Q&A om A-kasse › Fora › Dimittend › Vurdering som samlet uddannelse, hvis overbygning kun varer 17 måneder?
Tagget: dagpengeret, dimittend, optjening
- Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 3 år, 4 måneder siden af support.
-
ForfatterIndlæg
-
4. marts 2020 kl. 11:54 #229bruger2020Deltager
Hej,
Jeg står i den situation, at jeg blev færdiguddannet d. 23. Januar. Jeg blev færdig med en PBA i sport management, den varer kun 17 måneder og derfor kunne jeg ikke få dagpenge her d. 1 marts. Men kan det godt passe der intet kan gøres, da jeg går uden dagpenge i to måneder. Jeg har taget en markedsføringsøkonom inden min PBA, men det halve år imellem slutningen af den og start på overbygning, gør at de siger jeg ikke kan få dagpenge.
Mange hilsen Laura
5. marts 2020 kl. 9:33 #230supportKeymasterHej Laura,
jeg går ud fra at du ikke fik registreret dimittend-rettigheder i A-kassen da du blev færdig med din markedsføringsøkonom.
Hvis det er tilfældet så skal A-kassen – med henblik på at vurdere om du har/havde ret til dagpenge lige efter afslutning af PBA’en (fordi du har gennemført den på 17 mdr, selvom den er normeret til 18 måneder), vurdere om markedsføringsøkonomen og PBA’en kan vurderes som “en samlet uddannelse” på over 18 måneders varighed.
Her skal følgende betingelser være opfyldt:- der er tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsen,
- der er en fagmæssig sammenhæng, og
- den første del af uddannelsen er en nødvendig forudsætning for den næste del af uddannelsen.
Det må være betingelse 1, som din A-kasse ikke mener at du opfylder. 6 måneder er normalt for lang en pause til at man kan sige at der er en tidsmæssig sammenhæng. Der accepteres som regel kun den normale “sommerferie” mellem grunduddannelse og overbygning.
Det er ikke i bekendtgørelsen eller i vejledningen nærmere beskrevet, hvad der skal forstås ved tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsen.
A-kassen skal derfor foretage vurderingen af, om der er tale om en samlet uddannelse, herunder om der er tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsen.
Vi kan på den baggrund ikke udtale os generelt i forhold til, hvor lang tid der må gå mellem de forskellige dele af uddannelsen, for at uddannelserne kan anses for en samlet uddannelse.
Vi kan oplyse, at vurderingen af om der er tale om en samlet uddannelse altid må bero på en konkret vurdering af uddannelsesforløbet. Det kan eksempelvis indgå i vurdering af, om der er tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsen, hvor ofte det er muligt at blive optaget på uddannelsen, herunder hvad der er årsag til det tidsmæssige afbrud mellem uddannelserne.
Der er ikke meget retspraksis på området, men vi kan henvise til en klagesag fra 2011 over en A-kasse (sagsnr. 10-611-0083). Sagen bygger på en udtalelse fra Styrelsen for International Uddannelse og omhandler blandt andet spørgsmålet om tidsmæssig sammenhæng mellem en udenlandsk bacheloruddannelse og en masteruddannelse i Danmark med en varighed på under 1 år. I denne sag blev de to dele vurderet som en samlet uddannelse, selvom der var en pause mellem de to dele på mere end 5 år. Denne sag er dog speciel og kan ikke umiddelbart sammenlignes med sager hvori kun indgår dele fra danske uddannelsesinstitutioner i den samlede uddannelse.
Du har altid mulighed for at prøve at klage over din A-kasse, hvis du synes det er en forkert afgørelse. Du skal i givet fald prøve at kontakte https://star.dk/ og høre nærmere om hvordan du klager.
Med venlig hilsen
Anders, A-kasser.dk
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.