Du er her: A-kasser (.dk) → Love om A-kasse og dagpenge → Vejledning til bekendtgørelse om rådighed

Vejledning om rådighed (A-kasse og dagpengeret)

Her på siden kan du se vejledning til bekendtgørelse om rådighed. Vejledningen giver en bedre forståelse af rettigheder og pligter for et A-kasse medlem i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket er en af betingelserne man skal opfylde for at kunne få dagpenge.

Dette er en vejledning til bekendtgørelse om rådighed.

Oversigt over kapitler fra loven

Inddelingen i vejledningen følger kapitlerne i bekendtgørelsen

Vejledning til bekendtgørelse om rådighed

Indledning

I bekendtgørelse om rådighed, er der fastsat regler om rådighed. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Kapitel 1

Område og begreber mv.
Rådighed for arbejdsmarkedet er en grundlæggende betingelse for, at et medlem kan opnå rettigheder fra sin a-kasse.

I kapitel 1 er det defineret, hvornår et medlem er omfattet af bekendtgørelsen om rådighed, og centrale begreber er beskrevet.

Formålet med rådighedsreglerne er at sikre, at et ledigt medlem kun kan få ydelser fra a-kassen, hvis medlemmet reelt står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bekendtgørelsen omfatter også medlemmer, som deltager i jobrettet uddannelse og tilbud, herunder rådighedsafprøvende tilbud, eller som arbejder som vikar i forbindelse med jobrotation efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette betyder fx, at bestemmelsen om frigørelsesattest i § 28 også gælder for medlemmer, som arbejder på nedsat tid som vikar i forbindelse med jobrotation, eller som samtidig med deltagelse i et tilbud har et arbejde på nedsat tid.

Den almindelige rådighedsforpligtelse gælder for medlemmer, der deltager i tilbud. Disse medlemmer har således fortsat pligt til at være aktivt arbejdssøgende, selvbooke og deltage i samtaler mv. Samtalerne kan holdes fx telefonisk, digitalt eller ved brev. Jobcenteret kan dog i særlige tilfælde fravige rådighedskravet, hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at medlemmet kan opnå fast beskæftigelse. Der henvises i det hele til bestemmelsen i § 12.

Medlemmer, der er i job med løntilskud, og som er omfattet af et opsigelsesvarsel, kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom pågældende ikke har en frigørelsesattest og derfor ikke kan overtage ordinært arbejde med dags varsel. Hvis et medlem i et privat løntilskudsjob arbejder på nedsat tid og ønsker supplerende dagpenge, skal medlemmet dog opfylde kravet om en frigørelsesattest.

Under jobrettet uddannelse skal et medlem stå til rådighed efter reglerne i bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning.

Kapitel 2

Generelle rådighedsbetingelser
Kapitel 2 omfatter de generelle rådighedsbetingelser, som a-kassen skal påse, at et medlem opfylder, inden medlemmet kan få dagpenge.

Bopæl og ophold
Til § 4

Principperne i reglerne om optagelse som medlem i en a-kasse er afgørende for, om et medlem har bopæl i Danmark.
Medlemmet skal opholde sig i Danmark. Medlemmet skal også have en egentlig bopæl i Danmark. En postboksadresse eller poste restante er ikke tilstrækkeligt. Det er på den anden side ikke en betingelse for opfyldelse af bopælskravet, at medlemmet har en folkeregisteradresse.

Hvis a-kassen vurderer, at medlemmet har ophold og egentlig bopæl i Danmark, er ret til dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet oplyser sin adresse til jobcenteret og a-kassen.

Udgangspunktet er, at medlemmet oplyser sin folkeregisteradresse. Men der kan være grunde til, at medlemmet oplyser en anden post- eller bopælsadresse. Det kan fx være, hvis et medlem ikke har fast adresse eller midlertidigt opholder sig på en anden adresse end sin folkeregisteradresse. Der skal være tale om en post- eller bopælsadresse, hvor medlemmet dagligt kan gøre sig bekendt med sin post. Der henvises til afsnittet »Kendskab til daglig post« nedenfor.

Et medlem kan holde ferie i udlandet, hvis medlemmet rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør den sidste hverdag, før ferien begynder. Ved feriens afslutning skal medlemmet vende hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post. Medlemmet skal kunne begynde på et evt. arbejde, som pågældende er henvist til, ved arbejdstids begyndelse den første dag efter ferien.

Hvis et medlem rejser til udlandet, men kommer tilbage til Danmark inden for samme døgn, kan medlemmet få dagpenge for den pågældende dag, hvis medlemmet har kunnet overtage arbejde, jf. § 7. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark tids nok til at kunne overtage arbejde, deltage i samtaler mv. hos jobcenteret, a-kassen eller hos anden aktør dagen efter udrejsen.

Et medlem kan få dagpenge under et weekendophold i udlandet, hvis medlemmet tidligst rejser til udlandet efter normal arbejdstids ophør fredag og vender hjem til Danmark i så god tid, at medlemmet kan gøre sig bekendt med sin post og nå at påbegynde et arbejde eller tilbud, som pågældende måtte være henvist til, ved arbejdstids begyndelse om mandagen. Det er en betingelse, at medlemmet har kunnet og villet blive i Danmark i weekenden og overtage arbejde, hvis pågældende var blevet henvist til et arbejde.

Jobcenteret kan i særlige tilfælde fravige kravet om, at et medlem skal have bopæl og ophold i Danmark, hvis medlemmet deltager i et tilbud i udlandet, og jobcenteret vurderer, at personen ikke vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark på grund af afstanden mellem personens bopæl i udlandet og Danmark.

Der kan også efter EØS-reglerne være ret til dagpenge, selvom kravet om bopæl ikke er opfyldt, eller medlemmet ikke opholder sig i Danmark.

Til § 5
Der er tale om en undtagelse fra hovedreglen i § 4 om, at et medlem skal opholde sig i Danmark for at få dagpenge.

Hvis medlemmet er i udlandet i mere end 5 dage, mister medlemmet retten til dagpenge fra afrejsedagen, og til medlemmet igen står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Bestemmelsen vedrører ikke medlemmets ret til at søge arbejde i et andet EU/EØS-land efter forordning (EF) nr. 883/2004.

Tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret
Til § 6, stk. 1

Et medlem skal være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret i det fælles it-baserede datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen for at have ret til dagpenge.

Reglerne om tilmelding findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

A-kassen kan fra eget fagsystem kalde PersonStatusService i det fælles it-baserede datagrundlag for at se, om tilmeldingen har fundet sted i det fælles datagrundlag, hvis a-kassen ikke har fået en elektronisk underretning fra jobcenteret om, at medlemmet er tilmeldt.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet bliver afmeldt, fx fordi medlemmet ikke selv har booket samtaler, som medlemmet har pligt til at booke. Medlemmet kan først få dagpenge fra den dag, medlemmet igen har tilmeldt sig.

A-kassen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet både skal tilmelde sig og oprette/genaktivere sit CV.

Om a-kassens vejledningspligt om tilmelding og pligt til at selv at booke samtaler henvises i øvrigt til § 2 og § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Til § 6, stk. 2
Bestemmelsen omhandler kun perioder, hvor der ikke er udbetalt dagpenge.

Hvis der er udbetalt dagpenge, skal a-kassen vurdere, om medlemmet skal tilbagebetale og evt. pålægges en sanktion efter §§ 86 og 87 i loven.

Til § 6, stk. 2, nr. 1
Bestemmelsen gælder, hvis medlemmet har en kvittering for tilmeldingen, og medlemmet trods dette ikke er blevet tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Medlemmet kan printe kvitteringen ud. Herudover vil medlemmet få kvitteringen fremsendt pr. mail, hvis medlemmet har opgivet en mail-adresse.

Eksempel:
Medlemmet har en kvittering for digital tilmelding, der oplyser, at medlemmet er tilmeldt den 20. april. Medlemmet bliver først tilmeldt i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen den 24. april. A-kassen kan fra den 24. april udbetale dagpenge for perioden 20. til 23. april.

Alene det forhold, at medlemmet har kvitteringen, vil sædvanligvis betyde, at medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding.

Til § 6, stk. 2, nr. 2, og stk. 3
A-kassen kan se bort fra den manglende tilmelding eller fejlagtige afmelding, hvis dette skyldes jobcenteret eller a-kassen. Hvis fejlen ligger hos jobcenteret, skal jobcenteret eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering have bekræftet dette.

Medlemmet må ikke kunne have hindret eller afhjulpet den manglende tilmelding.

A-kassen skal notere, hvilke medlemmer der har fået dagpenge, selvom de ikke har været tilmeldt. A-kassen skal til enhver tid kunne oplyse, hvilke og hvor mange medlemmer, som har fået dagpenge efter § 6, stk. 2, nr. 2.

Tilmeldingen som arbejdssøgende hos jobcenteret er en af flere betingelser for retten til dagpenge. A-kassen skal sikre sig, at et medlem opfylder de øvrige betingelser for at få dagpenge, før den træffer afgørelse eller ansøger om dispensation. Opfylder medlemmet ikke de øvrige betingelser for at få dagpenge, skal a-kassen træffe afgørelse herom.

Til § 6, stk. 4
A-kassen kan først udbetale dagpenge, når det ledige medlem er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. A-kassen skal derfor inden udbetalingen sikre sig, at den har fået underretning fra jobcenteret herom.

Medlemmer, der eksempelvis efterfølgende er gået i arbejde eller er sygemeldt, kan få udbetalt dagpenge efter denne bestemmelse, selvom de ikke er tilmeldt hos jobcenteret som arbejdssøgende.

Til § 6, stk. 5
Der kan være tilfælde, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke har bekræftet, at der er tale om en fejl fra jobcenterets side. A-kassen kan da søge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dispensation. A-kassen skal vedlægge den tidligere indhentede udtalelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Overtagelse af arbejde samt deltagelse i samtaler, aktiviteter og tilbud
Til §§ 7 og 12

Kendskab til daglig post
Et medlem skal kunne overtage henvist arbejde, møde til samtale med jobcenteret, a-kassen eller anden aktør, aktiviteter og tilbud dagen efter, pågældende har fået besked om det.

Medlemmet skal derfor gøre sig bekendt med sin daglige post. Det betyder, at et medlem, som er omfattet af digital kommunikation med a-kassen og/eller jobcenteret, dagligt skal holde sig orienteret om indholdet af den digitale postløsning.

En digital meddelelse fra a-kassen eller jobcenteret anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten (medlemmet) i postløsningen.

Et medlem kan være fritaget for digital kommunikation med a-kassen eller jobcenteret. Hvis medlemmet er fritaget for digital kommunikation, skal medlemmet dagligt gøre sig bekendt med sin brevpost.

Digital kommunikation
I forhold til digital kommunikation mellem a-kassen og medlemmet gælder det, at a-kassen kan indføre pligt for medlemmerne til digital kommunikation helt eller delvist på de områder, som a-kassen administrerer, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen. Pligten indebærer, at a-kassen med bindende virkning kan sende/aflevere/lægge dokumenter mv. i den digitale postløsning, som a-kassen stiller til rådighed, medmindre medlemmet er fritaget for at kommunikere digitalt med a-kassen efter en af de fritagelsesgrunde, som fremgår af bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

I forhold til digital kommunikation mellem det offentlige og borgeren (medlemmet) skal alle borgere være tilsluttet Offentlig Digital Post, medmindre de fritages for obligatorisk tilslutning til digital post. Efter lov om Offentlig Digital Post har jobcenteret dermed ret til at sende post til medlemmet digitalt.

En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Eksempler:
Et medlem ser ikke brev fra jobcenteret, fordi medlemmet ikke har tjekket sin digitale post. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglen i § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Et medlem har problemer med sin digitale adgang og ser derfor ikke sin digitale post. Medlemmet bærer selv ansvaret for manglende viden om brevet.
Medlemmet bærer ikke ansvaret, hvis medlemmet fx ikke møder til en indkaldt samtale mv., fordi indkaldelsen ikke er kommet frem, altså at den digitale meddelelse ikke har været tilgængelig for medlemmet, f.eks. på grund af problemer med den digitale adgang, og at dette ikke skyldes medlemmets forhold.

Efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats har et medlem pligt til at modtage »Min Plan« eller en helhedsorienteret plan og frister for selvbooking digitalt på Jobnet. Afgivne tilbud, uddannelsespålæg, mødeindkaldelser og henvisning til arbejde skal af jobcenteret gøres tilgængeligt for medlemmet i den offentlige postløsning Digital Post.

Brevpost
Hvis a-kassen ikke har indført pligt til at anvende digital kommunikation, eller hvis medlemmet er fritaget for digital kommunikation med a-kassen eller jobcenteret, skal medlemmet enten selv vente på den daglige brevpost eller på anden måde sikre sig kendskab hertil.

Det er medlemmets ansvar at få kendskab til post, som er kommet frem til den angivne postadresse, så længe medlemmet ikke har givet sin opholdsadresse til a-kassen og jobcenteret.

Eksempler:
Et medlem ser ikke et brev fra jobcenteret, fordi medlemmet opholder sig på en anden adresse, som medlemmet ikke har givet besked om til a-kassen og jobcenteret. Medlemmet må da selv bære ansvaret for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglen i § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Et medlem kan have aftalt med en anden person, at denne skal holde øje med posten. Et medlem kan også have fået sin post omadresseret på posthuset. Hvis medlemmet i disse tilfælde ikke møder på fx jobcenteret på grund af manglende kendskab til indkaldelsen fra jobcenteret, er medlemmet ligeledes omfattet af § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Medlemmet bærer ikke ansvaret, hvis medlemmet ikke møder til en indkaldt samtale mv., fordi indkaldelsen ikke er kommet frem til postadressen. Det er dog et krav, at den manglende eller for sene modtagelse af indkaldelsen ikke skyldes medlemmets forhold.

Det beror på en konkret vurdering, om det skyldes medlemmets forhold, at medlemmet ikke eller først for sent får indkaldelsen.

Ved vurderingen kan a-kassen bl.a. lægge vægt på:

Om afsenderen har kopi af indkaldelsen og har anvendt den normale procedure for afsendelse af breve.
Om afsenderen har fået indkaldelsen retur fra postvæsenet.
Om postvæsenet kan bekræfte, at der har været uregelmæssigheder i postgangen i det område og i den periode, da indkaldelsen blev sendt.
Om medlemmet har skiftet forklaring om årsagen til udeblivelsen.

Manglende oplysning om vedvarende adresseændring
Hvis et medlem ikke får et brev fra jobcenteret på grund af en vedvarende adresseændring, som jobcenteret ikke har fået besked om, står medlemmet ikke til rådighed. I så fald har medlemmet ikke ret til dagpenge fra fraflytningstidspunktet, og indtil der gives besked om ændringen til jobcenteret og a-kassen. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af § 16, og ikke af § 18 eller bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Manglende oplysning om adresseændring til en anden aktør
Hvis et medlem ikke har givet oplysning om adresseændring til anden aktør, sidestilles dette med manglende oplysning til jobcenteret. A-kassen skal desuden foretage en rådighedsvurdering efter § 40, stk. 1.

1-dags-fristen
1-dags-fristen gives for at give medlemmet tid til at indrette sig på at skulle i arbejde, til samtale mv.

A-kassen eller jobcenteret kan henvise til et arbejde med kortere varsel end det, som er beskrevet. Hvis medlemmet da kontakter arbejdsgiveren, er henvisningen gyldig.

Til § 8
I kravet om, at et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde, ligger, at der ikke må være faktiske eller retlige hindringer for at kunne overtage arbejde. Det indebærer, at et medlem skal have helbred, evne og vilje til at påtage sig ordinært fuldtidsarbejde som fuldtids- eller deltidsforsikret inden for et tilstrækkeligt stort arbejdsmarked.

Faktiske eller retlige forhindringer kan fx være helbredsmæssige forhold, manglende pasningsmulighed af børn inden for daginstitutionens åbningstid, ophold i udlandet, manglende arbejdstilladelse og afsoning af straf.

Medlemmet må heller ikke forbeholde sin arbejdskraft for visse tidspunkter. Medlemmet skal kunne overtage arbejde, der ligger når som helst på døgnet og i ugen, herunder om natten eller i weekenden, alt efter hvad der er normalt inden for de enkelte faglige områder.

Løn- og arbejdsvilkår
Løn- og arbejdsvilkår skal svare til, hvad der gælder efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, eller hvad der gælder for samme slags arbejde på ikke overenskomstdækkede områder.

Børnepasningsproblemer
Medlemmet skal give jobcenteret besked om, at medlemmet ikke kan arbejde på visse tider som følge af, at medlemmet ikke kan få passet sine børn. Medlemmet skal give jobcenteret besked, når medlemmet ikke længere har børnepasningsproblemer.

Et medlem, der kun har børnepasningsproblemer uden for daginstitutionernes åbningstid, kan stå til rådighed, hvis der er stillinger nok, som medlemmet kan overtage.

Helbred mv.
Et medlems sygdom eller handicap betyder ikke automatisk, at medlemmet ikke står til rådighed. Der skal dog være arbejde, som medlemmet har vilje, evne og kræfter til at klare. Se i øvrigt vejledningen til §§ 16 og 37, stk. 1, pkt. D.

Økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste
Hvis medlemmet får økonomisk godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service eller barselsloven, skal a-kassen vurdere, om medlemmet kan overtage arbejde på normale vilkår. Hvis medlemmet går ned i arbejdstid i forbindelse med, at medlemmet får godtgørelsen, har medlemmet som udgangspunkt tilkendegivet, at medlemmet ikke kan overtage fuldtidsarbejde.

Frihedsberøvelse
Et medlem kan ikke overtage arbejde, hvis medlemmet er berøvet sin frihed ved domstols- eller administrativ afgørelse eller forsørges på institution.

Medlemmet anses for frihedsberøvet uanset frihedsberøvelsens art. Et medlem, der under afsoning har generel tilladelse til udgang ved arbejde uden for en pension under Kriminalforsorgen, kan anses for at stå til rådighed. Et medlem, der har fået en dom om samfundstjeneste, kan også anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel. Et medlem, der har fået mulighed for at afsone sin straf på bopælen med elektronisk fodlænke, kan ligeledes anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan overtage arbejde med dags varsel.

Opholds- og arbejdstilladelse
Et medlem kan kun stå rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet har lovligt ophold i Danmark og har lov til at arbejde i Danmark.

I tilfælde, hvor ret til at opholde sig og arbejde i Danmark er betinget af, at medlemmet har en opholds- og arbejdstilladelse, kan medlemmet kun anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse, der giver medlemmet ret til at overtage arbejde med dags varsel og arbejde i fuldt normalt omfang i Danmark.

Et medlem, der har en opholds- og arbejdstilladelse, der kun giver ret til at arbejde mindre end fuld tid eller for en bestemt arbejdsgiver, kan således ikke anses for at stå til rådighed.

Der henvises til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings nyhedsbrev af 18. september 2015 om samspillet mellem arbejdsløshedsforsikringsloven og reglerne for ophold og arbejde i Danmark. Nyhedsbrevet kan ses på styrelsens hjemmeside, www.star.dk.

Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 06-04-2020