Digital

A-kasse
post

Digital kommunikation mellem A-kasse og medlem

En A-kasse kan vælge at være en "Digital A-kasse". Hvis A-kassen er en "Digital A-kasse" medfører det at du har pligt til at kommunikere digitalt med A-kassen, herunder at bruge A-kassens digitale postløsning.

En A-kasse er kun en digital A-kasse i lovens forstand hvis den har opfyldt de krav til at være en digital A-kasse som fremgår af Bekendtgørelse om digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

Krav til en A-kasse for at blive eller være en digital A-kasse

Kravene er bl.a. at A-kassen skal orientere medlemmer om pligtig digital kommunikation:

  • første gang A-kassen indfører pligtig digital kommunikation. Orientering skal ske digitalt eller pr. brevpost
  • når en person indmelder sig ind i A-kassen
  • når et medlem søger om ydelser mv. fra A-kassen

Informationen skal indeholde oplysninger om:

  • Hvilke af A-kassens områder, der er omfattet af pligtig digital kommunikation.
  • Tilbud om vejledning og instruktion
  • Retsvirkningen af den digitale kommunikation
  • Mulighed for fritagelse for pligtig digital kommunikation

Desuden skal A-kassens hjemmeside indeholde information om digital kommunikation med A-kassen.

En A-kasse kan godt have en digital postløsning uden at være en digital A-kasse i lovens forstand. I så fald er det værd at bemærke at en A-kasse ikke med frigørende virkning kan sende post til dig via a-kassens digitale postløsning, jfr. denne afgørelse i en klagesag, hvor frist i slettebrev først løb fra medlemmet havde læst slettebrevet (og ikke fra det var tilgængeligt i A-kassens digitale postløsning).

Retsvirkning af digital kommunikation

Der er pligt til at anvende digital kommunikation, når A-kassen har indført det.

De breve A-kassen sender digitalt til dig, har samme bindende retsvirkning som et fysisk brev. Det samme gælder for de breve m.m. som du via den digitale løsning sender til A-kassen.

Det er dit ansvar at læse post i A-kassens digitale postløsning. Den tilgås ved at bruge A-kassen's selvbetjeningsløsning, hvor man logger ind med MitID.

Det digitale brev anses for at være modtaget hos dig, så snart A-kassen sender det til Selvbetjeningen. Læser du det første noget tid efter og det betyder at du misser en vigtig frist, indkaldelse til møde eller andet, er det dit eget ansvar hvis det får betydning for dit medlemskab eller din ret til ydelser.

Normal vil man kunne tilmelde sig sms/mail service, så man automatisk får besked, når der er ny post fra A-kassen. Her er det så din pligt at sørge for at det oplyste mobilnummer eller den oplyste emailadresse er korrekt.

A-kassen har ikke pligt til at følge med i om du læser de digitale brev i selvbetjeningsløsningen, og har heller ikke pligt til at eftersende breve som gammeldags fysisk brev, selvom du ikke læser det digitale brev.

A-kassen skal vejlede og tilbyde support

Når A-kassen har indført pligtig digital kommunikation, har A-kassen pligt til at give et medlem, der anmoder om det, den fornødne vejledning og instruktion.

A-kassen skal stille personlig og individuel telefonisk support til rådighed for et medlem, der får ydelser fra A-kassen. Supporten skal være tilgængelig uden for almindelig arbejdstid, når det er relevant.

Søge om at blive fritaget for digital post

Man kan blive fritaget for at kommunikere digitalt med A-kassen, hvis man er omfattet af mindst en af følgende fritagelsesgrunde:

1) Kognitiv funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer pågældende i at kommunikere digitalt med a-kassen.

2) Fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer pågældende i at kommunikere digitalt med a-kassen.

3) Manglende adgang til computer, smartphone eller tablet i eget hjem eller opholdssted. Med manglende adgang til computer, smartphone eller tablet sidestilles det forhold, at personen ikke i eget hjem eller opholdssted har adgang til at bruge en computer, smartphone eller tablet.

4) Personen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst af Danmark.

5) Personen er ikke længere registreret med fast bopæl eller fast opholdssted i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, men er registreret som værende uden fast bopæl i CPR, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4.

6) Sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, der gør det svært for pågældende at kommunikere digitalt med a-kassen.

7) Praktiske vanskeligheder for en person med ophold eller bopæl uden for Danmark med at skaffe eller benytte den digitale signatur, som a-kassen benytter.

8) Pågældendes bopæl er beliggende i et område, hvor der ikke er adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.

9) Midlertidigt afskåret fra adgang til computer, smartphone eller tablet med internetforbindelse på grund af ophold på hospital, plejehjem, indsættelse i fængsel mv.

Digital post fra Jobcentret

Det er ikke kun digital post fra din A-kasse som du kan have pligt til at læse (såfremt A-kassen er en digital A-kasse), men også Digital post fra dit Jobcenter.
Det kan f.eks. være at Jobcentret sender dig digital post hvor det fremgår at man skal deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering. Hvis du i et sådan tilfælde ikke læser den digital post og derfor udebliver fra tilbuddet, vil du som udgangspunkt få 3 ugers karantæne med dagpenge fra A-kassen, på grund af reglen om selvforskyldt ledighed, jfr. denne afgørelse.

Hovedemner om A-kasse

Nemt at skifte til en anden A-kasseØnsker man at skifte A-kasse skal man blot tilmelde sig den nye A-kasse man ønsker at skifte til. Der er ikke nogen opsigelsesperiode, og har du forudbetalt kontingent vil det blive tilbagebetalt. Din anciennitet vil blive overført til den nye A-kasse. Læs mere..
Hvad kan du få i dagpenge?Du kan få 90% af din indkomst, dog maksimalt den højeste dagpengesats som i 2025 er kr. 21.092 pr. måned. De første 3 måneder har du mulighed for at få beskæftigelsestillæg så din maksimale dagpengesats kan komme op på kr. 25.070. Læs mere..
Indmeld dig i A-kasse under studietEr du studerende på en videregående uddannelse, er det en fordel at tilmelde dig A-kasse senest 1 år før du er færdig med uddannelsen. På den måde undgår du 1 måneds venteperiode med dagpenge. Læs mere..
Særlige regler for nyuddannedeSom færdiguddannet fra en videregående uddannelse, kan du få dagpenge, uden at opfylde de normale krav for at kunne få dagpenge. HUSK der er en frist på 14 dage til at tilmelde dig A-kasse som nyuddannet. Læs mere...
Optjening af dagpengeretDer er to hovedkrav for at kunne få dagpenge. Du skal have været medlem af en A-kasse i mindst 1 år, og du skal have tjent mindst kr. 273.504. Læs mere..
Kontingent og skatDu får automatisk fradrag for dine kontingenter til fagforening og A-kasse. Der er ikke noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingent til A-kasse, hvorimod du maksimalt kan få fradrag for kr. 7.000 til fagforening.

Artikler

Find information om A-kasse

➞ Alle artikler
➞ Blog
Flere kan få gratis A-kasse efter 1. januar 2025

Fra 1.1.2025: Flere under uddannelse kan få gratis A-kasse..
læs mere

Satser 2025

Nye satser der gælder fra 1. januar 2025 er klar. Se hvor meget du kan få i dagpenge, eller hvor meget du skal have tjent for at kunne få dagpengeret..
læs mere

Klager over A-kasse afgørelse om dagpenge, medlemskab m.m.

Så er der ny statistik om klager over A-kasser. Se hvem der klarer sig godt og dårligt..
læs mere