G-dage
Dagpenge
betaling
G-dage
I henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. LBK nr. 208 af 26. februar 2024, har arbejdsgiver pligt til at udbetale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage). G-dage kaldes også arbejdsgivergodtgørelse.
Hvornår skal der betales G-dage?
En arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse (G-dage) for de første to hele eller halve ledighedsdage, en tidligere medarbejder har, efter at han eller hun er blevet afskediget eller hjemsendt, er kommet på arbejdsfordeling eller er ophørt efter en opgave- og tidsbestemt ansættelse eller lignende.
Betingelser for krav på G-dage
- Man skal være medlem af en A-kasse (men behøver ikke at være dagpengeberettiget)
- Man har inden for de sidste fire uger af ansættelsesforholdet været beskæftiget i mindst 74 timer, svarende til to uger på fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
Medlemskravet
Medarbejderen skal være medlem af en A-kasse på det tidspunkt, hvor vedkommende stopper på sit job (fratrædelsestidspunktet).
Det betyder, at en arbejdsgiver ikke har pligt til at betale for G-dage til en elev/lærling, hvis eleven/lærlingen først bliver medlem af en A-kasse, efter eleven/lærlingen har afsluttet en uddannelse. Man skal være medlem, inden man afslutter uddannelsen.
Beskæftigelseskravet
Alle timer, hvor der er udbetalt løn for udført arbejde, regnes med til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Dette gælder også overarbejdstimer.
Hvis ansættelsen midlertidigt har været afbrudt i 4-ugers-perioden, fx på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt, deltagelse i kursus som led i ansættelsen og lignende, forlænges 4-ugers-perioden bagud med et tilsvarende antal dage. 4-ugers-perioden forlænges også, hvis medlemmet har modtaget løn under fraværet, fx i en fritstillingsperiode, eller hvis medlemmet har modtaget barseldagpenge under fraværet.
Vikar og løsarbejder
Er man ansat som vikar eller løsarbejder uden opsigelsesvarsel, er det i relation til retten til G-dage afgørende om man ved hvornår man skal arbejde igen (f.eks. fordi der er en vagtplan, fast turnus el. lign). Ved man det har man først krav på G-dage når ansættelsen helt ophører.
I relation til G-dage anses der at foreligge et arbejdsophør, når arbejdsgivers forpligtelse til at betale løn ophører, og medlemmet ikke længere er forpligtet til at udføre arbejde for arbejdsgiveren.
Eksempel:
En vikar udfører arbejde for et vikarbureau i 5 uger. På den sidste dag i ansættelsesforholdet oplyser arbejdsgiveren, at der 14 dage efter vil være 37 timers arbejde til vikaren. Arbejdsgiveren skal betale for G-dage efter begge ansættelsesperioders ophør, da begge parter er frigjort fra ansættelsesforholdet.
Undtagelser, hvor der ikke skal betales G-dage
I visse situationer skal en arbejdsgiver ikke betale G-dage, nemlig når der foreligger en såkaldt bortfaldsgrund. Det kan fx være, hvis en medarbejder selv har sagt op, men det kan også være hvis:
- Medlemmet afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver.
- Arbejdsgiver er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller rekonstruktion.
- Afskedigelsen/arbejdsophøret skyldes væsentligst medlemmet.
- Arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden.
- Arbejdsophøret skyldes force majeure.
- Medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
- Medlemmet får sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom eller holder ferie på G-dagene.
- Medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn.
- Medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
- Medlemmet er partsfisker.
Bliver modregnet i dine dagpenge
A-kassen vil modregne i dine dagpenge for de dage, hvor du har ret til G-dage. Man kan altså ikke samtidig modtage dagpenge fra A-kassen for de dage hvor du har ret til G-dage. Du skal huske at skrive G-dagene på dit udbetalingskort.
Sådan udbetales G-dage
I princippet skal du selv sørge for at få din arbejdsgivergodtgørelse udbetalt. Normalt vil du skulle udfylde en erklæring fra arbejdsgiveren.
På den skriver du under på, at du ikke har fået andet arbejde, er syg eller holder ferie, når du fratræder. Normalt overfører arbejdsgiverne g-dagene med din sidste lønseddel.
A-kassen har pligt til at hjælpe dig
A-kassen har pligt til at hjælpe medlemmet med at få udbetalt dagpengegodtgørelsen hos arbejdsgiveren. Betaler arbejdsgiveren ikke, og vurderer A-kassen, at der er ret til dagpengegodtgørelse, udlægger A-kassen beløbet til medlemmet. Sagen sendes herefter med en begrundet indstilling til afgørelse i Ankestyrelsen. Træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at der er ret til dagpengegodtgørelse, sendes afgørelsen til arbejdsgiveren med anmodning om, at beløbet indbetales til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Maksimum på antal gange med G-dage
Din arbejdsgiver skal højst udbetale dig G-dage 16 gange pr. kalenderår.
pjece om G-dage
- A-kasse oversigt (forside) →
Sådan fungerer G-dage
Du kunne måske også være interesseret i:
⇒Skift / flyt til anden A-kasse
⇒Billig fagforening med A-kasse
⇒Find en tværfaglig A-kasse
Hovedemner om dagpenge
Artikler
Find information om A-kasse
➞ Alle artikler➞ Blog
Satser 2025
Nye satser der gælder fra 1. januar 2025 er klar. Se hvor meget du kan få i dagpenge, eller hvor meget du skal have tjent for at kunne få dagpengeret..
læs mere
Så er der ny statistik om klager over A-kasser. Se hvem der klarer sig godt og dårligt..
læs mere
Billigere kontingent for nyuddannede i bl.a. Min A-kasse..
læs mere