Medlemsfordele

Billigste
A-kasse

Indmeldelse

Q&A om A-kasse Fora A-kasse medlemskab Indmeldelse

Tagget: 

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #519
    Helle Hamann
    Deltager

    Jeg melder mig ind i en a-kasse. Men der kommer ingen opkrævning. Jeg efterspørger opkrævning der gør medlemskab gyldig i dette tilfælde, men får først opkrævningen næsten 4 uger senere. Nu har jeg et hul hvor jeg ikke har været i a-kassen i knap en månede. Og derved her 6 mdr senere ikke dagpengeberettiget.
    Findes der ingen rettighedder her ?
    Deres mangel på opkrævning koster mig dagpengeretten.

    #520
    support
    Keymaster

    Hej,

    Optagelsen sker som hovedregel med virkning fra ansøgningstidspunktet, som kan ske ved elektronisk blanket, brev, e-mail mv.
    Det fremgår af Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse § 2.

    A-kassen bestemmer, hvornår medlemmet skal betale medlemsbidrag (kontingent). A-kassen kan bestemme, at der skal betales for en uge, en måned eller et kvartal ad gangen. Det normale er at der betales kvartalsvis. Det fremgår af Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 6.

    Hvis du har en bekræftelse på mail fra A-kassen den dag du meldte dig ind, er det A-kassens problem at de først sender opkrævning senere. Dit medlemskab vil være gældende fra den dag du meldte dig ind.

    Håber det hjælper, ellers hører vi gerne fra dig igen.

    Med venlig hilsen
    Anders Weber, A-kasser.dk

    #528
    Helle Hamann
    Deltager

    Hej Anders
    Tak for svar.

    Ny problemstilling

    Tidligere a-kasse kommer nu med en begrundelse der hedder at jeg ikke har betalt kontingent to måneder derfor ingen dagpengeret. Spørgsmålet var hvor var opkrævningerne, a-kassen svare de blev sendt til din arbejdsmail som du var opsagt fra, ikke vores problem du blev afskåret fra adgang til dig arbejdsmail. Du betalte ikke.
    Jf kapitel 5 §11 stk 1 – betaler et medlem ikke bidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev jf lovens § 78 stk 3.

    Når der står rykkerbrev er det så ikke et brev ?
    Hvorhenne er der en anvisning til at a-kassen alene sender til en slettet arbejdsmail ?

    #531
    support
    Keymaster

    Hej,

    Betaler man ikke sit kontingent til tiden, skal A-kassen sende dig en rykker. Fra du modtager rykkeren, har du 3 uger til at betale.
    Gør du ikke det skal A-kassen slette dig som medlem.

    Hvis det skyldige medlemsbidrag, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.

    Bliver man slettet som medlem mister man sin medlems-anciennitet. Når/hvis man bliver medlem igen, skal man altså være medlem i et år før man kan få dagpengeret.

    Du har pligt til at anvende A-kassen’s digitale kommunikation, og kan derfor ikke kræve at der sendes et “gammeldags” brev. Du skal logge ind på deres selvbetjeningsløsning og se beskeder der.
    Du skal dog på et tidspunkt have været vejledt om, at du er omfattet af a-kassens digitale postordning, samt om vigtigheden af at tjekke din post dagligt.

    Du har pligt til at fortælle din A-kasse at du har fået ny email-adresse, så kan få notifikation om nye beskeder i din indbakke.

    Men A-kassen skal selvfølgelig kunne dokumentere at de har fulgt rykkerproceduren og har sendt rykker til dig i deres digitale postordning.

    Med venlig hilsen
    Anders Weber, A-kasser.dk

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Opret ny bruger

Register new user