Hej,
jeg mener ikke at dine uddannelser skal vurderes som “et samlet uddannelsesforløb”, og derfor skal din situation i forhold til dagpenge vurderes efter de almindelige rådighedsregler.
Det vil sige at det er muligt at få (supplerende) dagpenge, hvis du opfylder en række betingelser. Bl.a. betyder det at du skal søge fuldtidsjob/stå til rådighed for fuldtidsjob, og du skal have mulighed for at kunne stoppe i dit deltidsjob med 1 dags varsel.
Endelig skal du betale normalt kontingent til A-kassen.
Du kan læse mere om supplerende dagpenge her. Supplerende dagpenge skal godkendes af din A-kasse, så du må kontakte dem og anmode om at blive godkendt til supplerende dagpenge.
Uanset om du kan få supplerende dagpenge eller ej, så er det vigtigt at du husker at få registreret din dimittend-status i A-kassen. Skulle du senere fortryde/droppe ud af kandidat-studiet, har du dermed dine dimittend-dagpenge at falde tilbage på.
Skriv her i forummet, hvis du har yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Anders Weber, A-kasser.dk