Opholdskrav for ret til dagpenge

BEMÆRK! Opholdskravet er ophævet fra 1. februar 2020. Denne artikel er derfor kun af historisk betydning.

I Finansloven for 2020, som Regeringen og dens støttepartier blev enige om den 2. december 2019, er der enighed blandt aftalepartierne om at ophæve opholdskravet med virkning fra 1. februar 2020.

Aftalepartierne er ligeledes enige om at indføre en overgangsordning, der tilgodeser de personer, der har meldt sig ud af a-kasserne efter opholdskravet blev indført. Det sikres ved, at personer skal kunne genindmelde sig fra udmeldelsestidspunktet, hvis de har været udmeldt og ramt af opholdskravet i den periode, hvor opholdskravet har været gældende.

Hvis du genopretter dit medlemskab af a-kassen, er det samtidig aftalt at du kan få dagpenge fra den første dag i den måned, hvor der anmodes om, at medlemsskabet genoprettes. Det betyder altså at du ikke skal opfylde det normale krav om 1 års medlemskab af A-kasse for at kunne få dagpenge.

Opdatering 25. august 2019

Den nye regering vi fik ved folketingsvalget den 5. juni 2019, siger nu at de vil fjerne opholdskravet igen (som har været gældende siden 1. januar 2019).
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard garanterer således i et interview med Politiken at opholdskravet vil blive fjernet. Han kan dog ikke sig hvornår.

En fjernelse er noget der skal vedtages i forbindelse med finansloven, og derfor kan det formentlig først blive i 2020.

Det kræver 1 års medlemskab af A-kasse for at få ret til dagpenge. Melder man sig ind i A-kasse nu (september 2019), vil man således formentlig ikke blive ramt af opholdskravet, når/hvis man søger om dagpenge efter september 2020.

Men A-kasser.dk kan naturligvis ikke sige om den nye regering vil gøre hvad de siger, nemlig at fjerne opholdskravet, så det må være op til den enkelte, som i dag er ramt af opholdskravet, at vurdere sin situation i forhold til om man skal melde sig ind/forblive medlem i A-kasse eller ej.
Det er dog vores vurdering at man ret sikkert kan forvente at opholdskravet bliver fjernet, idet en fjernelse har opbakning blandt regeringens støttepartier.

Den 20. december 2018 vedtog et meget spinkelt flertal i Folketinget at der fra 1. januar 2019 skal gælde et nyt yderligere krav for ret til dagpenge.
For stemte 53 (DF, V, LA og KF), imod stemte 52 (S, EL, ALT, RV og SF).

Krav om ophold i Danmark eller et andet EU/EØS-land

Med loven indføres et opholdskrav for ret til dagpenge. Medlemmer af en A-kasse skal som udgangspunkt have opholdt sig lovligt i enten Danmark, Grønland eller Færøerne i sammenlagt mindst syv år ud af de sidste 12 år for at få ret til dagpenge. Efter EU-reglerne kan perioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz også medregnes til opholdskravet.
Der er dog nogle få undtagelser (se neden for), hvor ophold uden for EU alligevel vil blive sidestillet med ophold i Danmark, og dermed ikke få negativ effekt i forhold til dagpengeret.
Endvidere skal man være opmærksom på at det nye krav indfases over 3 år, således at kravet i 2019 "kun" vil være 5 ud af de sidste 12 år og i 2020 6 ud af de sidste 12 år. Fra 1. januar 2021 vil kravet været fuldt indfaset og være 7 ud af de sidste 12 år.

Undtagelser, der ikke regnes for ophold udenfor Danmark/EU

En række ophold i udlandet kan sidestilles med ophold her i Danmark:

• Hvis man er ansat på et dansk skib
• Hvis man er udsendt som repræsentant for en dansk myndighed
• Hvis man er beskæftiget i udlandet i offentlig dansk interesse
• Hvis man er ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab
• Hvis man studerer i udlandet, og man havde bopæl og ophold i Danmark, før man startede på uddannelsen
• Hvis man er forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, og man havde bopæl og ophold i Danmark før udlandsopholdet

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og børn under 18 år til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan også sidestille udlandsopholdet med ophold i Danmark.

Derudover kan ophold i udlandet, før man fyldte 18 år, sidestilles med ophold i Danmark, hvis man på et tidspunkt i løbet af sin barndom har boet i Danmark i sammenlagt syv år. Det gælder uanset årsagen til udlandsopholdet.

Endelig er personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtaget fra opholdskravet.

Opholdskravet gælder for alle A-kasse medlemmer

Det nye opholdskrav gælder for alle grupper af A-kasse medlemmer, herunder dimittender, og uanset hvilket land man kommer fra eller hvilket statsborgerskab man har.
Det ventes dog, at godt 80 procent af dem, der bliver berørt af opholdskravet, er tredjelandsborgere, og at under 20 procent er danske statsborgere.

Ikke-EU/EØS statsborgere skal have boet i Danmark i 7 år

Det bemærkes at ophold i andre EU/EØS-lande kan medregnes efter EU-reglerne. Det fremgår således af Forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz, medmindre andet er fastsat, skal sidestilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Det følger af Forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at reglerne kun kan anvendes af EU-statsborgere. Dette betyder at for statsborgere fra lande uden for EU/EØS/Schweiz, kan kun ophold i Norge, Sverige, Finland og Island medregnes (sidestilles med ophold i Danmark). Tredjelandsborgere kan således ikke medregne ophold i andre EU/EØS-lande.
De øvrige EU-lande (undtagen Danmark) har besluttet i Forordning nr. 1231/2010 at udvide forordning nr. 883/2004's anvendelsesområde til også at gælde for tredjelandsborgere der opholder sig i et EU-land. Men denne "udvidelses-forordning" gælder altså ikke i Danmark (jfr. præmis 19 i forordning 1231/2010).

Studier i udlandet

Studier i udlandet er som nævnt ovenfor en af undtagelserne. Det betyder altså at studerende roligt kan tage til udlandet og studere som en del af deres uddannelse, og så stadig bevare samme ret til dimittenddagpenge, når de færdiggør deres uddannelse. Selvfølgelig forudsat at man opfylder de øvrige betingelser for at kunne få dimittendrettigheder i A-kassen.

Gælder også for syge- og barselsdagpenge

Opholdskravet vil i øvrigt have betydning i sager om sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselsloven i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven afhænger af, at personen opfylder betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsløshedskasserne får pligt til at opgøre, om et medlem ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, herunder opholdskravet, hvis kommunen og Udbetaling Danmark anmoder om oplysninger herom til brug for deres afgørelser om medlemmets ret til henholdsvis sygedagpenge og barselsdagpenge.

Hvordan afgør A-kassen, om opholdskravet er opfyldt?

Ved opgørelsen af opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister til grund, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Opgørelsen tager således udgangspunkt i bopælstid i Danmark, medmindre medlemmet er omfattet af en af undtagelserne i forslaget.

Såfremt der foreligger særlige omstændigheder, som fejl i CPR, kan medlemmet fremlægge anden dokumentation som f.eks. ansættelseskontrakter, lejekontrakter, opholdstilladelser. A-kasserne skal dermed foretage en vurdering af den øvrige dokumentation for at fastlægge om opholdskravet er opfyldt.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR.

Efter EU-lovgivningen har medlemslandene forpligtet sig til at yde gensidig administrativ bistand til gennemførelse af egen lovgivning.
Det betyder at A-kassen kan indhente oplysninger om et medlems bopælsperioder i et andet EU/EØS-land, ligesom medlemmet også selv kan fremlægge dokumentationen.

A-kassen skal indhente samtykke fra medlemmet
A-kasserne skal indhente samtykke fra et medlem til, at A-kassen kan indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser inden for de seneste 12 år.