Artikler

Dagpenge
A-kasse

Deltagere, samtaler og indsatser i forsøget

Udgivet . Kategori: a-kasse, nøgleord: A-kasse

OMFATTET AF FORSØG OG SAMTALER I KONTAKTFORLØBET

Hovedpointer

  • Der har været en jævn stigning i antallet af deltagere omfattet af forsøget i perioden september 2020 – marts 2021. Deltagere omfattet af forsøget dækker over alle forsøgsdeltagere, der er visiteret til forsøget, men endnu ikke er afsluttet i forsøget.
  • Færrest var omfattet af forsøget i opstartsmåneden september 2020 (2.836 personer), mens flest var omfattet af forsøget i marts 2021 (19.149 personer).
  • Det stigende antal forsøgsdeltagere omfattet af forsøget hænger sammen med, at dagpengeforbruget var suspenderet i perioden januar – juni 2021. Dette medfører, at forsøgsdeltagerne bliver i forsøget længere end de planlagte tre måneder (idet forsøgsperioden opgøres pba. dagpengeforbrug).
  • I alt 87 pct. af forsøgsdeltagere, som har haft den fulde forsøgsperiode i a-kassen, har modtaget tre eller flere samtaler. Kravene til samtaler er angivet i boksen herunder.
Krav til samtaler de første tre måneder af kontaktforløbet
  • I forsøget er der krav om, at a-kassen skal afholde minimum to jobsamtaler, en fællessamtale med jobcenteret samt en CV-samtale, der kan slås sammen med en jobsamtalen, og en rådighedssamtale, der kan slås sammen med fællessamtalen, dvs. minimum tre samtaler.
  • I normalindsatsen er der krav om, at jobcenteret skal afholde minimum to jobsamtaler og en fællessamtale med a-kassen, mens a-kassen skal afholde en CV-samtale og en rådighedssamtale, dvs. minimum fem samtaler.

Figur 6:
Antal forsøgsdeltagere omfattet af forsøget ultimo måneden (sep. 20 –mar. 21)

Figur 7: Andel forsøgsdeltagere afsluttet i forsøget, som har haft hhv. 0, 1, 2 el. 3+ samtaler (sep. 20 –mar. 21) Andel forsøgsdeltagere afsluttet i forsøget, som har haft hhv. 0, 1, 2 el. 3+ samtaler (sep. 20 –mar. 21)

INDSATSER I FORSØGET

Hovedpointer

  • I perioden har 250 personer påbegyndt en indsats eller et tilbud i forsøget.
  • Hos 3F A-kasse har 116 personer påbegyndt en indsats eller et tilbud, mens det er under 5 personer hos BUPL A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Dette skal ses i sammenhæng med, at 3F A-kasse har flest forsøgsdeltagere, og at ledigheden varierer på tværs af brancher i perioden.
  • Godt halvdelen (53 pct.) af de personer, der påbegynder en indsats eller et tilbud, starter i vejledning og opkvalificering (132 personer), 37 pct. er seks ugers jobrettet uddannelse (92 personer), mens 10 pct. er virksomhedspraktik (25 personer).
  • Få påbegynder løntilskud (under 5) eller rådighedsafprøvende tilbud (under 5).

Figur 8: Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på a-kasser (sep. 20 –mar. 21) Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på a-kasser (sep. 20 –mar. 21)

Figur 9: Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på indsatskategorier (sep. 20 –mar. 21) Antal personer, der har påbegyndt en indsats eller et tilbud fordelt på indsatskategorier (sep. 20 –mar. 21)

Relateret indhold om A-kasse