Hej,
jeg går ud fra at du har været væk fra Danmark i under 5 år. I modsat fald skal du jo have arbejde i Danmark (296 timer) før du kan overføre optjent anciennitet fra et andet EU-land. Og hvis det var tilfældet ville selvforskyldt ledighed ikke være aktuelt.
Men i øvrigt er din situation ikke omfattet af selvforskyldt ledighed, eller med andre ord der er tale om en gyldig grund, jfr. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed §14, stk. 4, hvis opsigelsen sker i tilknytning til, at medlemmet flytter fra udlandet til Danmark, og hvor transporttiden mellem bopælen og den hidtidige arbejdsplads er mere end, hvad medlemmet skal acceptere efter § 10 i bekendtgørelse om rådighed . I § 10 i bekendtgørelse om rådighed tales om en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.
Nu skriver du ikke hvor du har arbejdet og hvor I flytter til (i Danmark), men du vil formentlig have længere transporttid end du skal acceptere.
Det bemærkes, at det ikke er en gyldig grund at opsige et arbejde, hvis et medlem udfører arbejdet i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registeret i Danmark.
Med venlig hilsen
Anders Weber, A-kasser.dk