Hej,
Først lidt generelt om dimittend-rettigheder
en kandidatuddannelse betragtes som en selvstændig uddannelse, og opfylder kravet om at uddannelsen skal have en varighed af mindst 18 måneder/3 semestre, og være offentligt anerkendt (det er den når du har fået SU).
Du vil dermed kunne få dimittendsatsen i dagpenge. Hvor meget afhænger af om du er forsørger eller ej. Se mere i vores artikel om dimittend-reglen.
Da du har været medlem af A-kassen under dit studie undgår du 1 måneds venteperiode, så du kan få dagpenge fra dagen efter du har færdiggjort din kandidatuddannelse og indtil din orlov udløber (01.10.2021).
Du vil dog formentlig blive pålagt en karantæne på tre uger (111 timer), da du kan siges at være selvforskyldt ledig (orlov).
Det forudsætter naturligvis at du ikke modtager løn, orlovsydelser eller andet. Ligesom det forudsætter at du står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige søger job, kommer til møder i A-kasse og Jobcenter m.m.
HUSK at du skal anmode din A-kasse om at ændre din status fra studerende til dimittend senest 14 dage efter du afslutter din uddannelse. Gør du det har du sikret dig ret til dimittend-dagpenge.
Med venlig hilsen
Anders, A-kasser.dk