Du er her: A-kasser (.dk) → Love om A-kasse og dagpenge → Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet (definition af aktiviteter)

Her på siden kan du se bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Bekendtgørelsen fastlægger hvornår erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvornår der er tale om hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse, samt hvornår virksomhed anses for ophørt

Bemærk, at der kan være love vedtaget efter datoen for denne bekendtgørelse (26.09.2018), som kan ændre nogle af paragrafferne, medføre at nogle paragraffer vil blive slettet eller at nye paragraffer tilføjes.

Er det vigtigt for dig at se evt. ændringer der er vedtaget, men først træder i kraft senere, anbefales du at se på Retsinformation.dk. Her vil også fremgå senere ændringer til bekendtgørelsen.

Inddeling af kapitler fra bekendtgørelsen

• Kapitel 1-3: Anvendelsesområde, definition af aktiviteter
• Kapitel 4-6: Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Ophør med drift af selvstændig virksomhed

Vejledning til forståelse af bekendtgørelsen kan ses her (pdf-format).

BEK nr 1182 af 26/09/2018 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet

I medfør af § 57 a, stk. 8, § 57 b, stk. 4, § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, og § 63, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 225 af 20. marts 2018, som ændret ved lov nr. 1670 af 26. december 2017, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og personkreds

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af en a-kasse, som alene eller sammen med andre driver selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 a. Bekendtgørelsen gælder også for medlemmer, der ophører med at drive selvstændig virksomhed, jf. lovens § 57 b.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en aktivitet anses for selvstændig bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse, og hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse, jf. lovens § 57 a. Bekendtgørelsen fastsætter videre regler om ophør med en selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode, jf. lovens § 57 b, og om venteperioderne efter ophør af selvstændig virksomhed samt om opstart af ny virksomhed, jf. lovens § 63, stk. 2 og 3.

Kapitel 2

Definition af aktiviteter

Selvstændig virksomhed

§ 2. En erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål og medlemmet har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten. Det er desuden en betingelse,

1. at aktiviteten er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr. eller har en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. dog stk. 2,
2. at overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. at aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori medlemmet har afgørende indflydelse, jf. stk. 3,
4. at aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven, eller
5. at aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Stk. 2. Beskattes indkomst fra en aktivitet, der er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr., jf. stk. 1, nr. 1, som lønindkomst, anses aktiviteten ikke for selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Afgørende indflydelse foreligger, hvis medlemmet eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 4, er indehaver af

1. mindst 50 % af selskabskapitalen,
2. mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,
3. en bestemmende andel af selskabets kapital, eller
4. en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.

Stk. 4. Som »nærmeste familie« i stk. 3 anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.

Formueforvaltning

§ 3. En erhvervsmæssig aktivitet anses for formueforvaltning, når et medlem

1. har lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, hvis medlemmet ikke har haft personligt arbejde med udlejningen,
2. passivt ejer en virksomhed, og medlemmet dermed ikke har personligt arbejde i virksomheden,
3. ejer en bortforpagtet virksomhed,
4. forvalter egen formue, herunder køber og sælger aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer, eller
5. i øvrigt ikke eller i meget begrænset omfang har personligt arbejde forbundet med en erhvervsmæssig aktivitet.

Stk. 2. Et medlem kan anses for at have formueforvaltning, selv om medlemmet har personligt arbejde med en aktivitet i stk. 1, såfremt arbejdet er af et meget begrænset omfang. Ved »meget begrænset omfang« forstås højest 5 timer pr. måned.

Stk. 3. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven. Timer, et medlem har brugt på formueforvaltning, og indtægter herfra, medfører ikke fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

Fritidsbeskæftigelse

§ 4. En erhvervsmæssig aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken anses for lønmodtageraktivitet, jf. stk. 2, selvstændig virksomhed, jf. § 2, eller formueforvaltning, jf. § 3.

Stk. 2. Ved »lønmodtageraktivitet« forstås aktiviteter, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvor

1. der er udbetalt løn i et ustøttet, sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,
2. der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og
3. indtægten beskattes som personlig indkomst (A og B- indkomst).

Stk. 3. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven. Timer, et medlem har brugt på fritidsbeskæftigelse, medfører fradrag i dagpengene, jf. bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.

§ 5. Følgende former for aktiviteter, der opfylder betingelserne i § 2, kan anses som fritidsbeskæftigelse:

1. Deltidslandbrug, jf. stk. 2.
2. Drift af én udlejningsejendom med op til 10 lejemål. Personen må kun i mindre omfang personligt udføre administration, små reparationer og viceværtfunktioner.
3. Fredskov på højst 5 hektar. Fredskoven skal ligge på medlemmets faste bopæl eller fritidsbopæl.
4. Egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilder, når personens arbejde herved er helt ubetydeligt.
5. Biavl med højst 20 bistader.

Stk. 2. Deltidslandsbrug kan alene anses for fritidsbeskæftigelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. medlemmet har sin bopæl på landbruget,
2. medlemmet har drevet deltidslandbruget forud for ledigheden,
3. deltidslandbruget ikke udvides under ledigheden, medmindre det skyldes udefrakommende lovmæssige forhold, som pågældende ikke selv har indflydelse på,
4. der ikke er ansat arbejdskraft, eller der er ansat én fremmed medhjælper eller i mindre omfang ydes hjælp fra maskinstation,
5. medlemmet skriftligt på tro og love erklærer at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager, og
6. medlemmet i gennemsnit haft mindst 130 løntimer pr. måned inden for 6 måneder umiddelbart før ledigheden eller medlemmet inden for det seneste afsluttede indkomstår før ledigheden har indkomst på mindst 228.348 kr. (2018), jf. lovens § 53, stk. 2, nr. 1, hvor pågældende ikke har modtaget dagpenge.

§ 6. Et medlem, der har eller har haft aktiviteter, der er omfattet af § 5, kan ved ledigmeldelsen vælge om aktiviteten i relation til dagpengesystemet anses som selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse. A-kassen skal vejlede medlemmet om, at fritidsbeskæftigelse ikke kan give rettigheder efter loven. Medlemmets valg gælder både bagudrettet og fremadrettet, og er gældende i hele dagpengeperioden, herunder en eventuel forlængelsen heraf, medmindre aktiviteten skifter definition på et tidligere tidspunkt, jf. kapitel 3.

Kapitel 3

Skift af definition af aktiviteter

§ 7. En aktivitet kan skifte definition, hvis aktiviteten skifter karakter, således at en aktivitet i form af selvstændig virksomhed, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse fra et givet tidspunkt opfylder betingelserne i en af de andre definitioner i §§ 2-5.

Stk. 2. Et medlem skal oplyse a-kassen om de forhold, der har betydning for vurderingen af, om en aktivitet kan anses for at have skiftet definition efter stk. 1.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen ændrer definitionen af en aktivitet i skattesystemet med tilbagevirkende kraft, vil ændringen af definitionen have virkning fra og med det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen foretager ændringen. Ydelser, der er udbetalt i perioden frem til det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen foretager ændringen, anses for at være udbetalt med rette og skal ikke tilbagebetales, medmindre medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget, jf. § 86 i loven.

Skift af definition i optjeningsperioden

§ 8. En aktivitet, der skifter definition efter § 7 i løbet af optjeningsperioden, jf. kapitel 4 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, skal vurderes efter definitionerne i §§ 2-5 for hvert afsluttet indkomstår. En aktivitet kan kun være omfattet af én definition i §§ 2-5 i indkomståret, herunder forskudt indkomstår.

Stk. 2. A-kassen skal ved ledigmeldelsen undersøge medlemmets aktiviteter for hvert indkomstår i optjeningsperioden på baggrund af aktivitetens karakter ved udgangen af indkomståret.

Skift af definition i dagpengeperioden

§ 9. Skift af definition af en aktivitet i løbet af dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, jf. bekendtgørelse om dagpengeperioden, har virkning fra det tidspunkt, hvor aktiviteten er omfattet af én af de andre definitioner i §§ 2-5.

Stk. 2. Skift af definition af en selvstændig virksomhed, der ved indplaceringen i dagpengeperioden drives som hovedbeskæftigelse, kan kun ske, hvis betingelserne for ophør i §§ 13-20 er opfyldt.

Denne side fra A-kasser.dk - hjælp til valg af A-kasse, er senest opdateret den: 02-10-2018