udland->Arbejde indenfor EØS->arbejde i flere lande

Arbejder du i flere EØS-lande? Se guide om A-kasse

Hvis du udfører dit arbejde i flere EØS-lande, er det vigtigt at du får afklaret i hvilket land du er omfattet af social sikring (herunder arbejdsløshedsforsikring).
Du kan kun være omfattet af social sikring i ét land. Hvis du arbejder i flere lande, skal du søge om en afgørelse fra de sociale myndigheder i det land, du bor i. Bor du i Danmark, søger du hos Udbetaling Danmark.
Hvis du bor i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og de sociale myndigheder dér mener, at du er sikret i Danmark, sender de din sag til Udbetaling Danmark.

Det er vigtigt at du ikke bare beholder dit danske A-kasse medlemskab, hvis du ikke kan være social sikret i Danmark.
Er du forsikret i det forkerte land eller "dobbeltforsikret" kan det betyde at du helt mister retten til arbejdsløshedsydelser, herunder dagpenge fra en dansk A-kasse.

EØS-landene har indgået en aftale om social sikring, herunder arbejdsløshedsforsikring ("Forordning 883/2004") for at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Forordningens regler er nærmere præciseret i "Gennemførelsesforordning 987/2009".

Forordningen har i Artikel 13 fastsat regler for afgørelse af lovvalg (altså hvilket lands sociale sikring man er omfattet af), for en person der "normalt har lønnet beskæftigelse i to eller flere medlemsstater".

Man er omfattet af disse regler om lovvalg hvis man:

• samtidig arbejder i to eller flere EØS-lande for en eller flere arbejdsgivere,
  f.eks. personer der har ansættelsesforhold i 2 EØS-lande, eller samtidigt arbejder i to eller flere EØS-lande for samme arbejdsgiver.
• skiftevis arbejder i to eller flere EØS-lande for en eller flere arbejdsgivere,
  f.eks. en ingeniør der er ansat af en dansk virksomhed, og arbejder for virksomheden på 3 på hinanden følgende projekter af hhv. 4, 4 og 5 mdr. i 3 forskellige EU-lande.
  Eller en guide, der har bopæl i Danmark, er ansat af et dansk rejsebureau til skiftevis at arbejde i et halvt år i Grækenland og Spanien.

Det kan være et fast eller midlertidigt arbejde i et andet medlemsland, og det behøver ikke at være inden for samme branche.
Det er heller ikke afgørende, hvor ofte eller regelmæssigt personen skifter arbejdsland.

Arbejder man kun meget lidt i et eller flere EØS-lande, skal der ses bort fra det. Det vil i så fald betyde at reglen om arbejde i flere EØS-lande ikke skal anvendes til afgørelse af hvilket lands lovgivning man er omfattet af (se mere nedenfor).

Bevarelse af dansk social sikring og dansk A-kasse

Hvis du bor i Danmark og arbejder i Danmark i mindst 25 % af din arbejdstid, er du omfattet af dansk lovgivning og kan bevare dit medlemskab af a-kassen. Det gælder uanset, hvor din arbejdsgiver har hjemsted.
Du eller din arbejdsgiver skal ansøge om en afgørelse fra Udbetaling Danmark om at du fortsat er omfattet af social sikring i Danmark under arbejde i udlandet (A1 attest).
Man skal søge A1 attest selvom man kun arbejder få dage i udlandet.
Når du har en A1, betyder det, at du også har ret til at være medlem af en dansk a-kasse.

Har du ret til hjemmearbejdsdage (i Danmark), men f.eks. arbejder for en svensk virksomhed, arbejder du også pr. definition i flere lande. Udgør dine hjemmearbejdsdage mindst 25% af din arbejdstid, kan du således bevare medlemskab af en dansk A-kasse.
Rejsedage i et eller flere EØS-lande betyder også at du arbejder i flere lande.

Særlige situationer, hvor man også er omfattet af dansk social sikring

Bor du i Danmark og arbejder i flere EU/EØS-lande eller Schweiz, herunder mindre end 25 pct. i Danmark, er du stadig omfattet af dansk social sikring, når du:

• er ansat hos en eller flere danske arbejdsgivere,
• samtidig arbejder for to eller flere arbejdsgivere, og mindst to af dem har hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark, fx hvis du samtidig arbejder for en norsk og svensk arbejdsgiver - eller
• er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted uden for EØS.

Bor du i et andet EØS-land og arbejder i flere EU/EØS-lande, herunder mindre end 25 pct. i dit bopælsland, er du omfattet af dansk social sikring, når du:

• kun er ansat hos en dansk arbejdsgiver,
• samtidig er ansat hos en dansk arbejdsgiver, og du har et bijob hos en anden arbejdsgiver i dit bopælsland - eller
• er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted uden for EØS.

De samme principper gælder, når det drejer sig om statsborgere fra andre EØS-lande der arbejder både i Danmark og deres EØS-hjemland.

Læs mere om social sikring i udlandet på borger.dk.

Arbejder du i Sverige og Danmark for samme arbejdsgiver?

Danmark og Sverige har indgået en Øresundsaftale om social sikring for Øresundsregionen. Efter aftalen kan du blive omfattet af dansk social sikring, selvom du efter de ovennævnte regler er omfattet af svensk social sikring. Det forudsætter, at de danske myndigheder og Försäkringskassan i Sverige indgår en individuel aftale om social sikring for dig.

Du kan søge om at være omfattet af dansk social sikring, hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, og samtidig arbejder ml. 25-50 pct. af din arbejdstid i Sverige for din danske arbejdsgiver.
Ligesom du kan søge om at være omfattet af svensk social sikring, hvis du bor i Danmark og arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver, og samtidig arbejder ml. 25-50 pct. af din arbejdstid i Danmark for din svenske arbejdsgiver.

Læs mere om øresundsaftalen i vores særlige artikel om at arbejde i både Sverige og Danmark.

Der ses bort fra arbejde i "marginalt omfang"

Som nævnt ovenfor bruger man ikke reglen om arbejde i flere EØS-lande, når langt det meste arbejde udføres i ét EØS-land, og kun meget lidt i en eller flere andre EØS-lande.

Der er tale om beskæftigelse af marginalt omfang, hvis beskæftigelsen i en økonomisk og tidsmæssigt forstand er ubetydelig. Ved vurdering af aktivitetsomfanget skal der bl.a. lægges vægt på arbejdstid og/eller løn. Hvis der samlet set udføres mindre end fem procent af aktiviteten i et eller flere medlemslande, indikerer det, at beskæftigelsen er af marginalt omfang.

I disse tilfælde skal man dog stadig rette henvendelse til de sociale myndigheder i bopælslandet (i Danmark "Udbetaling Danmark"), som vil afgøre at man skal være dækket af social sikring i det land hvor man arbejder næsten al sin tid, på trods af at udgangspunktet efter brugen af reglerne der er gennemgået ovenfor, ville være anderledes.

Gælder ikke ved successive ansættelser

De ovennævnte regler om arbejde i flere EØS-lande, gælder ikke når man er ansat fra gang til gang til at arbejde i et andet EØS-land (man skifter arbejdsland fra gang til gang).
I disse tilfælde kan personen ikke anses for normalt at arbejde i to eller flere EØS-lande.

Personen kan muligvis anses for at være udsendt.

Reglerne om arbejde i flere EU-lande eller reglerne om udstationering?

Da der er forskellige regler om hvor/hvordan man er dækket af arbejdsløshedsforsikring, afhængig af om man falder under reglerne for udstationering indenfor EØS eller reglerne for samtidig arbejde i flere EØS-lande, er det vigtigt at afgrænse hvornår de forskellige regler skal anvendes.

For lønmodtagere skal der især lægges vægt på hvilket arbejdssted, der er fastsat i arbejdskontrakten.
For at være omfattet af reglerne om arbejde i flere EØS-lande, skal der på forhånd være en fast aftale i ansættelseskontrakten om, at personen skal arbejde i to eller flere medlemslande.

Det kan f.eks. være en sælger med bopæl i Danmark, der er ansat af en dansk virksomhed. Han skal ifølge ansættelseskontrakten have rejseaktivitet (af varig/tilbagevendende karakter) i flere EØS-lande, for at møde kunder. Den pågældende er omfattet af reglerne om arbejde i flere EØS-lande.

En ingeniør der har bopæl i Danmark og ansat af en dansk virksomhed, er på kurser og konferencer nogle gange om året i andre EØS-lande. Disse aktiviteter er ikke omtalt i ansættelseskontrakten, og det er heller ikke en del af personens jobbeskrivelse.
Da arbejdet i udlandet her ikke er fastlagt i forvejen og har ad hoc karakter, kan personen ikke anses for at være omfattet af reglerne om arbejde i flere EØS-lande. Personen kan muligvis anses for at være udsendt.