Når A-kassen ikke vejleder ordentligt

Hvad sker der, hvis A-kassens vejledning viser sig at være forkert. Altså hvis A-kassen f.eks. er kommet til at give et urigtigt eller misvisende svar, så medlemmet er kommet galt af sted. Hvis risiko er det?

Vi har i en anden artikel behandlet en A-kasse's vejledningspligt i forhold til sine medlemmer.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning fra en myndighed efter omstændighederne kan føre til, at den, der har været udsat for vejledningsfejl, i en vis udstrækning har ret til at blive stillet, som om fejlen ikke var begået. Det kaldes realudligning.

A-kasserne er private organisationer - ikke offentlige myndigheder - og derfor ikke en del af den offentlige forvaltning, men det er i forarbejderne til arbejdsløshedsforsikringsloven og i administrativ praksis lagt til grund, at også a-kasser er underlagt principper om realudligning, jfr Ombudsmanden i FOB 2019-32. Det er også lagt til grund, at de administrative ankeorganer kan pålægge en a-kasse at foretage realudligning, når betingelserne herfor er opfyldt i den konkrete sag, jfr. Højesterets dom af 5. maj 2014 (U. 2014.2315H).

Efter Ankestyrelsens praksis kan manglende eller mangelfuld vejledning betyde, at Ankestyrelsen træffer en ny afgørelse, der retter op på den manglende eller forkerte vejledning, således at en borger skal stilles, som om der fra begyndelsen var givet korrekt vejledning.

Hvad vil realudligning sige?

Princippet om realudligning går i sin grundsubstans ikke ud på at udligne et økonomisk tab, men derimod på at genoprette eller opnå den faktiske situation, som en korrekt adfærd fra a-kassens side ville have resulteret i.

For at realudligning skal kunne komme på tale skal det rent praksis være muligt at gennemføre realudligning - altså at stille et medlem som om vedkommende var blevet vejledt korrekt af a-kassen og havde handlet derefter, se FOB 2019-32.

Et pålæg til a-kassen om at betale erstatning for det tab, som medlemmet måtte have lidt som følge af a-kassens vejledning, ligger uden for de reaktionsmuligheder, som Ankestyrelsen har på arbejdsløshedsforsikringsområdet.

Er realudliging ikke muligt, har man mulighed for at rejse en sag om erstatning mod a-kassen ved de civile domstole, hvis man mener, at man har lidt et tab som følge af a-kassens mangelfulde vejledning.

Tvivl – inden for rimelige rammer – kommer medlemmet til gode

Hvordan skal man vurdere, hvad det berørte A-kasse medlem mon ville have gjort, hvis han eller hun var blevet vejledt korrekt? Havde han eller hun så også handlet efter den (korrekte) vejledning? Det kan nogle gange være svært at fastslå hvad medlemmet ville have gjort - men her vil tvivl – inden for rimelige rammer – komme medlemmet til gode.

Det stemmer med almindelige principper om såkaldt processuel skadevirkning, når myndighederne (her A-kassen) begår sagsbehandlingsfejl. Hvis en A-kasse f.eks. ikke har overholdt sin notatpligt om en samtale med et medlem, kan det komme A-kassen til skade, hvis der senere opstår tvivl om, hvad der egentlig blev sagt.