Artikler
Dagpenge
A-kasse
Ledighed for nyuddannede med videregående uddannelse
Udgivet . Kategori: nyuddannede, nøgleord: A-kasse, Dimittend, Ledighed
Ledighed målt 4.-7. kvartal efter fuldførelse af videregående uddannelse
Definition af nyuddannedes ledighed
Der tages udgangspunkt i fuldførte i perioden 1. oktober året før til 30. september i året. For hvert enkelt fuldført måles ledigheden i 2. år efter fuldførelse (4.-7.kvartal). 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen præcis 1 år efter fuldførelse (dvs. 4.-7. kvartal måles fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen). Ledigheden for de nyuddannede i 2017 måles således frem til og med 2. kvartal 2019.
Der tages udgangspunkt i bruttoledigheden. For at blive defineret som bruttoledig skal den fuldførte være uden arbejde, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være jobsøgende. Bruttoledighedsbegrebet omfatter ud over de nettoledige også personer i aktivering, som modtager dagpenge, kontant-, starthjælp eller løntilskud.
Tabel 1: Antal nyuddannede med en videregående uddannelser fra 2016 eller 2017 og deres bruttoledighedsandel målt i kvartal 4-7 efter dimission. Fordelt på hovedgrupper.
2016 | 2017 | |||
Antal | Kv4-7 | Antal | Kv4-7 | |
Erhvervsakademi | 9.005 | 9,8% | 8.974 | 9,0% |
Professionsbachelor | 21.053 | 7,5% | 21.214 | 7,2% |
Akademisk bachelor | 20.159 | 2,2% | 18.031 | 2,0% |
Kandidatuddannelse | 26.623 | 11,1% | 24.830 | 11,2% |
Ph.d., mv. | 2.192 | 3,4% | 2.199 | 3,4% |
I alt | 79.032 | 7,5% | 75.248 | 7,4% |
Uddannelsesgruppen med den største bruttoledighed er kandidatuddannelserne. I 2017 er antallet der færdigjorde en kandidatuddannelse faldet med ca. 2.000 personer i forhold til 2016, men alligevel er ledigheden for denne gruppe steget en lille smule til 11,2%. Så frem til og med 2. kvartal 2019 har der været færre ansættelser af nyuddannede kandidater, set i forhold til samme tidspunkt i 2018.
Tabel 2: Antal nyuddannede med en erhvervsakademi-uddannelse fra 2016 eller 2017 og deres bruttoledighedsandel målt i kvartal 4-7 efter dimission. Fordelt på mellemgrupper for erhvervsakademiuddannelserne
2016 | 2017 | |||
Antal | Kv4-7 | Antal | Kv4-7 | |
Bio- og laboratorietekniske område | 661 | 9,9% | 591 | 9,6% |
Designfaglige område | 806 | 12,0% | 716 | 10,9% |
It-faglige område | 2.103 | 13,8% | 1.926 | 11,9% |
Samfundsfaglige område | 94 | 16,4% | 117 | 21,9% |
Tekniske område | 764 | 7,6% | 832 | 7,7% |
Økonomisk-merkantile område | 4.399 | 7,9% | 4.627 | 7,6% |
Sundhedsfaglige område | 178 | 3,3% | 165 | 0,9% |
I alt | 9.005 | 9,8% | 8.974 | 9,0% |
Den højeste relative ledighed ses på det samfundsfaglige område, og sådan har det været gennem flere år. Dette område er dog samtidig et meget lille område med kun omkring 100 dimittender årligt. Laveste ledighedsgrader ses for det sundhedsfaglige ea-område, og også her gælder at det har været gældende flere år. Endvidere er ledigheden for det økonomisk-merkantile område på et lavt niveau, selvom der er stadig flere der tager en uddannelse inden for området, f.eks. som finansøkonom.
Tabel 3: Antal nyuddannede med en professionsbachelor-uddannelse fra 2016 eller 2017 og deres bruttoledighedsandel målt i kvartal 4-7 efter dimission. Fordelt på mellemgrupper for professionsbachelor-uddannelserne
2016 | 2017 | |||
Antal | Kv4-7 | Antal | Kv4-7 | |
Økonomisk/merkantil | 1.791 | 10,7% | 2.036 | 11,2% |
Teknik | 3.667 | 5,7% | 3.760 | 6,2% |
Medie, kommunikation, it mv. | 1.406 | 14,0% | 1.561 | 14,0% |
Design | 548 | 15,1% | 526 | 15,8% |
Sundhed | 5.165 | 4,4% | 5.252 | 4,2% |
Pædagogik | 6.883 | 8,2% | 6.354 | 6,6% |
Samfund | 1.593 | 7,2% | 1.725 | 6,9% |
I alt | 21.053 | 7,5% | 21.214 | 7,2% |
Professionsbachelorer er den hovedgruppe af videregående uddannelser, der generelt har den laveste ledighed. Inden for professionsbachelorer er der dog ret stor forskel på ledigheden. Især sygeplejersker (1,0% ledighed), men også de store grupper læreruddannede og pædagoguddannede har rimeligt nemt ved at finde et job efter uddannelsen. Derimod har områderne design (15,8%) og medier (14,0%) forholdsvis stor ledighed.
Tabel 4: Antal nyuddannede med en kandidatuddannelse fra 2016 eller 2017 og deres bruttoledighedsandel målt i kvartal 4-7 efter dimission. Fordelt på mellemgrupper for kandidatuddannelserne
2016 | 2017 | |||
Antal | Kv4-7 | Antal | Kv4-7 | |
Humaniora, kand. | 6.550 | 18,7% | 6.007 | 20,0% |
Natur, kand. | 3.075 | 12,4% | 3.042 | 13,0% |
Samfund, kand. | 11.253 | 8,4% | 9.867 | 8,0% |
Sundhed, kand. | 2.524 | 5,0% | 2.510 | 5,0% |
Teknik, kand. | 3.221 | 9,0% | 3.404 | 8,3% |
I alt | 26.623 | 11,1% | 24.830 | 11,2% |
Efter flere år med stigende antal nyuddannede kandidater fra Universiteterne, faldt det totale antal nyuddannede en smule i 2017. På trods af det stigende antal nyuddannede kandidater, så har ledighedprocenten ligget forholdsvist konstant på omkring 11%. Det er humaniora-området og natur-området der har den største ledighed blandt nyuddannede kandidater.
Nogle af de uddannelser hvor det er let at komme i job, er især læge (1,4%), tandlæge (2,9%), jurist (5,4%).
Se tilsvarende undersøgelse for uddannelser afsluttet i 2015 og 2016.
Relaterede analyser: