Partnerskabet for dimittender i arbejde

Idékatalog

Introduktion

Idékataloget indeholder en række forslag til initiativer, som medlemmerne i Partnerskabet for dimittender i arbejde har drøftet, som led i arbejdet med at rådgive regeringen om mulige tiltag for at få flere dimittender i arbejde. Idékataloget er således en samling af de forslag, der har været bragt op og drøftet i regi af partnerskabet. Det er derfor ikke alle partnerskabetsmedlemmer, der står bag alle forslag.

Forslagene er inddelt i tre kategorier:

• Forslag målrettet beskæftigelsesindsatsen
• Forslag målrettet virksomhederne
• Forslag målrettet uddannelsesområdet

Nogle forslag går på tværs af de forskellige kategorier, eftersom samspil mellem områderne er væsentligt i arbejdet med at få flere dimittender i arbejde.

Forslag målrettet beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedspraktik øges fra fire til otte uger for nyuddannede på dagpenge

Et virksomhedspraktikforløb kan øges fra fire til otte uger. Dermed vil det blive nemmere for virksomhederne at bringe dimittendernes kompetencer i spil og efterfølgende vurdere, om det er et jobmatch. Beskæftigelsesministeren har godkendt, at der igangsættes en forsøgsordning med virksomhedspraktik i otte uger. Forsøget vil køre halvandet år og blive igangsat, når forslaget er færdigudformet.

Øget fokus på match mellem de ledige og virksomheder

• Beskæftigelsesindsatsen kan opprioritere virksomhedsrettet jobmatching med fokus på hurtigere at matche nyuddannedes kompetencer med arbejdspladser i brancher med mangel på arbejdskraft. Initiativet kan fx etableres gennem nye samarbejder mellem jobcentre, a-kasser, faglige organisationer og virksomheder. Målet er ordinære jobs til dimittenderne.
• I dag kan en ledig blive ansat med løntilskud efter seks måneders ledighed. Der kan åbnes op for, at løntilskud er muligt allerede efter tre måneder for dimittender.
• Man kan forbedre mulighederne for, at små virksomheder kan deles om en praktikant eller en ansat i løntilskud, hvis der ikke er opgaver til en fuldtidsakademiker.
• Den midlertidige traniee-ordning kan permanentliggøres, således dimittender også efter den 1. juli 2022 kan komme i traniee-forløb.

Flere opkvalificeringsforløb målrettet fremtidens arbejdsmarked

Der kan iværksættes en national ordning, som supplement til den regionale positivliste, hvor ledige dimittender kan udvikle kompetencer inden for fx grøn omstilling, digitalisering og eksport. Ordningen skal kunne anvendes af fx jobcentre, a-kasser, faglige organisationer og regionale/lokale branchesamarbejder.

Forslag målrettet virksomhederne

Virksomhederne kan være mere åbne for at ansætte dimittender

Højtuddannede kan være med til at skabe vækst og udvikling i virksomhederne. Virksomhederne skal derfor have et fokus på det potentiale, der ligger i at ansætte dimittender samt have en åben og divers tilgang til dimittendernes uddannelsesbaggrund.

Støtteordninger til virksomheder

• Det kan være en stor opgave for en SMV at ansætte den første dimittend. Der kan indføres en særlig onboarding-støtteordning, hvor man kombinerer økonomisk støtte til virksomheden med adgang til vejledning og rådgivning af virksomhed og dimittend.
• Der kan indføres en tilskudsordning til virksomheder, der ansætter og fastholder dimittender fra uddannelser med høj dimittendledighed, fx mere end 50 pct. i det første dimittendår. Ordningen kan fx gælde i de næste to år, så den er målrettet dem, der bliver uddannet, mens arbejdsmarkedet er præget af corona.
• Den økonomiske ramme for landdistriktsvækstpiloten, under Innovationsfonden, bør udvides. Derudover kan videnpiloten genindføres.
• Der kan oprettes en national pulje, hvor virksomheder kan søge midler til løsning af udviklingsopgaver, forudsat at der rekrutteres en dimittend til opgaven.
• Der kan oprettes en iværksætterpulje, som skal gøre det lettere for studerende og dimittender at finde nye veje til job, fx ved at blive iværksættere eller freelancere.

Oplysningskampagne målrettet virksomheder ogdimittender

• Der kan udarbejdes en oplysningskampagne målrettet virksomhederne med henblik på at udbrede virksomhedernes kendskab til mulighederne for og fordelene ved at ansætte dimittender.
• Virksomheder skal oplyses om, hvordan de kan bidrage til at skabe vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked, herunder fordelene ved at samarbejde med studerende under studietiden bl.a. ved at have studerende i projektorienterede forløb og skrive opgaver i samarbejde med studerende.
• Dimittender skal oplyses om/opfordres til at være fagligt og geografisk mobile, således at de er åbne over for at varetage forskellige job - også uden for de store byer.

Forslag målrettet uddannelsesområdet

Karriererådgivning og tidligere jobsøgning kan styrkes

• Der kan igangsættes en ekstra indsats for at løfte karriererådgivningen på uddannelsesinstitutionerne ved bl.a. at etablere partnerskaber mellem a-kasser, faglige organisationer, jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Partnerskaberne skal bidrage med ekspertise inden for karriererådgivning og –planlægning samt viden om de studerendes faglighed.
• Karriererådgivning om sporskifte på den akademiske bacheloruddannelses femte semester kan styrkes.
• Det kan overvejes, om alle studerende skal tilbydes at deltage i et kort jobafklarings- og jobsøgningsforløb, hvor de får hjælp til at starte en tidlig jobsøgning og lave en profilafklaring. Det kan faciliteres af relevante a-kasser i samarbejde med faglige organisationer og karrierecentrene på uddannelsesinstitutionerne.

Studerendes samarbejde med arbejdsmarkedet undervejs i studiet kan styrkes

De studerende skal forberedes bedre til det arbejdsmarked, som venter dem. Konkret skal flere studerende have relevante studiejobs, indgå i projektorienterede forløb og/eller skrive opgaver i samarbejde med virksomheder eller organisationer. Desuden kan der med fordel indgå flere virksomhedscases i undervisningen – særligt på uddannelser med høj ledighed.

Bedre mulighed for dimission henover året

Mange uddannelser er tilrettelagt, så der kommer en betydelig koncentration af dimittender lige før sommerferien. Det er et tidspunkt, hvor der ikke på samme måde som resten af året er ledige job. Uddannelserne kan derfor tilrettelægges, så flere dimitterer i løbet af året for at undgå flaskehalse.

Fleksibilitet i uddannelsessystemet kan udnyttes bedre Det foreslås, at de rammer, som Folketinget har skabt for en ny og mere fleksibel uddannelsesstruktur på universitetsuddannelserne, promoveres, med henblik på at flere studerende vælger alternative veje for at komme ind på arbejdsmarkedet. Der kan med fordel ses på behovet for flere merituddannelser.

Revideret model for ledighedsbaseret dimensionering Der kan være behov for at se på en revidering af dimensioneringsmodellen med henblik på at foretage justeringer, der i endnu højere grad vil bidrage til, at uddannelserne tilpasses arbejdsmarkedets fremtidige kompetencebehov og dermed nedbringe dimittendledigheden.

Se case-oversigt med igangsatte projekter for at få flere dimittender i arbejde.