Du er her: A-kasser (.dk) → Love om A-kasse og dagpenge → Vejledning til bekendtgørelse om rådighed → kapitel 10

Vejledning om rådighed (A-kasse og dagpengeret)

Her på siden kan du se vejledning til bekendtgørelse om rådighed. Vejledningen giver en bedre forståelse af rettigheder og pligter for et A-kasse medlem i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er en af betingelserne man skal opfylde for at kunne få dagpenge.

Dette er en vejledning til bekendtgørelse om rådighed.

Vejledning til bekendtgørelse om rådighed (fortsat)

Kapitel 10

Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav
Til § 42, stk. 2, 3 og 7
Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer månedsvist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 300 hhv. 150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder.

Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer 14-dages eller ugevist, skal der for det fuldtids- hhv. deltidsforsikrede medlem være indberettet 276 hhv. 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger.

Opgørelsen af løntimer sker efter principperne i §§ 14-15 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Opgørelsen af 3-måneders- hhv. 12-ugersperioden sker efter principperne i kapitel 4 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Til § 42, stk. 4
Hvis medlemmet både har fået indberettet løntimer månedsvist og 14-dages- eller ugevist, er det den seneste lønindberetning, der er indberettet til indkomstregisteret, der er styrende for, hvilket løntimekrav, medlemmet skal opfylde.

Det betyder, at hvis den seneste indberetning for et fuldtidsforsikret medlem er en månedsindberetning, opgøres kravet om antallet af løntimer på grundlag af timekravet for månedsindberetninger (300 timer), uanset der for en del af perioden også er foretaget uge- eller 14-dages-indberetninger.

Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen.

Til § 42, stk. 5
Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt, der i et indkomstår udgør mindst 238.512 kr. (2020) for fuldtidsforsikrede og mindst 159.012 kr. (2020) for deltidsforsikrede, og medlemmet ikke i det pågældende år har modtaget dagpenge.

Indkomståret er det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen. Hvis der medregnes overskud af selvstændig virksomhed til opfyldelse af indkomstkravet, er indkomståret det år, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører.

Opgørelsen af indtægten sker efter principperne i §§ 6, 7, stk. 1-3, og 8-10 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan anvendes. Indtægt i det indkomstår, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan bruges til at generhverve dagpengeretten, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder at medlemmet ikke har modtaget dagpenge i indkomståret.

Eksempel:
Medlemmet har på grund af selvstændig virksomhed et regnskabsår, der går fra 1. april til 31. marts. I forbindelse med et arbejdsophør den 30. juni 2019 bliver der truffet afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed. Medlemmet kan bruge hele indkomsten fra indkomståret 1. april 2019 til 31. marts 2020 til opfyldelse af indkomstkravet. Medlemmet kan dog tidligst få dagpenge fra det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for indkomståret foreligger.

Til § 42, stk. 6 og 8
Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, kan medregnes i opgørelsen af, om løntimekravet er opfyldt. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet sin ret til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt.

Eksempel:
Medlemmet har et deltidsarbejde på 25 timer om ugen. Den 9. maj 2019 mister medlemmet retten til dagpenge på grund af en rådighedsvurdering. Han går umiddelbart herefter op på fuld tid i en 2-måneders periode hos samme arbejdsgiver. Den 31. maj indberetter hans arbejdsgiver 124 løntimer for perioden 1.-31. maj. Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden, dvs. med 4 timer pr. dag fra den 9. maj 2019.

Der vil som hovedregel kun være behov for en forholdsmæssig medregning, hvis medlemmet ikke har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer inden for en 3-måneders eller 12-ugers periode på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre, om arbejdskravet er opfyldt, fordi medlemmet melder sig helt eller delvist ledig.

Der skal ikke ske forholdsmæssig medregning af løntimer, hvis det på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret klart kan konstateres, hvornår et ansættelsesforhold er startet efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, eller hvornår et ansættelsesforhold er ophørt i løbet af en indberetningsperiode.

Eksempel:
Medlemmet har mistet retten til dagpenge fra den 9. maj 2019. Den 1. juni får hun et deltidsarbejde på 28 timer om ugen hos en arbejdsgiver, som indberetter løn månedsvist. Den 10. juli indberetter arbejdsgiveren 120 løntimer for perioden 1.-30. juni, den 9. august 120 timer for perioden 1.-31. juli og den 10. september 120 timer for perioden 1.-31. august. Den 10. september har medlemmet fået indberettet 360 løntimer, og løntimekravet er hermed opfyldt. Da hun imidlertid er delvist ledig og gerne vil have supplerende dagpenge, medregnes de løntimer, der er indberettet for august, forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (120/31), dvs. med 3,87 timer pr. dag fra den 1. august. Da hun mangler 60 timer i at opfylde løntimekravet, har hun ret til supplerende dagpenge fra den 17. august (60/3,87=15,5 dage).

Medlemmet kan kun få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

Til § 43
Det er en forudsætning for at overveje at give dispensation, at medlemmet opfylder de almindelige rådighedsbetingelser.

Der skal lægges vægt på tilknytningen til arbejdsmarkedet, inden medlemmet gik på efterløn eller fik et efterlønsbevis. Der vil især kunne gives tilladelse, hvis arbejdet har svaret til beskæftigelse i fuldt sædvanligt omfang.

Hvis medlemmet efter tilladelsen får et efterlønsbevis, skal der ved tidspunktet for overgangen til efterløn ske en rådighedsvurdering, jf. vejledningen til § 37, stk. 1, H.

Kapitel 11

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.
Til § 44
Denne vejledning erstatter vejledning nr. 9399 af 28. april 2017 om rådighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 28. november 2019

Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 07-04-2020